Hopper på springtur

Hele ugen har jeg siddet og svedt over regnskaber, for det er tid til at aflevere årsregnskabet. Derudover har vi fået ny revisor, og han skulle også lige sættes ind i tingene og se, hvordan vores regnskabsprogram fungerer, og hvordan jeg bogfører.

Jeg satte mig til computeren fra morgenstunden, men ved 10-tiden ringede min veninde nede fra stalden. Hun kunne fortælle, at hopperne synes, at det kedelige græs udenfor hegnet smager fantastisk (meget bedre end det stråfoder, de får serveret på folden åbenbart), så de var gået igennem hegnet og havde så taget sig en rask løbetur langs drivhusene for så at komme drønende tilbage ad vejen ned til stalden. Min veninde fik straks fat i Baronesa, som var nem at lokke med en foderspand og en tot hø. Og godt fat i flokkens førerhoppe, måtte resten følge med.

De blev smidt ind på folden igen, mens min veninde øjeblikkeligt lavede det ødelagte hegn. Men knapt var hun færdig med det, før frække og uartige Jarapa målbevidst gik hen til det samme sted og mosede igennem hegnet - igen! Og så måtte min veninde knalde røret på for at fange æslerne engang til! Jeg sendte skyndsomt en SMS om, at hun måtte sætte dem på boks, og så skulle jeg nok tage fat i det hegn. Der kunne jo ikke være strøm på, siden de går igennem. Jarapa er den første til at opdage sådan noget.

Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og løb ind i huset og gik i gang med at pakke mig ind i termotøjet. Katten blev smittet af mit stress, så hun gik bersærk og fræsede som en sindssyg rundt i hele stuen, hvorefter hun stoppede på et af de ægte tæppe og brækkede sig! Tusinde tak!! Det måtte jeg tørre op med det samme og vaske pletten, så tæppet ikke tog skade. Og så fik jeg endnu mere stress, fordi jeg havde skrevet i min SMS, at jeg var på vej i stalden.

Og selvfølgelig mødte jeg indtil flere hattenåle af nogle bilister, som ikke kan finde ud af at køre bil. Jeg bandede indvendigt og trådte på speederen, så jeg kunne komme i stalden i en fart. Min veninde havde nemlig også set, at begge mine heste blødte fra et bagben.

Endelig kom jeg stalden, og de uartige tøser stod på boks. Det virkede de til at være udmærket tilfredse med! Jeg startede med at se på Jarapa. Der var godt nok en stor blodplet på det ene bagben nede ved koden. Men da jeg vaskede blodet væk, kunne jeg faktisk ikke finde såret! Det var så lille-bitte, at det ikke krævede yderligere behandling end noget sårsalve. Jarapa nød at blive nusset lidt om (for hun har garanteret indkasseret en ordentlig skideballe af min veninde) og gav mig mange mysser på kinden.

Dernæst var det Baronesas tur. Hun havde fået en lille hudafskrabning lige over koden og en hudafskrabning i hovedet. Hun er garanteret drønet tværs igennem nogle grene.

Og så stod den ellers på at se hegn efter på den hårde måde. Dvs. gå langs hegnet for at finde fejlen - for, hvorfor var der ikke strøm på? Der var tændt for strømmen. Men så kom Birgit, som ejer stedet. Hun skulle nok hjælpe mig og havde en idé om, hvorfor der ikke var strøm på. Jordledningen til strømgiveren har klikket, når der var tændt for strømmen (det skal den ikke) og nu sagde den ikke noget. Det viste sig også, at den var knækket, så der var ikke jordforbindelse. Det lavede jeg straks, og så tændte vi for at se, om det ikke gjorde tricket. Her opdagede vi, at strømgiveren gav et blink med meget lange mellemrum - og den sagde ikke "klik", som den plejer. Birgit og jeg havde samme løsning: Hente strømgiveren til sommerfoldene og se, om det var der, fejlen lå. Af med den gamle; og op med den nye. Vi tændte, og der var fuld gang i den. Ud til hegnet og tjekke det af, og der var også fuld knald på.

Så jeg tog hestene ud på folden igen, og så satte Birgit og jeg os med en kop kaffe og holdt lige lidt øje med hestene. Der gik kun 20 minutter, så gik Jarapa hen til nøjagtigt det samme sted og prøvede at gå igennem. Der lød et højt "ZAP", Jarapa sprang lige op i luften og vrinskede forskrækket. Og så stod hun ellers med ørerne ud til hver sin side og fnøs overrasket. Der var strøm på, og det fandt hun så også ud af. Så kan hun lære det! Herefter blev hun pænt inde på den rigtige side af hegnet.

Det er jo sådan med de spanske heste, at de er ret godt begavede. De er lynhurtige til at "regne den ud". F.eks. om der er strøm på hegnet, eller hvordan man tvinger mad ud af en foderautomat. Jeg har også oplevet, at Jarapa engang som ganske ung fik et forben ind i et tomt hønet. Hun sad fast, og i stedet for at gå i panik og begynde at hive og slide i et forsøg på at få sit ben fri - og sikkert med en stor, grim skade til følge - stod hun bomstille og kiggede på sit uheldige ben og ventede pænt på, at jeg kom og hjalp hende. Da jeg så det, gik jeg i panik, for jeg troede jo, at hun netop ville prøve at komme fri selv. Men hun stod lige så stille, mens jeg fandt saksen frem og fik klippet det forbandede hønet i stykker. Der var intet sket med hende.

Spanske heste er fantastiske. De går lige i hjertet på en. De er givende og modige. De er intelligente og karismatiske. De er helt fabelagtige at arbejde med og ride på. Jeg skal aldrig ha' andet i min hestestald!