Maj og bukkejagt

Er man jæger, ved man pr. definition, hvornår jagten på råbuk går ind. Og det gjorde den, den 16. maj. Jægere, der har adgang til et jagtbart revir, har glædet sig til at tage ud denne morgen på premieredagen for bukkejagten.



1 års buk. Slet ikke skudbar endnu.

Inden jeg fortæller nærmere, vil jeg lige have lov til at slå en ting bestemt fast overfor de mennesker, som synes, "at det er synd for de stakkels små bambi'er"! Nej! Det er det ikke! For det første hører den slags "Disney'ficering" ikke hjemme hos den vilde faunas dyrevildt. For det andet er det jægernes skyld, at alle andre kan få glæde af at se råvildt, fasaner, agerhøns, harer, ræve, mår, lækat og alle de andre skønne, vilde dyr. Jægerne er ikke mennesker, der med ringe omkring iris i øjnene, tics i aftrækkerfingeren og svedende af længsel vil ud og slå ihjel. Jægere er den danske naturs vildtplejere af fornemste rang! Det er dem, der sørger for, at der er biotoper til de forskellige vildtarter. Det er dem, der kæmper hårde kampe for at bevare naturområder til gavn for vildtet. Det er dem, der sørger for at regulere bestanden af især råvildt, som de senere år er blevet alt, alt for stor. Og når en bestand af en vildtart bliver for stor, går der sygdom i bestanden, og herefter har bestanden lidt en stor tilbagegang på helt op til 80%!

Så derfor, "Disney-lovers", skal I ikke dømme jægerne, men gøre en indsats for at forstå, hvordan det 21. århundredes vildtpleje foregår.

Og med den reprimande vil jeg så fortælle videre. Min mand har gået på jagt, siden han kunne komme afsted med at tage jagttegn. Hans far har gået på jagt siden ungdommen, så der er meget, der er gået i arv fra far til søn. Og det er godt, at nogle af de "gamle" jægere kan få lov til at fortælle og belære yngre jægere, for livserfaring er ikke noget, man køber sig til. Og dertil kommer jagtetikken, som er absolut livsnødvendig for at kunne kalde sig jæger. Man skal respektere de regler, der er for jagten, og man skal respektere vildtet!

Jeg har selv været i gang med at tage jagttegn; primært fordi jeg havde en skøn blanding af en Labrador og en Gammel Dansk Hønsehund ved navn Josephine. Hun var ualmindelig dygtig og meget nem at træne. På slutspurten af jagtegnskurset døde min elskede hund af borelia, og jeg tabte interessen for at tage jagtten. Dengang var jeg single pige og havde hest, så jeg vidste godt, hvad min løn kunne bære. Den kunne ikke også bære interessen for jagten.

Men interessen for naturen har jeg altid haft, og der gemmer sig også en lidt nørdet amatør-ornitolog i mig. Og da min mand går på jagt, kan jeg jo bare tage med! Og det er spændende!!!

På vores ejendom har vi en lille granplantage. Her elsker råvildtet at være; især om vinteren. Vi holder øje med dem og glæder os hvert år over, at råen kommer og lægger to dejlige lam hos os. Indtil videre har vi kun skudt buk, men vi skal begynde at tænke på at afskyde gamle råer og lam også. For det er begrænset, hvor mange stykker råvildt vores ejendom kan bære at have boende.

I år har vi konstateret, at der går en pæn seksender, som er skudbar. Derudover - og mest interessant - går der en tussegammel returbuk, som er gaffel på den ene stang og 3 spidser på den anden. Og så er opsatsen voldsomt høj! Det har været lidt svært at kortlægge, hvornår han er her, for bukke er ikke på samme revir hver eneste dag. Men det er primært ham, vi går efter, og så må vi se...



Sommerbuk fra 2008 på vores egen ejendom. Smuk 5-6 års buk med en opsats, der er fyldt med perler. Vi kalder den "Fiskekrogsbukken", for stængerne, der peger bagud, laver en krog nedad. Der er ikke noget at sige til, at min mand er glad for denne fyr. Og så smagte den faktisk godt!



Her kan man tydeligt se "fiskekrogen" på den ene stang.

I weekenden om aftenen ved min mand og jeg ikke noget bedre end at kunne sidde udenfor, f.eks. sådan en skøn maj-aften, og lytte til aftenens fugle og råvildtet, der skaber sig. Har I nogensinde hørt råvildt smæle? Det lyder som en voldsom gøen - men det er ikke en hund! En rå (rådyr af hunkøn), der opdager noget usædvanligt, kan sige "vræf, vræf, vræf". Mens en buk, der har opdaget en konkurrent, kan hårdt smæle et "BAAAUUUU"! Man kan faktisk blive ret forskrækket, hvis man kommer til at støde råvildt, og de smæler voldsomt.

Jeg fandt et lydklip på nettet. Lyt her - og læg mærke til et stykke inde i klippet, at der er en buk, der svarer længere ude: http://www.dkterp.dk/Raadyr.mp3

Og netop, som jeg sidder og skriver dette, er der luntet en ung rå gennem haven. Hvor er det dog fantastisk at få naturen så tæt på - og hvor er maj dog den skønneste måned.

Knæk og bræk derude!