La Colina del Sol-blog: Et nyt år kom bragende

Vi havde en skøn nytårsaften, min mand og jeg, i gode venners lag med en fantastisk 4 retters menu og lækre vine! Der manglede intet!! Tværtimod var der så meget mad, at vi droppede natmaden. Den blev spist dagen efter, og der var også rigeligt med "doggy-bags". Hellere for meget end for lidt.

Nytårsdag tog vi det heeeeeelt roligt med dyner i sofaen, sodavand, slik, kager, frugt og masser af gode film! Det var virkelig noget vi kunne bruge - og især katten var himmelhenrykt over at kunne ligge i arm i en tyk dyne hos mig næsten hele dagen.

Ved middagstid besluttede jeg mig for at køre ud til hestene og få dem ordnet. Jeg skulle også ordne boks hos en af de andre heste, da ejeren er på jule/nytårsferie. Jeg havde ikke tømmermænd, men jeg var godt træt i kroppen efter den nytårsaften. Så jeg parkerede bilen og faldt straks i snak med de piger, som også var i stalden. Jeg tog mig sammen og fik sat fut i energien, for der skulle muges 3 bokse, og der var spejlglat allevegne efter tøvejret satte ind nytårsnat.

Derfor gik der et godt stykke tid, før jeg opdagede, at der var noget katastrofalt forandret ved stalden. Det var faktisk først, da en af pigerne siger: Har du set, at der er sket det samme, som der skete sidste år? Denne gang er det vist lidt værre.....

Sidste år havde vi jo også en streng vinter med masser af sne. Stalden er et gammelt gartneri, hvor de tilbageværende drivhuse (de nyeste) stadig er i brug, og hvor der bliver dyrket salat i alle afskygninger. Der er nogle meget, meget store, enkeltstående drivhuse, og så er der den sammenbyggede slags. De sammenbyggede drivhuse dækker et meget stort område, og selve taget består af 28 "gavle". Dvs. taget går i zig-zag med en skotrende mellem hver skrå flade til regnvandet. Og sidste år skete der så det, at ca. 10 meter af de fem første gavle med tag måtte give efter for tøsneen. Det kunne simpelthen ikke holde til vægten. Det blev lavet, så produktionen kunne fortsætte.

Så da den ene af hestepigerne sagde, at det nok var værre denne gang - så overdrev hun ikke....

Jeg vendte mig om, hvor man kan se tværs igennem 2 haver og over på de sammenbyggede drivhuse - og de var simpelthen væk - HELT VÆK! Jeg tabte underkæben og stod bare og så på den totale ødelæggelse. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man tro, at det var nogle gamle drivhuse, som igennem en lang årrække havde fået lov til at forfalde. Men nej - dette var sket på et splitsekund nytårsnat. Fra produktion til destruktion!

Jeg gik en tur for at se, hvor slemt det var, og det var mildest talt ufatteligt. De 5 gavle, som blev repareret sidste år, stod nogenlunde. Så kom 13 gavle, der næsten lå ned, og de resterende 10 "huse/gavle" stod stadig. Alt, hvad der hed tag lå inde i midten. Glas, alu-lister, konger til at holde taget, jernstolper, varmeanlæg, fræsere, diverse redskaber - alt lå hulter til bulter inde i midten dækket af et tykt lag tøsne, som nu er frosset til is.

Jeg gik straks ind til Birgit, som ejer gården, og hun var da også noget bleg. Hvad andet kunne jeg gøre end at give hende et kæmpe knus og prøve at give udtryk for, hvor forfærdeligt jeg havde det på hendes vegne.

Du godeste en måde at starte et nyt år på!

I dag i stalden tog jeg nogle billeder af de sørgelige rester af drivhusene. Billederne taler for sig selv....