....det var, hvad rigtigt mange mennesker verden over gjorde i dag, for at vise Norge og Nordmændene deres medfølelse og respekt.
Jeg så i nyhederne, at der i Århus på rådhuspladsen var fuldstændigt sort af mennesker - flere tusinde, som samledes for at holde 1 minuts stilhed. På rådhuspladsen i København kom 100.000 mennesker for at samles, være sammen og sende tanker til Norge.
I dag var jeg alene, så jeg tog ud til hestene. Og der stod jeg med deres hoveder ind mod mit bryst og var stille sammen med dem i over 1 minut. Det ville hestene gerne, for det regnede, og når jeg lagde armene om dem, skærmede jeg deres hoveder for regnen.
Og dagen efter tragedien i Norge - om lørdagen - kom nyheden om R'nB / Soulsangen Amy Winehouse, at hun var fundet død i sin lejlighed, blot 27 år gammel. At hun ikke skulle blive ældre, var til dels selvforskyldt. Men hvor er det dog trist, at et så stort talent dør i så ung en alder.
Så alt i alt en forfærdelig tragisk, grufuld og sørgelig weekend!
Mange, varme tanker til Norge. Og, Amy, jeg håber, at du har det godt, hvor du er nu.
Back to black: http://www.youtube.com/watch?v=TJAfLE39ZZ8&ob=av2n
mandag den 25. juli 2011
Svømmefødder, tak!
I mandags startede min mand og jeg på en stor sag med vinduesudskiftning på en beboelsesejendom i Husum. Vi fik alle kældervinduerne først, og dem var der 85 af, og vi skiftede dem på 4 dage! Der var knald på, for vi skulle nå det, inden den lovede regn kom torsdag eftermiddag. Og vi nåede det lige netop, da solen og varmen forsvandt, og det blev regnfuldt og blæsende, som var det den efterårsdag!
Ejendommen er fra 1936, og vinduerne er så sandelig dem, som ejendommen er født med! Så man kan roligt sige, at vinduerne er langt over sidste salgsdato, og det er ikke et øjeblik for tidligt at få dem skiftet til moderne, lavenergi thermovinduer. Jeg har gået i mit stille sind og tænkt, at beboerne må ha' fået nogle fuldstændigt hysterisk høje varmeregninger efter de to både lange og kolde vintre, vi har haft. Der var da også flere af beboerne, der - udover de originale forsatsvinduer - også havde hængt plastik på hele rammen. Det fortæller lidt om, HVOR meget det trækker ind.
Ejendommen her havde - som så mange andre ejendomme i Københavnsområdet - haft litervis af regn- og kloakvand i kælderen efter det helt store skybrud. Der var ikke længere vand i kælderen, da vi kom derind, og der stod defugtere alle vegne. Men kælderen lugtede både jordslået og råddent, trods åbne døre, så det hele kunne tørre op igen. Bygningen har 4 sider, og i midten er der en meget stor gård, hvor der i dag er lavet et grønt område i midten med forskellige spændende vækster som Tempeltræ, sent blomstrende magnolia og et figentræ med masser af figner på. Ud til den ene af vejene er der små haver til stuelejlighederne, hvor der står forskellige blomster og pynter.
I en af disse små haver, var der groet efeu henover kældervinduet, som sad nede i en krybbe. Viceværten tog sig af at skære det hele ned - og pludselig kom han ud til mig og spurgte, om vi ville ha' to kattekillinger. Det viste sig, at der var en vildkat, som havde lagt sine to killinger inde i efeuen, og de kom til syne, da der blev skåret ned. Den ene fik straks gemt sig i et buskads ved siden af vinduet, men den anden faldt ned i krybben og kunne lige nøjagtigt ikke nå kanten, selvom den prøvede ihærdigt! Jeg havde handsker på, så jeg tog mig af den lille bandit, som var 20 kløer og sylespidse tænder!! Det er vildkatte, så deres overlevelsesinstinkt er enormt! Jeg fik fat i den lille gråstibede, som viste sig at være en hunkant. Den hvæsede værre end en slange, og jeg fik sat den ind til den anden killing. Og der lå de og trykkede hele dagen. Næste dag var de væk, så deres mor har hentet dem om aftenen, hvor der var ro.
