Der var én, der var to!

Klokken er nu 00:59, og fuglenørden slår til igen! Jeg pralede af, at der var flyttet en nattergal ind på vores ejendom. Det er ikke rigtigt. Der er to!!!

Jeg gik op til vores 100 m skydebane, og der sad der én, og i buskadset, hvor drivhusene har ligget, sad er der endnu én! Og de sang om kap. Det er simpelthen den mest fantastisk sang fra en fugl!

Og imens lyttede jeg til ræven, der "musede" rundt i græsset (og sikkert også et par mus, som flygtede ned i deres huller). Stjernerne blinkede venligt på himlen, som på denne årstid aldrig bliver sort.

Velkommen lyse nætter, velkommen midsommer, velkommen sommer!

Når alt falder oven i hinanden!

Ja, sådan går det jo ofte! Der er ikke noget her i livet, der pænt venter, til det bliver det's tur! Næh nej! Det er MEGET BEDRE hvis vi liiiige kan gøre madammen (mig) godt hysterisk og arrig ved at falde oven i hinanden!

Sådan har jeg det faktisk lige nu...eller næsten. For noget har jeg da fået på plads i dag (og så holder jeg resten for mig selv, for det kunne jo være, at de der drillenisser kan læse!).

Lige så skønt vejret har været, lige så irriterende blev det med strid blæst, kolde grader og regn. Slet ikke i nærheden af det, som vi kom til at vænne os til. Men uanset hvad, så trængte græsset og blomsterne altså til noget vand, og så måtte det jo være sådan, som moder natur nu syntes, at det skulle serveres! Du godeste! Hun må jo ha' PMS, den hysteriske kælling!

Sidder her over midnat og skriver, for hvornår skulle jeg ellers! Det er næsten som at komme fra asken og i ilden, men det skal jeg være den sidste til at klage over efter de magre år, det har været som håndværkere. Det er bare om at få udført arbejdet og få plus på kontoen, så man kan leve igen. Og så må omgivelserne inkl. hestene acceptere, at der er minus på kvalitetstids-kontoen!

Og så oven i hatten er der snart Roskilde Dyrskue, hvor vi sætter standen op torsdag aften - og det var da også lige ved at gå helt i skoven! Der var nogle gigantiske kommunikationsbrister, og jeg fik tvillinge girafføl på tværs allerede fra i formiddags! Så der kom gang i mobilen, som efter et par timer stønnede på mere strøm, samtidigt med  at jeg med venstre hånd fik arrangeret noget nyt til foreningen og i øvrigt handlet ind til husholdningen og taget hånd om hestene. Man er vel kvinde og kan multi-taske!

Og da jeg til eftermiddag ringede til min mor for at få hende til at lytte til vores nattergal, gjorde hun mig opmærksom på noget, som jeg havde fuldstændigt glemt, at jeg havde sagt ja til! Ny panik! Men det fik jeg også ordnet inden midnat!

Så er det jeg tænker, er jeg for meget ja-siger eller hvad? Det er jo helt vildt, hvad jeg nogle gange roder mig ud i! Men på den anden side vil jeg heller ikke undvære det. Så det er lidt selvforskyldt, he he.

Og det fik mig til at tænke lidt. Jeg er den yngste ud af en søskendeflok på 4. Godt nok er jeg 43 år gammel, men det sgu' ikke ensbetydende med, at jeg så STADIG ikke er lillesøster! Kend din plads, Mutter Fit! Men hvor var jeg uden mine søskende. Vi er M'er og C'ere. Den første har navnet med M, den næste med C, den tredie med M - og så er der mig, sagde loppen, med C! Det var overhovedet ikke bevidst, sagde mine forældre. Men mon dog?

Og det med søskende - ja, det er jo meget forskelligt. Jeg husker det: Som barn: Nogle jeg så op til og efterlignede. Som teenager: Skide irriterende og bedrevidende. Som ældre: Hold nu kæft og accepter, at jeg er voksen. Fra jeg var 30: Hvor har jeg dog nogle fantastiske søskende, som ser skidegodt ud!

