Dyrskue, Le Mans og plukveer

Weekenden 10. - 12. juni er der dyrskue på Fyn, og Gunvor og jeg besluttede os for at køre derover lørdag for at se de andre udstillere af spanske heste og hjælpe lidt til, hvis der var brug for det. Vi tog afsted om morgenen og landede derovre kvart i ti. Men der skulle nogle rundture til, før vi kom til en parkeringsplads, hvor der var pladser - og det var naturligvis helt nede i den anden ende af hovedindgangen, hvor hestestaldene ligger!

Dyrskuepladsen i Odense er stort set på størrelse med Roskilde Dyrskueplads, men den er lavet bedre, så der er mere plads til dyrene og til udstillerne generelt. Deres store ring er også større end på Roskilde, dog synes jeg godt, at den kunne hegnes bedre ind. Kommer det til sikkerhed, har de forstået det i Odense! Her er der ikke lange baner af heste og køer, der skal kæmpe sig igennem menneskemængden. Der bliver simpelthen spærret af, så dyreudstillerne kan kom frem med deres dyr og ind i ringen.

Udstillerne af de spanske heste havde deres helt egen teltstald i år. De kom også med 7 heste, og havde så en boks til overs, hvor de kunne have alle deres ting. Der var hyggeligt og pyntet op, og der kom et hav af mennesker, der ville kigge på hestene.

Mettes hingst, Maximus Z of Rohan, lagde sig træt over middag og skulle have sin siesta. Men det var der et pigebarn, der var ret ligeglad med. Hun blev med at stå og prøve at lokke ham til sig, og til sidst lagde han ørerne tilbage og svingede med et meget surt fjæs sit hovede mod finken. Så kunne det nok være, at hun fortrak!

Til sidst lagde Max sig ned. Og hvis han kunne, havde han også proppet halm i ørerne, så han kunne få fred til sin siesta.

Det er sjovt at opleve et andet dyrskue, hvor tingene også bliver gjort anderledes. Her er der f.eks. hingstepræsentation, hvor man selv vælger, om man vil præsentere hingsten for hånd, under rytter eller for vogn. Der bliver fortalt lidt om hesten og oplyst, hvor publikum og interesserede kan finde den. En god måde at reklamere for sin hingst på. Og her var alle 3 PRE hingste med: Ebano ejet af Maybritt Rønn, Maximus ejet af Mette Andersen og Boni Zingaro ejet af Anette Lyng.

Maybritts hingst, Ebano. Den hest elsker bare at være i centrum.

I år havde Mette virkelig givet den gas! Hun havde taget alle sine heste med! Udover sin hingst, Max, havde hun også 3 hopper; og alle heste var blevet udstillet. Det er god træning for hestene, for de får én på opleveren.

Airoja, den ene af Mettes hopper.

Bedst som vi sad der med en koppe kaffe midt i Odense, ringede min telefon. Det var Margrethe, som kunne fortælle, at nu havde min hoppe altså plukveer! Jeg blev først ret bekymret, for det skal først være i næste uge igen, at hun er sat til at fole. Men hun havde ikke sat yver, så jeg tænkte, at så er det i hvert fald ikke nu!

Sen eftermiddag tog Gunvor og jeg tilbage til Sjælland; hjem for at passe hver vores dyr. Og der blev naturligvis snakket hest i bilen; og føl selvfølgelig! Gunvor har jo overstået føl-hysteriet; og hendes hoppe fik et dejligt hingsteføl i april, og det hingsteføl forbliver sort!

Da jeg kom hjem, hoppede jeg direkte i sofaen sammen med katten, og så blev der ellers fulgt med i årets Le Mans. Det var skuffende, at Tom Kristensen aldrig nåede at komme i bilen, men siden det nu skulle gå så voldsomt med med Audiens exit, var det kun godt at køreren slap stort set uden en skramme! Ufatteligt, for bilen var splittet ad til atomer!

I nat vågnede jeg ved to tiden, og så måtte jeg lige liste mig til at se lidt mere fra Le Mans. Og her fandt jeg så ud af, at den næste Audi var udgået - også med et voldsomt crash. Og igen var køreren sluppet nådigt fra den oplevelse.

Til morgen ringede Margrethe så igen, og mit hjerte slog lige et par slag mere. Men hun ringede såmænd bare for at sige, at nu var der helt ro på, og det var først nu, at Alexandrina var begyndt at sætte yver. Formen på hendes mave er også anderledes, så hun har højst sandsynligt fået plukveer, fordi føllet er ved at lægge sig til rette til levering! Det må vi jo håbe på, for nu er ventetiden da næsten ikke til at holde ud!!!

Og så var det ud til hestene og sørge for dem og - ja, rigtigt gættet - tilbage til sofaen og se resten af Le Mans, som desværre også blev uden vores anden store favorit, Jan Magnussen, som ellers førte sin GTE Pro klasse i den gule Corvette. ØV øv øv! Men sådan er det i verdens hårdeste racerløb, 24 heures du Mans!

Snart vil jeg sætte en kalvefilet i ovnen, og så står den på mere racerløb; nemlig Formel 1, som denne søndag foregår i Canada.