Hopper på springtur

Hele ugen har jeg siddet og svedt over regnskaber, for det er tid til at aflevere årsregnskabet. Derudover har vi fået ny revisor, og han skulle også lige sættes ind i tingene og se, hvordan vores regnskabsprogram fungerer, og hvordan jeg bogfører.

Jeg satte mig til computeren fra morgenstunden, men ved 10-tiden ringede min veninde nede fra stalden. Hun kunne fortælle, at hopperne synes, at det kedelige græs udenfor hegnet smager fantastisk (meget bedre end det stråfoder, de får serveret på folden åbenbart), så de var gået igennem hegnet og havde så taget sig en rask løbetur langs drivhusene for så at komme drønende tilbage ad vejen ned til stalden. Min veninde fik straks fat i Baronesa, som var nem at lokke med en foderspand og en tot hø. Og godt fat i flokkens førerhoppe, måtte resten følge med.

De blev smidt ind på folden igen, mens min veninde øjeblikkeligt lavede det ødelagte hegn. Men knapt var hun færdig med det, før frække og uartige Jarapa målbevidst gik hen til det samme sted og mosede igennem hegnet - igen! Og så måtte min veninde knalde røret på for at fange æslerne engang til! Jeg sendte skyndsomt en SMS om, at hun måtte sætte dem på boks, og så skulle jeg nok tage fat i det hegn. Der kunne jo ikke være strøm på, siden de går igennem. Jarapa er den første til at opdage sådan noget.

Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og løb ind i huset og gik i gang med at pakke mig ind i termotøjet. Katten blev smittet af mit stress, så hun gik bersærk og fræsede som en sindssyg rundt i hele stuen, hvorefter hun stoppede på et af de ægte tæppe og brækkede sig! Tusinde tak!! Det måtte jeg tørre op med det samme og vaske pletten, så tæppet ikke tog skade. Og så fik jeg endnu mere stress, fordi jeg havde skrevet i min SMS, at jeg var på vej i stalden.

Og selvfølgelig mødte jeg indtil flere hattenåle af nogle bilister, som ikke kan finde ud af at køre bil. Jeg bandede indvendigt og trådte på speederen, så jeg kunne komme i stalden i en fart. Min veninde havde nemlig også set, at begge mine heste blødte fra et bagben.

Endelig kom jeg stalden, og de uartige tøser stod på boks. Det virkede de til at være udmærket tilfredse med! Jeg startede med at se på Jarapa. Der var godt nok en stor blodplet på det ene bagben nede ved koden. Men da jeg vaskede blodet væk, kunne jeg faktisk ikke finde såret! Det var så lille-bitte, at det ikke krævede yderligere behandling end noget sårsalve. Jarapa nød at blive nusset lidt om (for hun har garanteret indkasseret en ordentlig skideballe af min veninde) og gav mig mange mysser på kinden.

Dernæst var det Baronesas tur. Hun havde fået en lille hudafskrabning lige over koden og en hudafskrabning i hovedet. Hun er garanteret drønet tværs igennem nogle grene.

Og så stod den ellers på at se hegn efter på den hårde måde. Dvs. gå langs hegnet for at finde fejlen - for, hvorfor var der ikke strøm på? Der var tændt for strømmen. Men så kom Birgit, som ejer stedet. Hun skulle nok hjælpe mig og havde en idé om, hvorfor der ikke var strøm på. Jordledningen til strømgiveren har klikket, når der var tændt for strømmen (det skal den ikke) og nu sagde den ikke noget. Det viste sig også, at den var knækket, så der var ikke jordforbindelse. Det lavede jeg straks, og så tændte vi for at se, om det ikke gjorde tricket. Her opdagede vi, at strømgiveren gav et blink med meget lange mellemrum - og den sagde ikke "klik", som den plejer. Birgit og jeg havde samme løsning: Hente strømgiveren til sommerfoldene og se, om det var der, fejlen lå. Af med den gamle; og op med den nye. Vi tændte, og der var fuld gang i den. Ud til hegnet og tjekke det af, og der var også fuld knald på.

