Jeg er ved at få hjertestop hver eneste gang, jeg skal gå med hestene henover isen til enten ridehuset eller stalden. Hestene står sådan set meget godt fast, men det gør jeg ikke. Og jeg er bange for at rive hestene med mig i faldet, fordi jeg har fat i et træktov eller den ene tøjle. Nej - helt ærligt - jeg synes ikke vejret og vinteren er særligt spændende mere. Det er også hårdt og besværligt at skovle sne konstant, kæmpe sig igennem store, tunge driver og være besværliggjort at de mange lag tøj og termo-dit og termo-dat, som man skal ha' på for at holde varmen i flere timer. Nå ja - og så vandslangen, som skal slæbes frem og tilbage for at give hestene vand.
Et blik ud ad vinduet på mit hjemmekontor fortalte mig, at fuglene egentlig også er lidt trætte af vinteren, men meget taknemmelig for, at der er nogle flinke mennesker, der fodrer. Min mand havde vist glemt at være flink her til morgen, for når der ikke er foder til fasanerne på foderpladserne, så går de ind i haven og tager for sig af småfuglenes buffet!
![]() |
| Først kom der er par fasanhøner og tog for sig af retterne... |
![]() |
| Så kom kokken. Han var lidt langhalset, for han kunne godt fornemme, at der foregik et eller andet dér bag ruden... |
![]() |
| Fællesspisning. |
Der var så også sket det, at min venindes hoppe var kommet til skade nytårsaften. Om der har været et brag fra et kanonslag, eller hvad der er sket, vides ikke. I hvert fald så det ud til, at to heste havde prøvet at komme ud af den ene dør samtidigt, så karmen var trukket fra i den ene side, og fundablokkene var revnet. Og her havde min venindes hoppe revet sig slemt bagi. Så slemt, at der var revet en luns af, og den måtte sys på kryds og tværs. Dyrlægen mente ikke, at der ville blive problemer med at få hoppen bedækket, eller at den kunne fole...men det må tiden vise. Kønt bliver det ikke, når det er helet. Det er simpelthen så synd for min veninde, for hun har haft nogle uheld med sine heste sidste år, og nu synes jeg ærligt talt, at hendes kvote er brugt!
![]() |
| Forhåbentlig får denne skønne hoppe ikke mén af denne skade. |
![]() |
| Alexandrina har tabt meget på sin bagpart og sin hals. Inde i maven ligger der et stort føl, som er meget levende! |
![]() |
| De to damer håber på, at der kan fremtrylles hesteguffer... |






Ingen kommentarer:
Send en kommentar