På dag 4. sluttede vi inde i den store gård, hvor der var 17 kældervinduer. Mange af dem var i afsindig dårlig stand, og det var da heller ingen sag at få karmtræet ud! Det smuldrede mellem hænderne på os både pga. råd men også pga. borebiller! Og på et af dem, var bundtræet så råddent, at det var blevet til jord - og her levede et par regnorme som grever og baroner! Min mand har sikkert oplevet så gamle og bedagede vinduer tidligere, men jeg har aldrig set noget lignende!
Inde i gården er der gjort meget ud af at gøre det hyggeligt og med stemning. De gamle gruekedler fra vaskeriet var sat op i gården, og så var der plantet masser af blomster i dem. På to af murene sad der et skilt, som efter sigende skulle være fra starten af 1950'erne. Dem bliver der værnet om, og de skal snart pilles ned og renoveres. Jeg kunne ikke nære mig for at tage et billede:
Skiltet vidner helt klart om en tid, hvor kvinderne gik derhjemme og passede børn, gjorde rent og lavede mad!
Og nede i det nu moderne vaskeri, har man hængt nogle af de gamle remedier op, så som vaskebræt, og her står der også en gammel slynge. Det er tydeligt, at også beboerne sætter en ære i at bevare nogle af de gamle ting, som ejendommen i sin tid var født med.
Og siden torsdag eftermiddag har det regnet i ét væk! Torsdag blev også dagen, hvor to andre heste i stalden blev sendt til hestehimlen. Den ene var fjordhoppen Cornetta, som gik sammen med mine heste. Hun var en gammel tøs med slidgigt i alle 4 ben og næsten ingen tænder. Men forbløffende nok var hun hverken tynd eller svajrygget. Den anden var en oldenborg vallak, Buick, som desværre havde kissing spine, og eftersom ejeren havde begge heste, valgte hun at få dem aflivet samtidigt. Det må ha' været hårdt at skulle sige farvel til begge sine heste på én gang!
Mine egne krikker trives trods al regnen, bare de har noget at spise til at holde centralvarmen i gang! Meeeen, det kunne nu være rart at se lidt solstråler efter så mange gråvejrsdage i rap. Det tror jeg også, at min halvdruknede blomster vil sætte pris på!
Ejendommen er fra 1936, og vinduerne er så sandelig dem, som ejendommen er født med! Så man kan roligt sige, at vinduerne er langt over sidste salgsdato, og det er ikke et øjeblik for tidligt at få dem skiftet til moderne, lavenergi thermovinduer. Jeg har gået i mit stille sind og tænkt, at beboerne må ha' fået nogle fuldstændigt hysterisk høje varmeregninger efter de to både lange og kolde vintre, vi har haft. Der var da også flere af beboerne, der - udover de originale forsatsvinduer - også havde hængt plastik på hele rammen. Det fortæller lidt om, HVOR meget det trækker ind.
Ejendommen her havde - som så mange andre ejendomme i Københavnsområdet - haft litervis af regn- og kloakvand i kælderen efter det helt store skybrud. Der var ikke længere vand i kælderen, da vi kom derind, og der stod defugtere alle vegne. Men kælderen lugtede både jordslået og råddent, trods åbne døre, så det hele kunne tørre op igen. Bygningen har 4 sider, og i midten er der en meget stor gård, hvor der i dag er lavet et grønt område i midten med forskellige spændende vækster som Tempeltræ, sent blomstrende magnolia og et figentræ med masser af figner på. Ud til den ene af vejene er der små haver til stuelejlighederne, hvor der står forskellige blomster og pynter.