Så jeg tog hestene ud på folden igen, og så satte Birgit og jeg os med en kop kaffe og holdt lige lidt øje med hestene. Der gik kun 20 minutter, så gik Jarapa hen til nøjagtigt det samme sted og prøvede at gå igennem. Der lød et højt "ZAP", Jarapa sprang lige op i luften og vrinskede forskrækket. Og så stod hun ellers med ørerne ud til hver sin side og fnøs overrasket. Der var strøm på, og det fandt hun så også ud af. Så kan hun lære det! Herefter blev hun pænt inde på den rigtige side af hegnet.

Det er jo sådan med de spanske heste, at de er ret godt begavede. De er lynhurtige til at "regne den ud". F.eks. om der er strøm på hegnet, eller hvordan man tvinger mad ud af en foderautomat. Jeg har også oplevet, at Jarapa engang som ganske ung fik et forben ind i et tomt hønet. Hun sad fast, og i stedet for at gå i panik og begynde at hive og slide i et forsøg på at få sit ben fri - og sikkert med en stor, grim skade til følge - stod hun bomstille og kiggede på sit uheldige ben og ventede pænt på, at jeg kom og hjalp hende. Da jeg så det, gik jeg i panik, for jeg troede jo, at hun netop ville prøve at komme fri selv. Men hun stod lige så stille, mens jeg fandt saksen frem og fik klippet det forbandede hønet i stykker. Der var intet sket med hende.

Spanske heste er fantastiske. De går lige i hjertet på en. De er givende og modige. De er intelligente og karismatiske. De er helt fabelagtige at arbejde med og ride på. Jeg skal aldrig ha' andet i min hestestald!

Sløv søndag

Jeg havde en skøn dag i fredags, og jeg fik den smukkeste buket blomster af min mand og et par super flotte øreringe. Jeg fik også bloklysstager af Georg Jensen inkl. bloklys. De stager har jeg selv givet nogle stykker af i gave, men jeg har aldrig fået købt nogen til mig selv. Men nu fik jeg dem endelig, og de blev straks taget i brug.

Traditionen tro tog vi ud at spise (det gør vi altid på vores fødselsdage og på vores bryllupsdag), og det var det mest vidunderlige mad! Først fik vi hummersuppe smagt til med cognac. Så valgte jeg lammekrone med timiansauce, og min mand tog sig en entrecôte (han er ikke så vild med lammekød). Normalt nøjes jeg med 2 retter - som regel forret og hovedret - men i fredags havde jeg spottet, at de havde mango sorbet på menukortet her i januar - og det MÅTTE jeg bare smage! Det smagte, så englene sang, kan jeg godt fortælle jer! Vi sluttede af med en stor kop cappuchino, og jeg fik en Baileys til med en stor isterning. Husbonden kørte hjem!

Lørdag blev ved med at være grå og trist, og tågen kom og gik hele tiden. Jeg skulle en tur ud til min svoger og svigerinde, for deres datter blev 8 år - også i fredags. Hun blev glad for sin gave, og vi fik boller, lagkage og varm cacao. Helt ærligt, det bliver man altså ikke for gammel til at få serveret på sin fødselsdag! Varm cacao på en råkold vinterdag er en eminent opfindelse!

I dag - søndag - skulle jeg så tidligt op, for jeg havde morgenvagten i stalden. Jeg er vant til at stå tidligt op, men jeg kan altså ikke fordrage at skulle ud af sengen, når det stadig er mørkt! Øv! Men heldigvis blev det en klar morgen, og det varede ikke længe, før det blev lyst, og solen begyndte at varme. Det er altså helt fantastisk, hvad solen gør ved fuglene. Som ved et trylleslag bryder de ud i sang - samtidigt!

