Det kan kun være definitionen, når jeg står og ser på mine to hopper, der himmelhenrykte guffer løs af græsset. Her i maj græsser vi hestene ind, så vi kan lukke dem på døgnfold fra 1. juni. Og de første dage, når de skal trækkes på græs, er de fuldstændigt ustyrlige! De glæder sig så meget, at alt, hvad der hedder opdragelse og respekt, bliver kaster over bord, og så MÅ de bare af med glæden ved at pruste og gå samlet passage ved siden af mig. Eller - det vil sige - det er kun gamle, adelige og ellers velopdragne Baronesa, der opfører sig sådan! Jarapa går lige så pænt ved siden af mig med ørerne forventningsfuldt spidsede og kaster lange blikke mod græsfoldene.
Men Baronesa skal altid demonstrere, og det ender ofte med en "samtale", for jeg er ikke interesseret i at blive trampet på eller rendt over ende. Der går dog ikke mere end et par dage, så kender de rutinen og følger pænt med - uden dikkedarer.
Weekenden blev bl.a. brugt på børnefødselsdag, arbejde og flække brænde og få ryddet op på gårdspladsen. Det er utroligt, så meget lys der er kommet, efter fyrretræerne blev fældet. Det er simpelthen det bedste, vi har gjort! Vejret har jo også være helt fantastisk, og jeg må ud med vanderen, inden græsset bliver brunt og roserne sammensunkne af tørst. Vi er så heldige, at vi har egen vandboring, så hvis vi vil vande blomster og græsplæne, så gør vi det!
Og så har jeg været så uheldig at vride om på min ene fod! Jeg gør det desværre med jævne mellemrum, og det er naturligvis samme fod. Den har været skadet et utal af gange, så jeg ved jo godt, at jeg skal passe på den. Men det er altså ikke noget, jeg render rundt og tænker over hver dag, og den regning kom så i går aftes, da jeg skulle give min mand en besked. Han gik bag værkstedet og stablede resten af fyrretræet mellem nogle granstammer, og jeg var bare hoppet i mine udtjente Addidas sko med nedtrådte hælkapper. Da jeg vil gå tilbage igen, træder jeg ned i et hul i græsset, og så var det sket. Jeg blev tosset på mig selv!! For det betyder, at jeg får en "fod-hilsen", hver eneste gang jeg skal ha' strømper og sko på (det kan ligesom ikke undværes på arbejde og/eller hos hestene), og når jeg går. Det vil tage et par dage, før den føles normal igen. Sådan noget pjat! Jeg hader ikke at være 100% funktionel.
Så jeg har besluttet, at jeg skal forkæles i dag - med stegt flæsk og persillesovs!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar