Tilbage igen

Det har været lidt triste dage her på det sidste. Jeg har ikke rigtigt haft energi til noget, og jeg følte mig mørk indeni. En stor del er helt klart, at vi i stalden mistede Johanna i torsdags i sidste uge, men november er i forvejen en trist måned for mig. Det er den samme måned, hvor jeg mistede min far, og datoen for hans død nærmer sig.

Det er nu snart 4 år siden, selvom det føltes, som var det i går. Og jeg kan stadig i detaljer huske køreturen midt om natten fra mit hjem til Dronningmølle, hvor mine forældre boede. Jeg husker især, at jeg kørte på Helsingør motorvejen, som var i starten af sin ombygning, og jeg kørte pligtskyldigt de 80 km/t, som der stod på lystavlerne. Der var ikke en levende sjæl på vejen kl. 3 om natten, og jeg tænkte: Hvad laver du kone! Se dog at komme afsted! Og så fik bilen lov til at strække ud. Og så husker jeg tydeligt, at jeg ved Villingerød - tæt på mine forældre - opdagede en bil, som var slynget ud i vejkanten. Bilen havde taget to skilte og diverse hegn med sig. Da jeg kigger i bakspejlet, opdager jeg, at der er lys i baglygterne på den havarerede bil! Jeg hugger bremsen, ringer til alarmcentralen, og triller stille tilbage. Den vagthavende var meget alvorlig og sagde: Du står under ingen omstændigheder ud af bilen! Se, om der er nogen i bilen, og hvis der er, så sørger jeg for en ambulance. Jeg kom tilbage til stedet - og bilen var væk! Nå, sagde den vagthavende. Det var nok en spritbilist! Så jeg vendte bilen - igen - og kørte mod mine forældres hus.

Jeg, min søster og min mor vågede over min far, og tidligt lørdag morgen gik han over regnbuen. Jeg er glad for, at jeg var der.

Udenfor stormer det, og regnen pisker ned. Men nu ryster jeg det sørgelige af mig og ser fremad. Der venter nogle spændende dage forude i Hillerød - Frederiksborg hallerne, hvor den første messe for heste i Hovedstadsområdet bliver holdt. Den hedder Hesteliv, og jeg håber, at det blive en succes, for vi har brug for den slags messer her på Sjælland. Det er fantastisk gode udstillingsvinduer, og måneden er jo helt perfekt! Der sker ikke ret meget på heste-området i november-december. Foreningen, som jeg er formand for, har en stand, og den er jeg med til at passe den weekend. Jeg håber, at jeg møder mange af foreningens medlemmer - og forhåbentligt også kommende medlemmer.

Og nu vil jeg se dyner! Min kat er meget fornærmet over, at jeg ikke er gået i seng for længst! Hun plejer at ligge i min arm, og vi er mindst 2 timer over sædvanlig sengetid!

Så godnat derude, og pas på jer selv!