I en af disse små haver, var der groet efeu henover kældervinduet, som sad nede i en krybbe. Viceværten tog sig af at skære det hele ned - og pludselig kom han ud til mig og spurgte, om vi ville ha' to kattekillinger. Det viste sig, at der var en vildkat, som havde lagt sine to killinger inde i efeuen, og de kom til syne, da der blev skåret ned. Den ene fik straks gemt sig i et buskads ved siden af vinduet, men den anden faldt ned i krybben og kunne lige nøjagtigt ikke nå kanten, selvom den prøvede ihærdigt! Jeg havde handsker på, så jeg tog mig af den lille bandit, som var 20 kløer og sylespidse tænder!! Det er vildkatte, så deres overlevelsesinstinkt er enormt! Jeg fik fat i den lille gråstibede, som viste sig at være en hunkant. Den hvæsede værre end en slange, og jeg fik sat den ind til den anden killing. Og der lå de og trykkede hele dagen. Næste dag var de væk, så deres mor har hentet dem om aftenen, hvor der var ro.
På dag 4. sluttede vi inde i den store gård, hvor der var 17 kældervinduer. Mange af dem var i afsindig dårlig stand, og det var da heller ingen sag at få karmtræet ud! Det smuldrede mellem hænderne på os både pga. råd men også pga. borebiller! Og på et af dem, var bundtræet så råddent, at det var blevet til jord - og her levede et par regnorme som grever og baroner! Min mand har sikkert oplevet så gamle og bedagede vinduer tidligere, men jeg har aldrig set noget lignende!
Inde i gården er der gjort meget ud af at gøre det hyggeligt og med stemning. De gamle gruekedler fra vaskeriet var sat op i gården, og så var der plantet masser af blomster i dem. På to af murene sad der et skilt, som efter sigende skulle være fra starten af 1950'erne. Dem bliver der værnet om, og de skal snart pilles ned og renoveres. Jeg kunne ikke nære mig for at tage et billede:
 |
| Hvis det er lidt svært at læse, så står der: Tæppebankning kun tilladt 7-10 Frmd (formiddag) samt Torsdag Aften 6-8 |
Og nede i det nu moderne vaskeri, har man hængt nogle af de gamle remedier op, så som vaskebræt, og her står der også en gammel slynge. Det er tydeligt, at også beboerne sætter en ære i at bevare nogle af de gamle ting, som ejendommen i sin tid var født med.
Og siden torsdag eftermiddag har det regnet i ét væk! Torsdag blev også dagen, hvor to andre heste i stalden blev sendt til hestehimlen. Den ene var fjordhoppen Cornetta, som gik sammen med mine heste. Hun var en gammel tøs med slidgigt i alle 4 ben og næsten ingen tænder. Men forbløffende nok var hun hverken tynd eller svajrygget. Den anden var en oldenborg vallak, Buick, som desværre havde kissing spine, og eftersom ejeren havde begge heste, valgte hun at få dem aflivet samtidigt. Det må ha' været hårdt at skulle sige farvel til begge sine heste på én gang!
Mine egne krikker trives trods al regnen, bare de har noget at spise til at holde centralvarmen i gang! Meeeen, det kunne nu være rart at se lidt solstråler efter så mange gråvejrsdage i rap. Det tror jeg også, at min halvdruknede blomster vil sætte pris på!
lørdag den 16. juli 2011
Det evindelige vejr
Ja, det får vi rigtigt meget tid til at gå med - at snakke om vejret! I dag, lørdag, skinner solen og det er skønt udenfor. Der har været lidt for meget af det der regn, og nu er jeg grundigt træt af det, for ridebanerne er druknet, og jeg NÆGTER at skulle betale for at ride på en bane et andet sted. Men det kan jeg jo blive nødt til, hvis jeg vil ride noget dressur...
Sad her til morgen og skulle finde noget på computeren til min mand, da jeg faldt over fotoalbums fra vores ferier på Bornholm. Det er en helt vidunderlig ø, og min mand og jeg har da også drømme om, at vi en dag får os et sommerhus derovre. Jeg synes, at der findes mange, mange helt vidunderlige steder i Danmark - men Bornholm har min mand og jeg altså tabt vores hjerter til.