Jeg fodrede alle hestene, og mens de stod og hyggede sig med deres morgenhø og wrap, vejede jeg wrap af og lavede mad i deres spande. Der blev også tid til en kop kaffe ude i morgensolen. Jeg var nær blevet fløjet ned af en stor flok skovspurve, der kom ræsende rundt om hjørnet på laden, for så at lande i bøgehækken og højlydt pippe som sindssyge. De havde åbenbart fagligt møde!

Da hestene havde spist færdigt, begyndte jeg at lukke dem på fold. De var engle alle til hobe, og et par af dem skulle da også lige strække ben, da de blev trukket ud af boksene. Så kunne jeg gå i gang med at muge ud og ordne færdigt. Hestene fik fri i dag, for jeg er en smule sløv. Jeg ved ikke hvorfor, men det er ikke den store energi, der driver mig. Jeg må være søndags-magelig, og det skal der også være plads til engang imellem.

Sofaen kalder - og jeg har stærkt på fornemmelsen, at katten lykkeligt vil dele den med mig.

MIN dag!

Dagen i dag er MIN dag - og hvor jeg hele dagen kan få lov at bestemme ALT og gøre lige nøjagtigt, hvad jeg har lyst til! Jeg har nemlig fødselsdag! Måske ikke ligefrem noget at gøre reklame for, når man har den alder, jeg har, men jeg er nu engang af den indstilling, at man altså ikke er ældre, end man gør sig selv til. Alder er bare et tal!

Så i dag har jeg sovet længe, hvilket ikke passede katten særligt godt. Hun var meget fornærmet over, at jeg bare blev liggende i sengen i stedet for straks at fare ud i køkkenet og give hende mad. Efter nogle forsøg på at få mig ud af fjererne, gav hun op og lagde sig tæt op ad mig, og så fik vi lige "en morfar" i en halv times tid.

Jeg stod op til en dag med rimtåge, og det så ærligt talt lidt gråt ud. På min mobil var der allerede fra morgenstunden gået fødselsdagshilsner ind, og på min mail og på Facebook væltede det med lykønskninger. Det er simpelthen så dejligt at blive hyldet på den måde!!!

Efter at have fodret fasanerne, som praktisk taget var kommet ned til huset for at hente mig, tog jeg ud til hestene. Der var ikke et øje i stalden, så jeg mugede ud og hyggede mig med at ordne bokse og foder. Så gik jeg ud til folden og hentede Baronesa ind. Hun var en anelse uvillig, for jeg afbrød hende lige midt i siestaen! Men hun elsker at komme ind på staldgangen og blive striglet, så hun var ikke mopset ret længe.

Og netop som jeg trak Baronesa ud af stalden, brød solen igennem rimtågen, og vi skridtede en pragtfuld tur i det lune solskin. Mit humør fik lige en tand ekstra opad, og Baronesa var også glad og sjov på turen.

Det er eftermiddag nu, og jeg må straks på hovedet i bad! Min mand og jeg skal ud at spise på vores yndlingsrestaurant, og jeg glæder mig som et lille barn! De laver den lækreste mad! Og det er ikke mig, der skal køre hjem. Det er helt sikkert!!!

Tag mine arme ned!!!

I mandags skulle jeg ha' møde med vores nye revisor. Da min mand overtog firmaet efter sin far, "arvede" han også revisoren. Men vores firma er så lille nu, og revisoren er en dyr dreng (statsautoriseret) - og helt ærligt - det har vi simpelthen ikke råd til. En registreret revisor kan lave vores årsregnskab lige så godt.

Vi mødte vores nye revisor Nytårsaften, og han var virkelig alletiders! Han er hyggelig, punktlig, sjov, går på jagt lige som min mand, og så taler han altså dansk, når han skal forklare noget regnskabsmæssigt. Det er afsindigt vigtigt, at man forstår hinanden 100%, ellers kan det være lige meget!

