Når moder natur bliver mopset

Det har været dejligt vejr i weekenden, og hestene er kommet godt op i tid på græsset. Det bliver dejligt at komme ud at ride igen, for det måtte jeg vente med, til hestene var græsset mere ind.

I går var der lovet regnvejr, og da jeg tjekkede på nettet, var det pludselig lavet om det til ondeste tordenvejr med skybrud! Og det ville naturligvis starte om eftermiddagen, hvor jeg skulle lukke de 4 hopper tilbage på jordfolden efter dagens ædegilde på græsset.

Jeg holdt et vågent øje med himlen, og da jeg nærmede mig tiden for at køre i stalden, begyndte det også at rumle. Jeg tog mine forholdsregler og tog mit regnsæt og gummistøvler på, og da jeg kørte ud til stalden, var tordenvejret lige i hælene på mig. Der kom nogle gigantiske lyn, som øjeblikkeligt blev afløst af øresønderrivende brag!

I stalden mødte jeg parten til den gamle fjordhest, og vi tog en hurtig beslutning om at sætte dem på boks. Først tog jeg mine egne to, som var helt med på min agenda! De gik rask til i skridtgang, så jeg nærmest måtte småløbe. Og som om de havde været tankelæsere, drejede de ind på vejen til deres stald. De skulle saftsus'me ikke ud på folden! Da jeg løber tilbage for at hente frederiksborghoppen Silja, begynder det at regne med dråber så store som 5-kroner. Silja ville meget gerne trave ind, så jeg måtte bruge alt, hvad jeg havde af beroligende overtalelse til at få hende til at skridte ved siden af mig. Netop, som hun skal til at gå ind i sin boks, kommer endnu et af de store brag. Silja blev så forskrækket, at hun sprang ind i boksen og nærmest var på vej under sin madras. Stakkels Silja!

Og så blev der åbnet for sluserne! Regnen løb fra halvtaget ned i tagrenden, hvor det bare løb over og lavede kaskader af vand. Lyn og torden afløste hinanden, og hestene var meget utrygge. Jeg blev stående hos dem, til det drev væk, og så pludseligt var der stille. Men flere stålgrå skyer vidnede om endnu mere vand, så jeg besluttede at lade dem stå inde. Det var de i øvrigt ret tilfredse med. Jarapa nød at stå med hovedet ude og blive nusset af mig. Hun sukkede og hvilede på et ene bagben. Endelig ro!

Jeg kunne høre, at nogle udrykningskøretøjer startede i Tåstrup, og der gik ikke længe, før hele armadaen af brandbiler drønede afsted på vejen mod Hedehusene. Det kunne ikke være andet end et lynnedsslag, der havde forårsaget en brand.

Og det skulle vise sig at holde stik. Men det værste var næsten, at det var ude hos min venindes hest i Hedehusene, at det var slået ned. De havde netop taget alle hestene ind, da lynet slog ned på den fold, hvor hestene går. Det gik ud over en rundballe med halm, som øjeblikkeligt brød i brand.

Min veninde var ikke sen til at tage et billede af halmballen, der måtte lade livet til et lyn. Bemærk de små søer af regnvand. Det kom på ganske få minutter.

Senere på aftenen klarede det op, og der kom ikke flere af de kraftige byger - heldigvis! Himlen blev orangerød, og i vores gamle granskov er der flyttet en nattergal ind. Vi har ikke tidligere haft nattergal på vores ejendom, så både min mand og jeg nyder at høre dens sang.

Hør nattergalen her: http://www.webfoto-interaktiv.dk/lyd/ 

Lige så smuk dens sang er, lige så uanseelig er fuglen. Og netop derfor kan den være svær at få øje på. Ikke en dårlig ting i naturen, når man hører til længere nede i fødekæden!

Syngende nattergal. Foto lånt fra nettet.

Ved ni-tiden lagde vinden sig fuldstændigt, og så er det, at man kan få en fantastisk naturoplevelse. Nattergalen sang, gøgen kukkede i baggrunden og ude på marken luntede ræven i cirkler på jagt efter mus. Uglen fløj lydløst forbi (godt man ikke er en mus!), og flagermusene kom som små jetjagere gennem luften og gik løs på de mange insekter, som var lokket frem af fugten og varmen.

For mig er sådan nogle oplevelser tusinde gange bedre end en god film i TV!