Den ene af mine storesøstre fylder rundt på søndag, og derfor vil jeg ikke - traditionen tro - være på dyrskuepladsen den dag. Og lige denne søster skylder jeg rent faktisk, at jeg har heste i dag. Det var hende, der var hestetosset og fik smittet mig. Og det har jo så holdt ved!

Og lige den søster kom jeg til at tænke på, da TV2 sendte den nyindspillede musicaludgave af Dreamgirls. For det var netop denne søster, der var på tourné i starten af 1980'erne i New York, som kom hjem med båndet fra Dreamgirls, som hun havde set på Broadway. Dengang var det Jennifer Holliday, der havde rollen som Effie - og sikke en stemme! Mens jeg så filmen, opdagede jeg, at jeg stadig kunne alle teksterne. Min mand sad og så undrende på mig. I filmen er det Jennifer Hudson, der spiller Effie, og hun gør det fantastisk med en skøn, skøn stemme. Men der er ingen, der kan erstattet Holliday. Sangen "And I am telling you" er eminent! Lyt her: http://www.youtube.com/watch?v=mIDimztxcq8

Og nu har jeg siddet og dimset med nogle flere ting og må erkende, at det bare er blevet for sent! Nattergalen synger på fuld hals derude, og jeg ved, at han vækker mig igen kl. 3 i morgen tidlig.

Så godnat derude!

Når moder natur bliver mopset

Det har været dejligt vejr i weekenden, og hestene er kommet godt op i tid på græsset. Det bliver dejligt at komme ud at ride igen, for det måtte jeg vente med, til hestene var græsset mere ind.

I går var der lovet regnvejr, og da jeg tjekkede på nettet, var det pludselig lavet om det til ondeste tordenvejr med skybrud! Og det ville naturligvis starte om eftermiddagen, hvor jeg skulle lukke de 4 hopper tilbage på jordfolden efter dagens ædegilde på græsset.

Jeg holdt et vågent øje med himlen, og da jeg nærmede mig tiden for at køre i stalden, begyndte det også at rumle. Jeg tog mine forholdsregler og tog mit regnsæt og gummistøvler på, og da jeg kørte ud til stalden, var tordenvejret lige i hælene på mig. Der kom nogle gigantiske lyn, som øjeblikkeligt blev afløst af øresønderrivende brag!

I stalden mødte jeg parten til den gamle fjordhest, og vi tog en hurtig beslutning om at sætte dem på boks. Først tog jeg mine egne to, som var helt med på min agenda! De gik rask til i skridtgang, så jeg nærmest måtte småløbe. Og som om de havde været tankelæsere, drejede de ind på vejen til deres stald. De skulle saftsus'me ikke ud på folden! Da jeg løber tilbage for at hente frederiksborghoppen Silja, begynder det at regne med dråber så store som 5-kroner. Silja ville meget gerne trave ind, så jeg måtte bruge alt, hvad jeg havde af beroligende overtalelse til at få hende til at skridte ved siden af mig. Netop, som hun skal til at gå ind i sin boks, kommer endnu et af de store brag. Silja blev så forskrækket, at hun sprang ind i boksen og nærmest var på vej under sin madras. Stakkels Silja!

Og så blev der åbnet for sluserne! Regnen løb fra halvtaget ned i tagrenden, hvor det bare løb over og lavede kaskader af vand. Lyn og torden afløste hinanden, og hestene var meget utrygge. Jeg blev stående hos dem, til det drev væk, og så pludseligt var der stille. Men flere stålgrå skyer vidnede om endnu mere vand, så jeg besluttede at lade dem stå inde. Det var de i øvrigt ret tilfredse med. Jarapa nød at stå med hovedet ude og blive nusset af mig. Hun sukkede og hvilede på et ene bagben. Endelig ro!

Jeg kunne høre, at nogle udrykningskøretøjer startede i Tåstrup, og der gik ikke længe, før hele armadaen af brandbiler drønede afsted på vejen mod Hedehusene. Det kunne ikke være andet end et lynnedsslag, der havde forårsaget en brand.

Og det skulle vise sig at holde stik. Men det værste var næsten, at det var ude hos min venindes hest i Hedehusene, at det var slået ned. De havde netop taget alle hestene ind, da lynet slog ned på den fold, hvor hestene går. Det gik ud over en rundballe med halm, som øjeblikkeligt brød i brand.