Revisoren dukkede så op i mandags, og han fik oplysninger om, hvad vi kunne tænke os, og så skimmede han ellers forrige års årsregnskab igennem samtidigt med en periodebalance for sidste regnskabsår. Jeg vidste, at der var nogle ting, som ikke stemte med hhv. primotallene i periodebalancen og ultimotallene i årsregnskabet. Det skal jo være sådan, at ultimotallene i årsregnskabet svarer til primotallene i periodebalancen for regnskabsåret, der kommer efter.

Jeg var ærligt talt lidt nervøs for, om det var mig, der havde været et kvaj til at bogføre. Men på den anden side havde jeg jo ikke bestilt andet end at spørge værre end 10 tosser til vores tidligere revisor, for jeg VIL forstå det, jeg sidder og laver! Og her har jeg spurgt i 5 år og har hver gang fået nogenlunde det samme svar, som: "Det ordner jeg næste gang, jeg kommer forbi" - eller - "Det ordner jeg på kontoret, når jeg skal lave det sidste". Det er bare ikke godt nok i min verden. Og jeg synes heller ikke, det er i orden, at revisoren - som vi har betalt i dyre domme - indrømmer at have lavet en fejl og efterfølgende sender mig efterposteringer, som fylder 3 A4 sider!

Så jeg rystede lidt, da vores nye revisor så skulle komme i dag og hjælpe med at rydde op og fortælle mig, hvad han godt kunne tænke sig, at jeg lavede klar hvert år og satte ind i en dertil indrettet mappe, som han havde med.

Vi kastede os ud i det og bogførte alle de "skæve" tal, så det kom til at stemme med ultimotallene i forrige årsregnskab. Og langsomt gik det op for vores nye revisor, at der var mange ting, som den forrige revisor burde ha' ryddet op i for længst! Og ikke mindst have overladt nogle ting til mig, som jeg udmærket godt kunne lave. Og da vi var færdige, sagde vores nye revisor, at nu havde han set, hvordan jeg arbejdede, og hvordan mit regnskabsprogram fungerer - og det var altså ikke mig og min bogføring, der var noget i vejen med! Tak for det!!!! Mine arme har være oppe lige siden, han gik!

Jeg blev simpelthen så glad, for da jeg fik kastet 16 ringbind og en håndskrevet kassekladde i hånden for snart 6 år siden, skulle jeg starte helt fra bunden med at lære at bogføre og ikke mindst at lære et rigtigt regnskabsprogram at kende. Jeg har lært afsindigt meget i de år, og jeg kan rent faktisk godt li' at sidde og lave regnskab. Men jeg skal lige sige, at programmet jo naturligvis også selv sørger for at bogføre moms ind på de rigtige konti, så når der skal momsangives, beder jeg bare programmet om at printe den for den angivne periode. Vupti! Og jo - jeg tjekker den selvfølgelig - men det er jo nemt, når jeg kan printe separate sider med posteringer for hhv. købs- og salgsmoms.

Så er der nogen af jer derude, der er selvstændige og ikke orker at lave jeres regnskaber, så kan jeg tilbyde at lave det for jer! Bring it on!

Til eftermiddag var det så ud til hestene, som tilfældigvis havde opdaget, at nu kunne de godt rulle sig, når isen stort set var væk. Behøver jeg at beskrive, hvordan de så ud?!

Jeg har det sådan nu, at det simpelthen ikke kan blive forår hurtigt nok! Når jeg lukke øjnene og fremmaner billeder af roser, så er det lige før, at jeg kan dufte dem....

Det er den gode tid, vi går i møde nu!

Buketrosen "Fairy", som blomstrer flittigt hver eneste sommer.

Svømmefødder købes, tak!

Det giver jo sig selv..når der er kommet meget sne, så får vi også kæmpestore søer, når det bliver varmegrader igen. Det har så ikke gjort det bedre af, at det stort set hele natten har regnet i stride strømme.