Jeg glemmer ikke en sommeraften, hvor vi var ude at spise på en dejlig restaurant, som lå lige ned til en lille havn. Ved siden af os sad 4 venner - alle Bornholmere kunne vi høre. Vi faldt i snak med dem, og det viste sig, at to af dem ikke kunne kalde sig Bornholmere - det var først deres næste generation, der kunne det! Her har Bornholmerne meget strenge regler for, hvornår man kan tillade sig at kalde sig en fuldblods indfødt!
Og mens vi sad og snakkede, gav den ene udtryk for, at der godt nok var langt fra Sandvig til Dueodde! Min mand og jeg kiggede på hinanden og måtte så sige, at vi synes, at der var langt fra Skagen til Tønder! Og lige nøjagtigt det med, at der er langt fra A til B, har så sandeligt noget at gøre med, hvor man kommer fra. I Spanien sidder de og klasker sig på lårene af grin, hvis vi siger, at det er for langt at køre med vores heste til konkurrencer, når der er 200 km. Spanierne kører gerne 900 km for at komme til en konkurrence.
Fandt lige lidt stemningsfotos fra Bornholm.
Nu vil jeg ud og nyde vejret, inden den står på regn igen. God weekend derude!
Sad her til morgen og skulle finde noget på computeren til min mand, da jeg faldt over fotoalbums fra vores ferier på Bornholm. Det er en helt vidunderlig ø, og min mand og jeg har da også drømme om, at vi en dag får os et sommerhus derovre. Jeg synes, at der findes mange, mange helt vidunderlige steder i Danmark - men Bornholm har min mand og jeg altså tabt vores hjerter til.
Jeg glemmer ikke en sommeraften, hvor vi var ude at spise på en dejlig restaurant, som lå lige ned til en lille havn. Ved siden af os sad 4 venner - alle Bornholmere kunne vi høre. Vi faldt i snak med dem, og det viste sig, at to af dem ikke kunne kalde sig Bornholmere - det var først deres næste generation, der kunne det! Her har Bornholmerne meget strenge regler for, hvornår man kan tillade sig at kalde sig en fuldblods indfødt!
Og mens vi sad og snakkede, gav den ene udtryk for, at der godt nok var langt fra Sandvig til Dueodde! Min mand og jeg kiggede på hinanden og måtte så sige, at vi synes, at der var langt fra Skagen til Tønder! Og lige nøjagtigt det med, at der er langt fra A til B, har så sandeligt noget at gøre med, hvor man kommer fra. I Spanien sidder de og klasker sig på lårene af grin, hvis vi siger, at det er for langt at køre med vores heste til konkurrencer, når der er 200 km. Spanierne kører gerne 900 km for at komme til en konkurrence.
Fandt lige lidt stemningsfotos fra Bornholm.
 |
| Klippestrande med dybt vand |
 |
| Der er stort set alle typer natur på Bornholm |
 |
| Slugten i Almindingen/Ekkodalen |
 |
| Skønne mos-sten |
mandag den 11. juli 2011
Fly on little wing
Jeg kan lige så godt sige med det samme, at det har ikke været nogen dans på roser at være selvstændig de sidste 4 år. Og slet ikke selvstændig håndværker! Min mand er tømrer og har sit eget firma, som han drev sammen med sin far, og min mand overtog det hele i juni 2005. Jeg beholdt mit job så længe som muligt, inden jeg overgav mig og gik fuldtids med i firmaet og sørgede for alt på kontoret, inkl. bogføring og aflevering af regnskaber til revisoren.