Min veninde var ikke sen til at tage et billede af halmballen, der måtte lade livet til et lyn. Bemærk de små søer af regnvand. Det kom på ganske få minutter.

Senere på aftenen klarede det op, og der kom ikke flere af de kraftige byger - heldigvis! Himlen blev orangerød, og i vores gamle granskov er der flyttet en nattergal ind. Vi har ikke tidligere haft nattergal på vores ejendom, så både min mand og jeg nyder at høre dens sang.

Hør nattergalen her: http://www.webfoto-interaktiv.dk/lyd/ 

Lige så smuk dens sang er, lige så uanseelig er fuglen. Og netop derfor kan den være svær at få øje på. Ikke en dårlig ting i naturen, når man hører til længere nede i fødekæden!

Syngende nattergal. Foto lånt fra nettet.

Ved ni-tiden lagde vinden sig fuldstændigt, og så er det, at man kan få en fantastisk naturoplevelse. Nattergalen sang, gøgen kukkede i baggrunden og ude på marken luntede ræven i cirkler på jagt efter mus. Uglen fløj lydløst forbi (godt man ikke er en mus!), og flagermusene kom som små jetjagere gennem luften og gik løs på de mange insekter, som var lokket frem af fugten og varmen.

For mig er sådan nogle oplevelser tusinde gange bedre end en god film i TV!

Maj og bukkejagt

Er man jæger, ved man pr. definition, hvornår jagten på råbuk går ind. Og det gjorde den, den 16. maj. Jægere, der har adgang til et jagtbart revir, har glædet sig til at tage ud denne morgen på premieredagen for bukkejagten.



1 års buk. Slet ikke skudbar endnu.

Inden jeg fortæller nærmere, vil jeg lige have lov til at slå en ting bestemt fast overfor de mennesker, som synes, "at det er synd for de stakkels små bambi'er"! Nej! Det er det ikke! For det første hører den slags "Disney'ficering" ikke hjemme hos den vilde faunas dyrevildt. For det andet er det jægernes skyld, at alle andre kan få glæde af at se råvildt, fasaner, agerhøns, harer, ræve, mår, lækat og alle de andre skønne, vilde dyr. Jægerne er ikke mennesker, der med ringe omkring iris i øjnene, tics i aftrækkerfingeren og svedende af længsel vil ud og slå ihjel. Jægere er den danske naturs vildtplejere af fornemste rang! Det er dem, der sørger for, at der er biotoper til de forskellige vildtarter. Det er dem, der kæmper hårde kampe for at bevare naturområder til gavn for vildtet. Det er dem, der sørger for at regulere bestanden af især råvildt, som de senere år er blevet alt, alt for stor. Og når en bestand af en vildtart bliver for stor, går der sygdom i bestanden, og herefter har bestanden lidt en stor tilbagegang på helt op til 80%!

Så derfor, "Disney-lovers", skal I ikke dømme jægerne, men gøre en indsats for at forstå, hvordan det 21. århundredes vildtpleje foregår.

Og med den reprimande vil jeg så fortælle videre. Min mand har gået på jagt, siden han kunne komme afsted med at tage jagttegn. Hans far har gået på jagt siden ungdommen, så der er meget, der er gået i arv fra far til søn. Og det er godt, at nogle af de "gamle" jægere kan få lov til at fortælle og belære yngre jægere, for livserfaring er ikke noget, man køber sig til. Og dertil kommer jagtetikken, som er absolut livsnødvendig for at kunne kalde sig jæger. Man skal respektere de regler, der er for jagten, og man skal respektere vildtet!

Jeg har selv været i gang med at tage jagttegn; primært fordi jeg havde en skøn blanding af en Labrador og en Gammel Dansk Hønsehund ved navn Josephine. Hun var ualmindelig dygtig og meget nem at træne. På slutspurten af jagtegnskurset døde min elskede hund af borelia, og jeg tabte interessen for at tage jagtten. Dengang var jeg single pige og havde hest, så jeg vidste godt, hvad min løn kunne bære. Den kunne ikke også bære interessen for jagten.