Meget af sneen er forsvundet i nattens løb, og det er kun de store driver, der stadig ligger tilbage. Vandet fosser som en norsk elv ned ad vejen, og man skal passe på, når man kører igennem de store vandpytter med bilen. Der skal ikke være så meget fart på, for der ligger væsentligt mere vand, end man tror!

Det er jo søndag, så min mand og jeg (og katten naturligvis) sov længe og hyggede os med kaffen og morgenmaden. Tæt på middagstid besluttede jeg mig så for at køre ud til hestene og ordne dagens dont. Og også her herskede de store vandmasser. Vinterfoldene ligger forholdsvis højt, så smeltevandet løber fra vallakernes folde, henover hoppernes fold og videre mod sommerfoldene og plantagen. Jorden er stadig frosset, så vandet kan jo ikke trænge ned. Der er kun én vej - og der er videre derudaf ovenpå jorden!

Og det er da godt, at vi har åbnet hoppernes fold til nabofolden, som ligger højt, for den gamle fold var fuldstændigt oversvømmet! Det bliver den sådan set hvert år, når vi enten har haft voldsomme regnskyl, vedvarende regn (som i 2007, hvor det regnede 13 uger i træk) eller som her - voldsomt meget smeltevand. Og så plejer der ikke at gå ret lang tid, før ænderne indfinder sig og benytter sig af den midlertidige sø.

Man kan også høre, at det passer fuglene svært godt, at der er kommet varmegrader i luften. Musvitterne synger nu af fuld hals, og det er simpelthen så skønt at høre lidt fuglesang igen. Jeg ved godt, at vi kun lige er over midten af januar, men derfor kan jeg vel godt gå og drømme om et lidt tidligt forår.

Hestene er ikke særligt tilfredse med vejrets udvikling, for de har ikke lyst til at rulle sig i is og smeltevand. De er også irriterede over at skulle tage hensyn til, hvor de sætter deres hove, men ind imellem finder de en lille plet, hvor de kan tage sig en hurtig runde i galop!

Jeg glæder mig til at kunne tage en tur i skoven igen!

Rengøringsvanvid og kaprioler

Her til morgen kom en meget trængende mand ind ad døren til værkstedet. Han havde akut brug for et toilet, så selvfølgelig måtte han låne vores på værkstedet. Han kørte en olietankbil, så i sådan et tilfælde ville hans alternativ ha' været at gå bag et træ! Han var glad og sagde tak, og efter hurtig ekspedit løb han ud ad døren igen og videre i dagens tekst. Der gik så et lille stykke tid, så siger min mand lige pludselig: Jeg synes ikke, at jeg hørte ham skylle ud.... Og så løb han ud på toilettet, der mildest talt var skamskidt! Føj, hvor ulækkert! En ting er, at man ikke kan gøre for, at man har tynd mave, men kan man så i det mindste ikke benytte både børsten og toiletrensen, som står lige ved siden af? Nogle mennesker er altså nogle værre svin! 

Så var det, jeg fik mistanke om, at manden måske havde haft en omgang af den verserende Roskildesyge, og så fik jeg knopper! Jeg røg ind i huset og fik fat i et par gummihandsker, sprit og diverse rengøringsmidler og engangsklude. Og så blev toilettet ellers sprittet af alle vegne og gennemgik en fransk vask, skrub og strygning! Saftsus'me, om jeg og min mand har tid til at ligge syge nu!

Efter lidt kontorarbejde (og igen skulle lede efter mine nye læsebriller til hele 20 kr.!) kørte jeg ud til hestene. Jeg tog Baronesa ind for at få hende redet. Jeg har ikke redet i nogle dage, for min ene balle ligner til forveksling det svenske flag! Eller - nu er det mere gået over i det sydafrikanske: Sort, rødt, blåt, grønt og gult....

