Rengøringsvanvid og kaprioler

Her til morgen kom en meget trængende mand ind ad døren til værkstedet. Han havde akut brug for et toilet, så selvfølgelig måtte han låne vores på værkstedet. Han kørte en olietankbil, så i sådan et tilfælde ville hans alternativ ha' været at gå bag et træ! Han var glad og sagde tak, og efter hurtig ekspedit løb han ud ad døren igen og videre i dagens tekst. Der gik så et lille stykke tid, så siger min mand lige pludselig: Jeg synes ikke, at jeg hørte ham skylle ud.... Og så løb han ud på toilettet, der mildest talt var skamskidt! Føj, hvor ulækkert! En ting er, at man ikke kan gøre for, at man har tynd mave, men kan man så i det mindste ikke benytte både børsten og toiletrensen, som står lige ved siden af? Nogle mennesker er altså nogle værre svin! 

Så var det, jeg fik mistanke om, at manden måske havde haft en omgang af den verserende Roskildesyge, og så fik jeg knopper! Jeg røg ind i huset og fik fat i et par gummihandsker, sprit og diverse rengøringsmidler og engangsklude. Og så blev toilettet ellers sprittet af alle vegne og gennemgik en fransk vask, skrub og strygning! Saftsus'me, om jeg og min mand har tid til at ligge syge nu!

Efter lidt kontorarbejde (og igen skulle lede efter mine nye læsebriller til hele 20 kr.!) kørte jeg ud til hestene. Jeg tog Baronesa ind for at få hende redet. Jeg har ikke redet i nogle dage, for min ene balle ligner til forveksling det svenske flag! Eller - nu er det mere gået over i det sydafrikanske: Sort, rødt, blåt, grønt og gult....

Jeg er nu faldet på den glatte is tre gange. Første gang var, da jeg skulle over i ridehuset med Baronesa. Hun gik rask fremad, som hun plejer, men jeg gik en anelse langsommere, for jeg skulle lige holde øje med, hvor jeg satte mine fødder. Men det var ikke godt nok, og pludselig befandt jeg mig vandret i luften og ramte den hårde is med et brag - med rumpetten først (det var da altid noget..). Men det værste var, at jeg jo havde fat i den ene tøjle, og jeg havde nær taget Baronesa med mig i faldet. Men som den spanske hest, hun jo er, så lavede hun lige en hjemmekomponeret udskridning med ABS, og så stod hun fast. Men hold op, hvor blev jeg forskrækket. Jeg var sikker på, at nu fik jeg 600 kg lige i hovedet! Det gik okay med at ride, men jeg var godt klar over dagen efter, at der nok lige skulle gå et lille stykke tid, før jeg satte mig i en sadel.

Senere røg jeg så igen i isen i stalden, og senest hjemme på min egen gårdsplads. Det er altså livsfarligt i øjeblikket.

Nå, men i dag gik det meget bedre med at komme helskindet i ridehuset uden akrobatik. Sidstnævnte sørgede Baronesa for lidt senere inde i ridehuset. Der kom nemlig et par ryttere ind med deres heste, som skulle træne dem i at gå på et tæppe som en forsmag til rampen på traileren. Baronesa syntes, at tæppet var vældigt spændende, og jeg kunne godt mærke, at hun var i det hjørne, hvor hun bare ledte efter den mindste undskyldning for at kunne lave lidt ballade. Jeg vil skynde mig at sige, at Baronesa til dato aldrig har lavet noget ufornuftigt eller vildt. Hendes glædesudbrud er kun noget, man kan grine af og blive i godt humør. Og i dag var ingen undtagelse. Da en af de andre heste bliver bedt om at gå henover tæppet, bliver den så forskrækket, da den træder på det, at den springer fremad i et kæmpe hop. YES! tænkte Baronesa, gryntede som en gris og satte af i en kapriole med mig på ryggen! Det føltes overhovedet ikke vildt og voldsomt. Nærmest bare som et lille, samlet hop. Men ifølge de andres ansigtsudtryk, så har det ikke været i småtingsafdelingen!

Og efter det "morsomme" indslag var vi så klar til at gå i gang med det mere seriøse. Og hun var super i dag! Rigtig dejlig at ride - og glad!

Og nu vil jeg gå i gang med at finde nogle parter til Jarapa. Det kan ikke være rigtigt, at der ikke findes et par betalende, dygtige og voksne ryttere til hende. De må findes derude!