Men interessen for naturen har jeg altid haft, og der gemmer sig også en lidt nørdet amatør-ornitolog i mig. Og da min mand går på jagt, kan jeg jo bare tage med! Og det er spændende!!!

På vores ejendom har vi en lille granplantage. Her elsker råvildtet at være; især om vinteren. Vi holder øje med dem og glæder os hvert år over, at råen kommer og lægger to dejlige lam hos os. Indtil videre har vi kun skudt buk, men vi skal begynde at tænke på at afskyde gamle råer og lam også. For det er begrænset, hvor mange stykker råvildt vores ejendom kan bære at have boende.

I år har vi konstateret, at der går en pæn seksender, som er skudbar. Derudover - og mest interessant - går der en tussegammel returbuk, som er gaffel på den ene stang og 3 spidser på den anden. Og så er opsatsen voldsomt høj! Det har været lidt svært at kortlægge, hvornår han er her, for bukke er ikke på samme revir hver eneste dag. Men det er primært ham, vi går efter, og så må vi se...



Sommerbuk fra 2008 på vores egen ejendom. Smuk 5-6 års buk med en opsats, der er fyldt med perler. Vi kalder den "Fiskekrogsbukken", for stængerne, der peger bagud, laver en krog nedad. Der er ikke noget at sige til, at min mand er glad for denne fyr. Og så smagte den faktisk godt!



Her kan man tydeligt se "fiskekrogen" på den ene stang.

I weekenden om aftenen ved min mand og jeg ikke noget bedre end at kunne sidde udenfor, f.eks. sådan en skøn maj-aften, og lytte til aftenens fugle og råvildtet, der skaber sig. Har I nogensinde hørt råvildt smæle? Det lyder som en voldsom gøen - men det er ikke en hund! En rå (rådyr af hunkøn), der opdager noget usædvanligt, kan sige "vræf, vræf, vræf". Mens en buk, der har opdaget en konkurrent, kan hårdt smæle et "BAAAUUUU"! Man kan faktisk blive ret forskrækket, hvis man kommer til at støde råvildt, og de smæler voldsomt.

Jeg fandt et lydklip på nettet. Lyt her - og læg mærke til et stykke inde i klippet, at der er en buk, der svarer længere ude: http://www.dkterp.dk/Raadyr.mp3

Og netop, som jeg sidder og skriver dette, er der luntet en ung rå gennem haven. Hvor er det dog fantastisk at få naturen så tæt på - og hvor er maj dog den skønneste måned.

Knæk og bræk derude!

Blomster, byger og Melodi Grand Prix

Maj er absolut en af mine favoritmåneder. Alt er sprunget ud og står frodigt og saftigt grønt. De sidste trækfugle som nattergalen og landsvalen har indfundet sig, og det er skønt at se svalerne kvidre fornøjet i deres akrobatiske flugt. Nattergalen har indfundet sig på sit sædvanlige revir nede i bunden af sommerfoldene, og sangen er helt fantastisk!

I dag skulle jeg lukke de 4 hopper på græs. Først Frederiksborghoppen Silja, dernæst den gamle fjordhoppe Cornetta, og til sidst mine to spanske rørbomber! De var naturligvis dybt fornæmede over, at de skulle derned til sidst, men det var der altså en årsag til. Silja går frisk fremad, mens Cornetta går meget mere adstadigt pga. sine gamle ben. Går man med de to samtidigt, får man flået armene af kroppen. Derfor trækker jeg de to enkeltvist først, og så kan jeg tage mine samtidigt. Baronesa var rasende over rækkefølgen og drønede i protest rundt på folden, mens hun trompeterede hysterisk. Ja, det gør det så ikke bedre, at hopperne er i brunst. Så er de altså noget mere åndssvage! Rapse løb med - men egentlig lidt forvirret over, hvorfor der skulle bruges så meget energi på det!

Fat i sejlgarnsbomberne med en formaning om IKKE at løbe ud ad folden, når jeg trak dem ud. Rapse sagde: Helt i orden. Baronesa fnøs: Ikke på vilkår!! Så der gik jeg med en ultra samlet gammel følhoppe på min venstre side, som gik passage og havde ild ud ad næseborene. På min højre side gik Rapse afslappet og var egentlig lidt irriteret over sin mors latterlige opførsel. Jeg måtte da også stoppe op et par gange og sætte Baronesa på plads - til hendes store fortrydelse. Men de glæder sig jo helt vildt til at komme på græs, og de stak da også hovederne ned i det saftige græs med det samme.