Jeg er nu faldet på den glatte is tre gange. Første gang var, da jeg skulle over i ridehuset med Baronesa. Hun gik rask fremad, som hun plejer, men jeg gik en anelse langsommere, for jeg skulle lige holde øje med, hvor jeg satte mine fødder. Men det var ikke godt nok, og pludselig befandt jeg mig vandret i luften og ramte den hårde is med et brag - med rumpetten først (det var da altid noget..). Men det værste var, at jeg jo havde fat i den ene tøjle, og jeg havde nær taget Baronesa med mig i faldet. Men som den spanske hest, hun jo er, så lavede hun lige en hjemmekomponeret udskridning med ABS, og så stod hun fast. Men hold op, hvor blev jeg forskrækket. Jeg var sikker på, at nu fik jeg 600 kg lige i hovedet! Det gik okay med at ride, men jeg var godt klar over dagen efter, at der nok lige skulle gå et lille stykke tid, før jeg satte mig i en sadel.

Senere røg jeg så igen i isen i stalden, og senest hjemme på min egen gårdsplads. Det er altså livsfarligt i øjeblikket.

Nå, men i dag gik det meget bedre med at komme helskindet i ridehuset uden akrobatik. Sidstnævnte sørgede Baronesa for lidt senere inde i ridehuset. Der kom nemlig et par ryttere ind med deres heste, som skulle træne dem i at gå på et tæppe som en forsmag til rampen på traileren. Baronesa syntes, at tæppet var vældigt spændende, og jeg kunne godt mærke, at hun var i det hjørne, hvor hun bare ledte efter den mindste undskyldning for at kunne lave lidt ballade. Jeg vil skynde mig at sige, at Baronesa til dato aldrig har lavet noget ufornuftigt eller vildt. Hendes glædesudbrud er kun noget, man kan grine af og blive i godt humør. Og i dag var ingen undtagelse. Da en af de andre heste bliver bedt om at gå henover tæppet, bliver den så forskrækket, da den træder på det, at den springer fremad i et kæmpe hop. YES! tænkte Baronesa, gryntede som en gris og satte af i en kapriole med mig på ryggen! Det føltes overhovedet ikke vildt og voldsomt. Nærmest bare som et lille, samlet hop. Men ifølge de andres ansigtsudtryk, så har det ikke været i småtingsafdelingen!

Og efter det "morsomme" indslag var vi så klar til at gå i gang med det mere seriøse. Og hun var super i dag! Rigtig dejlig at ride - og glad!

Og nu vil jeg gå i gang med at finde nogle parter til Jarapa. Det kan ikke være rigtigt, at der ikke findes et par betalende, dygtige og voksne ryttere til hende. De må findes derude!

Bliver det ikke snart forår?

Selvom jeg er vinterbarn, bliver jeg nødt til at gå til bekendelse. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det blev forår - helst i morgen!!! Tøvejret har sat ind, og det lader til, at det meste af sneen vil forsvinde i løbet af weekenden, for vi får også regn. Og så er det jeg tænker: Hvor skal alt det smeltevand løbe hen? Jorden er frosset, så det kan ikke trænge ned. Altså får vi store søer alle vegne, og bliver det frostvejr, kan vi godt tage skøjterne på - både 2- og 4-benede!!!

Jeg er ved at få hjertestop hver eneste gang, jeg skal gå med hestene henover isen til enten ridehuset eller stalden. Hestene står sådan set meget godt fast, men det gør jeg ikke. Og jeg er bange for at rive hestene med mig i faldet, fordi jeg har fat i et træktov eller den ene tøjle. Nej - helt ærligt - jeg synes ikke vejret og vinteren er særligt spændende mere. Det er også hårdt og besværligt at skovle sne konstant, kæmpe sig igennem store, tunge driver og være besværliggjort at de mange lag tøj og termo-dit og termo-dat, som man skal ha' på for at holde varmen i flere timer. Nå ja - og så vandslangen, som skal slæbes frem og tilbage for at give hestene vand.