Der skulle de gå i 2,5 time, så jeg gav mig god tid til at muge ud, lave en lille reparation på en vandkop og gik mig så en tur rundt om sommerfoldene og tog lidt fotos.



Så bliver det ikke bedre at være hest.




Paradisæbletræet står i fuldt flor.



Vild kaprifolie. De dufter himmelsk!

I går var der det Europæiske Melodi Grand Prix. Det synes min mand og jeg er ret hyggeligt, for det er jo lidt af et show, der bliver stablet på benene. Derudover var der en del gode sange i år, og den danske mente vi også havde en fair chance. Men selvfølgelig kommer der også et par mindre uheldige eksemplarer med, og det var der også i år. Den græske sang var jeg godt nok ikke vild med, for der var intet unikt ved den, og den var også ret trættende af at høre på. At min mand gav mig ret, viste sig ved, at han - ude i køkkenet - pludselig brød ud i omkvædet, som lød det meget komplicerede "Åh åh åh ååååhh åhhhhåååh"! Og så var det katten havde fået nok! Hun lå på min mave og stak øjeblikkeligt kløerne i mit maveskind, da hun satte af og fornærmet hoppede over i sin kurv i vindueskarmen.

Og helt ærligt. Der er altså for meget show og piercede maver frem for musikkvalitet! Utroligt, at en jury kan sidde og beslutte sig ved at ressonere: Ham der er grim, men sangen er da okay = 4 point. Hende der synger ikke så godt, men til gengæld har hun ikke ret meget tøj på! = 12 point!

Og mange af sangene har for meget Åh åh åh åh åh, eller uh uh uh uh - med en lille krølle da-du da-du da-du da-du! Og mens jeg nu er i gang med mit mopsede MGP udbrud, så vil jeg godt ha' lov at slå i bordet og sige: Opera hører IKKE hjemme i denne popkultur. Basta! En korsikansk operasanger til at repræsentere Frankrig. Så fik de vist lige lidt oprejsning for Napoleon der! Come on! Det er det 21. århundrede! Opera hører hjemme i et helt andet forum, og der skal det blive for at være nøjagtigt så smukt, som det er! Alt andet er da blasfemi!

Jeg var sikker på, at kampen ville stå mellem Irland, England, Sverige, Danmark og Rumænien. Faktisk så sikker, at jeg ville æde min gamle ridehjelm på det. Men nej! NEJ NEJ!!! Vinderen skulle være det land, som 1. Havde stjålet konceptet fra Danmark fra sidste år. 2. Fået et svensk makkerpar til at skrive sangen. Og så skide være med, om konen kan synge. Hun ser godt ud! Jeg kan flippe helt ud over det! Og så et land som Aserbajdjan! Find dog på noget selv!! De har en gammel musikkultur. Hvorfor i alverden kan de så ikke få lov til at bruge noget der fra. Det havde gjort det tusinde gange mere originalt!

Jamen himmel! Men i det mindste kom både Danmark og Sverige i top 5, hvilket var fuldt fortjent. Hm, det kunne være, at jeg skulle prøve en ny niche: Skrive MGP sange, ha ha ha ha!

Vores kastanietræ står i fuld blomst. Foto er taget i lørdags, hvor der var et stort stykke blå himmel - inden der kom torden.

Nye fugle på Solhøjvej

I går morges, da jeg krydsede gårdspladen, fangede mine ører pludselig en lyd. Jeg stoppede øjeblikkeligt og blev stående stille for lytte ekstra godt efter. Lød det ikke som....? Der kom ikke flere af den slags lyde, og jeg tænkte, at lyden nok kom fra en af vores lejere, som var i gang med at pakke en container.

Jeg gik på kontoret og kastede mig over en støvet bunke papirer og fik styr på det. Tiden gik faktisk lidt hurtigt, og jeg skulle lige holde øje med tiden, for det var mig, der skulle lukke ind og fodre. Og så var det, at jeg hørte lyden igen! Denne gang var jeg ikke i tvivl, og det var meget tæt på. Pludselig hørte jeg kragerne i granskoven bag værkstedet gå fuldstændigt amok, og den bekendte - og meget savnede lyd - kom igen i protest over at blive jagtet af en flok galsindede krager.

Og så viste de sig endelig - de store, sorte ravne! Fire styk var der, og de var meget interesserede i vores gamle grantræer. De skal være så evigt velkomne hos os! Hvor er den dog fantastisk, ravnen. Den er dobbelt så stor som en krage - 60 - 65 cm og et kæmpe vingefang. Og så er fuglen helt sort - også benene. Som bekendt havde Odin sine to kloge ravne, Hugin og Munin, som hver dag fløj ud og kom tilbage til Odin for at fortælle, hvad de havde set ude i verden. Andre siger, at ravne betyder velstand, og andre at ravne stjæler skinnende ting. Deraf ordsproget at stjæle som en ravn. Det er jo bare overtro. Fuglen er jeg bare glad for at se på og ikke mindst høre her på vores lille ejendom, hvor der aldrig har været ravne tidligere.




Ravn. Foto lånt fra nettet.

Ravnens kald går man heller ikke fejl af. Kaldet er gennemtrængende og metallisk. De kan rent faktisk også klukke, så det lyder som om, de smågriner. Sjov og intelligent fugl!

Lyt til ravnen her: http://www.fugle-net.dk/stemmer/musik64.asp?musik=ravn.rpm
Du skal have Real Player installeret på din computer for at høre det. Du kan downloade den fra nettet ganske gratis.

Og så var det ud til hestene og lukke dem på græs. I går var der tid til, at jeg kunne sidde og betragte hestene, mens jeg nød solen og duften af græs, blomster og træer. Inde på nabogården står deres græsfolde fuldstændigt knaldgule af mælkebøtter. Dem har vi fået sprøjtet for i år, for vores gamle græsmarker kan ikke tåle så mange konkurrenter. Jeg hørte fasankokken skogge og et par fasanhøner, der svarede ham. Et husskade par var travlt beskæftiget med at udvide deres rede i den gamle bøgehæk, og især hannen var afsindig stædig med at få placeret en lige lovlig stor gren i reden. Men det lykkedes - næsten. For noget af grenen stak ud på den ene side, og det var han ikke så tilfreds med. Han forsøgte at bøje grenen og møve den ind, men den var for stor. Til sidst gav han op, lod gren være gren, og fløj ud igen for at finde flere pinde. Han var knapt lettet, før hunnen flåede den famøse gren ud af reden, og lod den falde til jorden. Det mindede lidt om et billede på menneskers ægteskaber!

Så var det tid til at lukke hestene ind, og en af pigerne i stalden hjalp til. Det er altid dejligt! Så mine var de sidste, der kom på boks, men det passede dem udemærket. Baronesa er ikke så interesseret i sit foder, når indgræsningen begynder, men det er ikke den store bekymring, for de får så uendelig lidt foder i krybben. Det er bare vitaminer og mineraler. Deres primære foder består af wrap, og det spiser de gerne. Men græs er nu bedst!

Da jeg kom hjem, stod jeg og sludrede med min mand ude på værkstedet, mens porten stod åben ud til gårdspladsen. Jeg var netop færdig med at fortælle min begejstrede historie om ravnene, da min mand udbryder: Og hvad er så det for en fugleart, vi har fået på ejendommen - og pegede ud på gårdspladsen. Her sad der en yndig undulat, helt hvid på oversiden og stærkt turkisblå på undersiden. Lidt fra den sad en gråspurv, som arrigt skældte ud på den "fejlfarvede". Den fløj ellers ind på værkstedet, men vi var ikke hurtige nok til at lukke porten, så var den fløjet ud igen. Jeg så og hørte den hele aftenen, men det lykkedes os ikke at få fat i den. Jeg håber, at den er blevet så træt af at blive forfulgt af gråspurve, at den fløj hjem igen (eller en spurvehøg har øjnet et nemt måltid......).