Et blik ud ad vinduet på mit hjemmekontor fortalte mig, at fuglene egentlig også er lidt trætte af vinteren, men meget taknemmelig for, at der er nogle flinke mennesker, der fodrer. Min mand havde vist glemt at være flink her til morgen, for når der ikke er foder til fasanerne på foderpladserne, så går de ind i haven og tager for sig af småfuglenes buffet!


Først kom der er par fasanhøner og tog for sig af retterne...




Så kom kokken. Han var lidt langhalset, for han kunne godt fornemme, at der foregik et eller andet dér bag ruden...



Fællesspisning.

 I onsdags var jeg i Præstø og se til Alexandrina. Jeg kørte med min veninde, som også har sin PRE hoppe stående der. Og det var rart for både mig og Alexandrina, for de to hopper er blevet hjerteveninder! Men da vi kom derned, blev vi lidt skuffede. Begge hopper havde tabt sig en del, og for Alexandrinas vedkommende er det ikke specielt smart. Hun var lige nøjagtigt tilpas, da jeg kom med hende midt i oktober, og jeg gjorde meget ud af at informere om, at hun helst ikke måtte blive tykkere - af hensyn til risikoen for forfangenhed, især nu, da hun er drægtig. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke skal ha' deres foder. Jeg blev virkelig ærgerlig, for det er en stor tillidssag for mig at flytte min hest ud til nogle mennesker, som skal sørge for den, fordi jeg ikke har mulighed for selv at sørge for hende hver dag. Øv øv øv! Men det bliver der selvfølgelig gjort noget ved. Men det skal siges, at løsdriften var fuld af tør og dejlig halm, der var 4 store fyldte - og meget rene - vandkar, og ude på folden var der 3 store bunker med wrap. Eftersom jeg ikke selv har talt med ejeren af løsdriften endnu, så er der også den mulighed, at vedkommende selv har opdaget, at hestene har tabt sig meget, nok også fordi det har været så usædvanligt koldt både i november og december.

Der var så også sket det, at min venindes hoppe var kommet til skade nytårsaften. Om der har været et brag fra et kanonslag, eller hvad der er sket, vides ikke. I hvert fald så det ud til, at to heste havde prøvet at komme ud af den ene dør samtidigt, så karmen var trukket fra i den ene side, og fundablokkene var revnet. Og her havde min venindes hoppe revet sig slemt bagi. Så slemt, at der var revet en luns af, og den måtte sys på kryds og tværs. Dyrlægen mente ikke, at der ville blive problemer med at få hoppen bedækket, eller at den kunne fole...men det må tiden vise. Kønt bliver det ikke, når det er helet. Det er simpelthen så synd for min veninde, for hun har haft nogle uheld med sine heste sidste år, og nu synes jeg ærligt talt, at hendes kvote er brugt!

Forhåbentlig får denne skønne hoppe ikke mén af denne skade.

Alexandrina har tabt meget på sin bagpart og sin hals. Inde i maven ligger der et stort føl, som er meget levende!

De to damer håber på, at der kan fremtrylles hesteguffer...

Nu er det ved at være tid for at komme i gang med lidt aftensmad. Jeg vil lave en lidt stærk gryderet med ris til. Sådan en man rigtig kan få varmen af i dette her kolde vejr!

Et nyt år kom bragende

Vi havde en skøn nytårsaften, min mand og jeg, i gode venners lag med en fantastisk 4 retters menu og lækre vine! Der manglede intet!! Tværtimod var der så meget mad, at vi droppede natmaden. Den blev spist dagen efter, og der var også rigeligt med "doggy-bags". Hellere for meget end for lidt.

Nytårsdag tog vi det heeeeeelt roligt med dyner i sofaen, sodavand, slik, kager, frugt og masser af gode film! Det var virkelig noget vi kunne bruge - og især katten var himmelhenrykt over at kunne ligge i arm i en tyk dyne hos mig næsten hele dagen.