Og á propos måltid! Nu vil jeg gå ind og lave agurkesalat, for vi skal nemlig ha' gammeldags grydestegt kylling!

Nærmest lykkelig

Det kan kun være definitionen, når jeg står og ser på mine to hopper, der himmelhenrykte guffer løs af græsset. Her i maj græsser vi hestene ind, så vi kan lukke dem på døgnfold fra 1. juni. Og de første dage, når de skal trækkes på græs, er de fuldstændigt ustyrlige! De glæder sig så meget, at alt, hvad der hedder opdragelse og respekt, bliver kaster over bord, og så MÅ de bare af med glæden ved at pruste og gå samlet passage ved siden af mig. Eller - det vil sige - det er kun gamle, adelige og ellers velopdragne Baronesa, der opfører sig sådan! Jarapa går lige så pænt ved siden af mig med ørerne forventningsfuldt spidsede og kaster lange blikke mod græsfoldene.

Men Baronesa skal altid demonstrere, og det ender ofte med en "samtale", for jeg er ikke interesseret i at blive trampet på eller rendt over ende. Der går dog ikke mere end et par dage, så kender de rutinen og følger pænt med - uden dikkedarer.

Weekenden blev bl.a. brugt på børnefødselsdag, arbejde og flække brænde og få ryddet op på gårdspladsen. Det er utroligt, så meget lys der er kommet, efter fyrretræerne blev fældet. Det er simpelthen det bedste, vi har gjort! Vejret har jo også være helt fantastisk, og jeg må ud med vanderen, inden græsset bliver brunt og roserne sammensunkne af tørst. Vi er så heldige, at vi har egen vandboring, så hvis vi vil vande blomster og græsplæne, så gør vi det!

Og så har jeg været så uheldig at vride om på min ene fod! Jeg gør det desværre med jævne mellemrum, og det er naturligvis samme fod. Den har været skadet et utal af gange, så jeg ved jo godt, at jeg skal passe på den. Men det er altså ikke noget, jeg render rundt og tænker over hver dag, og den regning kom så i går aftes, da jeg skulle give min mand en besked. Han gik bag værkstedet og stablede resten af fyrretræet mellem nogle granstammer, og jeg var bare hoppet i mine udtjente Addidas sko med nedtrådte hælkapper. Da jeg vil gå tilbage igen, træder jeg ned i et hul i græsset, og så var det sket. Jeg blev tosset på mig selv!! For det betyder, at jeg får en "fod-hilsen", hver eneste gang jeg skal ha' strømper og sko på (det kan ligesom ikke undværes på arbejde og/eller hos hestene), og når jeg går. Det vil tage et par dage, før den føles normal igen. Sådan noget pjat! Jeg hader ikke at være 100% funktionel.

Så jeg har besluttet, at jeg skal forkæles i dag - med stegt flæsk og persillesovs!

Lang pause = lang roman!

Jeg har overhovedet ikke haft hverken tid eller energi til at skrive på min blog, så nu skal den ha' én på frakken!

Som jeg skrev sidst, skulle vi fælde de gamle fyrretræer. Der var 5 tilbage, og de var de største. Derfor måtte vi leje en lift, så vi først kunne "pelse" dem for grene, skære dem i småbidder, indtil de var så lave, at vi kunne fælde dem, uden at de ramte huset eller andre ting.



Vi havde egentlig bestilt en lift, der kunne gå op i 25 meter, men den var allerede udlejet. Så vi fik denne, der kunne gå 18 meter op. Den var uundværlig!

 Vi startede med de to fyrretræer, som stod mellem huset og værkstedet. Men først skulle vi lige flytte min granithest, som jeg fik af min mand i 2005, da min gamle hest gik til hestehimlen. Vi lagde en strop om hesten og brugte liften til at flytte den. Smart!

Og så var det i gang. Min mand kørte op med liften og motorsaven, og så var det ellers derudaf. Jeg læssede grenene på traileren, og så snart den var fuld, kørte vi ned i baghaven og læssede af. Vi havde allerede gang i bålet, så vi kunne blive ved med at fylde på. Under hele processen ryddede vi for grene, så vi ikke stod med en stor, umulig bunke, når træet var fældet.

Vejret var herligt, og vi havde nogle fanastiske solnedgange. Vi satte os i skibsdækstolene oppe ved huset, så vi kunne se ud over marken mod vest. Bålet glødede, og det gjorde den nedgående sol også. Og i vores glas boblede en let mousserende rosévin. Hold op, hvor har vi hygget i Påsken!

Jeg måtte lige måle det tykkeste af træerne i forhaven. Næsten 2 meter i omkreds! Vi kunne tælle ca. 57 ringe, så træet har været næsten 60 år gammelt.

De største af træerne var helt klart dem i forhaven. Vi kørte liften helt op i 18 meter og kunne konstatere, at træerne var mellem 16 - 17 meter høje! Og da de var pelset for grene, opdagede man først, hvor høje de egentlig var.

Her får man en fornemmelse af, hvor høje træerne er, når man mand står lige foran et af dem.

Vi nåede at fælde samtlige træer i Påsken, og nu er min mand i gang med at lave en meget kunstfærdig rundstak med brænde. Jeg er dog en smule mopset over, at han har placeret den i forhaven! Jeg skulle jo i gang med at lave blomsterbede! Men okay, var den placeret på den anden side af værkstedet, kunne man selvfølgelig ikke se hans kunstværk!

Lige så snart Påsken var overstået, var det tilbage på arbejde i Næstved. Der blev stoppet og fuget, og platformen skulle flyttes undervejs. Min mand er i gang med at lave det sidste finish, hvor jeg ikke behøver at være med. Og i morgen bliver platformen hentet.

Weekenden har jeg brugt på den årlige basiskåring af PRE heste. Torsdag styrtede jeg rundt for at få styr på det sidste og sørge for mine heste, som skulle passes af de andre piger i stalden. Jeg laver mad til alle dagene og vejer deres wrap af. Så det er forholdsvist nemt for andre at passe dem. Foreningen havde lejet en bil, som jeg hentede i Roskilde fredag formiddag, og så skulle jeg hente et af de andre bestyrelsesmedlemmer. Dernæst var det direkte ud i lufthavnen og hente den spanske dyrlæge, som vi skulle ha' med rundt i landet.

I år havde vi kun 11 heste til basiskåring, og de var godt spredt ud over hele Danmark. Vi havde forsøgt at lave så få opsamlingssteder som muligt, men det blev alligevel til lidt for mange steder. Der er for meget køretid i forhold til antal heste. 935 km blev det til i alt. 

Men intet er galt, uden det er godt for noget! Vi fik set mange skønne steder, fantastiske landskaber, sejlet med katamaran og mini-færge, set plantager med kronvildt og dybe skove. Danmark er altså et helt unikt land med sine frodige, bakkede landskaber og de vidunderlige fjorde og strande. Det er også skønt at se andre PRE heste og ikke mindst møde andre PRE ejere. Men alligevel - bedst var det at se min Alexandrina igen, som jeg forstyrrede midt i hendes siesta! Hun var lige tynd nok efter vinteropholdet i Præstø, da jeg flyttede hende til Græsted, men hold op et godt arbejde, der er gjort for at få hendes huld på igen, på trods af, at hun er drægtig.

Hun var rund og lækker - og hendes mave var enorm! Gad vide, om der kommer en færdig Grand Prix hest med kandar og dressursadel ud, så stor som hun er? Og der er gang i føllet! Der bliver sprunget nogle kaprioler.

Og jeg må konstatere, at Alexandrina har et sind fuldstændigt som sin mor. Hun blev liggende, da jeg kom ud til hende, og hun havde intet imod, at jeg lagde mig ind til hende og holdt om hende.



Dejlige, runde Alex!


På Facebook kan jeg følge med i alle PRE vennernes oplevelser med deres heste, og det er en glædelig begivenhed, hver gang der jubles over et nyfødt føl. Mange har fået føl nu, og jeg får flere og flere sommerfugle i maven! Åh altså, der er jo næsten 2 måneder til! Man er jo så spændt på at se kombinationen af hingst og hoppe, og der er da også mulighed for noget farve. Men hånden på hjertet - hellere en rigtig god kvalitet skimmel end en farvet hest af dårlig kvalitet.

Suk, hvor er det svært at vente!