Ved middagstid besluttede jeg mig for at køre ud til hestene og få dem ordnet. Jeg skulle også ordne boks hos en af de andre heste, da ejeren er på jule/nytårsferie. Jeg havde ikke tømmermænd, men jeg var godt træt i kroppen efter den nytårsaften. Så jeg parkerede bilen og faldt straks i snak med de piger, som også var i stalden. Jeg tog mig sammen og fik sat fut i energien, for der skulle muges 3 bokse, og der var spejlglat allevegne efter tøvejret satte ind nytårsnat.

Derfor gik der et godt stykke tid, før jeg opdagede, at der var noget katastrofalt forandret ved stalden. Det var faktisk først, da en af pigerne siger: Har du set, at der er sket det samme, som der skete sidste år? Denne gang er det vist lidt værre.....

Sidste år havde vi jo også en streng vinter med masser af sne. Stalden er et gammelt gartneri, hvor de tilbageværende drivhuse (de nyeste) stadig er i brug, og hvor der bliver dyrket salat i alle afskygninger. Der er nogle meget, meget store, enkeltstående drivhuse, og så er der den sammenbyggede slags. De sammenbyggede drivhuse dækker et meget stort område, og selve taget består af 28 "gavle". Dvs. taget går i zig-zag med en skotrende mellem hver skrå flade til regnvandet. Og sidste år skete der så det, at ca. 10 meter af de fem første gavle med tag måtte give efter for tøsneen. Det kunne simpelthen ikke holde til vægten. Det blev lavet, så produktionen kunne fortsætte.

Så da den ene af hestepigerne sagde, at det nok var værre denne gang - så overdrev hun ikke....

Jeg vendte mig om, hvor man kan se tværs igennem 2 haver og over på de sammenbyggede drivhuse - og de var simpelthen væk - HELT VÆK! Jeg tabte underkæben og stod bare og så på den totale ødelæggelse. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man tro, at det var nogle gamle drivhuse, som igennem en lang årrække havde fået lov til at forfalde. Men nej - dette var sket på et splitsekund nytårsnat. Fra produktion til destruktion!

Jeg gik en tur for at se, hvor slemt det var, og det var mildest talt ufatteligt. De 5 gavle, som blev repareret sidste år, stod nogenlunde. Så kom 13 gavle, der næsten lå ned, og de resterende 10 "huse/gavle" stod stadig.  Alt, hvad der hed tag lå inde i midten. Glas, alu-lister, konger til at holde taget, jernstolper, varmeanlæg, fræsere, diverse redskaber - alt lå hulter til bulter inde i midten dækket af et tykt lag tøsne, som nu er frosset til is.

Jeg gik straks ind til Birgit, som ejer gården, og hun var da også noget bleg. Hvad andet kunne jeg gøre end at give hende et kæmpe knus og prøve at give udtryk for, hvor forfærdeligt jeg havde det på hendes vegne.

Du godeste en måde at starte et nyt år på!

I dag i stalden tog jeg nogle billeder af de sørgelige rester af drivhusene. Billederne taler for sig selv....

Et kig gennem vognporten fra stalden - det syn møder man nu, når man kommer kørende. Drivhusene var ca. 60 meter lange.

Nej, det er ikke mig, der holder kameraet skævt. Gavlene er blevet flået indad, da taget gav efter.

Et kig på langs igennem drivhusene. Man kan se endegavlene langt bagude.

Varmanlæg og redskaber har lidt stor skade. Så hvad nytter det med en smuk vintersol i baggrunden...

Dette kan ikke repareres....

Man skulle jo tro, at det var en tyfon, der havde været på spil. Eller en dinosaur kom forbi og glemte at gå udenom.



Et kig langs med gavlene op mod vinterfoldene.