Da det hele begyndte at skride, efter Roskilde Bank gik konkurs i september 2008 (heldigvis var vi ikke kunder der!), tog min mand lynhurtigt konsekvensen og fyrede svendene. Til sidst var der kun ham og mig, og så tog jeg arbejdstøjet på, skruemaskinen i højre hånd og smurte madpakken. Og sådan har det været siden midten af 2009, og det har fungeret fint. Måske ikke helt fint med hestene, for jeg må indrømme, at når man er kommet på den anden side af 40'erne, så kniber det sgu' med energien! At komme hjem efter en lang arbejdsdag med hårdt fysisk arbejde og med udsigt til at lave aftensmad og samtidigt skulle ride og passe 2 heste, når min krop bare helst ville på hovedet i seng!
Nej, det har ikke været sjovt, og ingen derude skal tro, at det er evigt skønt at være selvstændig. Det har virkelig sine omkostninger, kan jeg godt love jer.
Og med to hårde vintre i træk, hvor det har været småt med at finde indendørs arbejde om vinteren, så begynder man at blive stresset, for der skal penge til de faste udgifter hver måned. Og stressen kan afløses af det, der er meget værre - hvis man ikke har et middel til at undgå det. Og det har jeg.
Jeg elsker naturen, jeg elsker mine heste, og jeg elsker musik! Naturen giver en de mest fantastiske oplevelser, som man kan leve højt på længe. Og hestene har en stiltiende forståelse for ens humør og kommer altid hen og vender min opgivenhed med deres fuldkomne hengivenhed. Min mand er heldigvis af samme støbning, og også han finder ro og energi i naturen.
Vi har holdt skindet på næsen, hvilket er mere, end hvad andre selvstændige har, og vi kører løs og har endelig fået et par gode opgaver. Skal det vende nu? Tja, aviserne turer løs med, at finanskrisen teknisk set er overstået, for der er fuld skrue på industrien, og virksomheden Kemp & Lauritzen (stikkontakter m.m.) kan knapt nok følge med. Se det er jo gode tegn! Men så mangler vi bare, at familien Danmark dykker ned i hovedpuden og finder pengene frem og begynder at bruge dem! Nå ja, bankerne skulle måske også lige løsne op for deres hårde politik og åbne op for, at deres kunder kan låne til en ny bil, et hus eller en hest?
Her til aften havde jeg lavet en god, gammeldags æggekage med lækre cocktailtomater, dansk agurk, purløg og sprød bacon. Æggene havde vi købt direkte fra hønsene - så at sige. De var store, æggeblommerne enorme og mørkegule. Det er simpelthen den bedste æggekage, jeg nogensinde har lavet! Og så med hjemmebagt rugbrød! Vi sad ude på terrassen og spiste og så ud over bygmarken, som blev farvet gul af aftensolen. Ude i det fjerne kørte en traktor - i fuld gang med at presse høballer. Mere tæt på smælede en råbuk fornæmet over larmen, og en fasankok gav sit besyv med, da den fløj op for at sove.
Alene det, som jeg har beskrevet her, er nok til at vende selv den mest negative person! Det er så sundt at vende tingene indad og se på, hvad det egentlig er, man har. Og det gør jeg faktisk tit. Det kan da godt være, at min mand og jeg farer rundt og renoverer lejligheder og huse og ikke har hverken tid eller råd til at gøre det samme ved vores eget hus. Men helt ærligt - og det siger jeg til mig selv - vi har tag over hovedet, huset er hyggeligt, vi får mad på bordet hver dag, vi bor skønt med en helt vidunderlig udsigt, og vi har hinanden. Hvad er der så lige at pive over? Nej, vel?! Fancy køkkener og designermøbler bliver man nødvendigvis ikke lykkeligere af! Vi skal bare klø på og tro på, at det også vender for os.
Mens vi spiste, kørte en CD på anlægget, som jeg havde sat på, mens jeg lavede mad. Det var The Corrs. Jeg havde helt glemt, hvor tankevækkende deres musik er, og det passede fint med naturscenariet, mens vi spiste. De har også genindspillet et Jimi Hendrix nummer - Little Wing. Ser man på teksten, kan man smile skævt og tænke: Nå ja, det var vel de psykedeliske tider i 1970'erne. Og dog - man behøver ikke at ha' forsøgt at ryge dørmåtten for at forstå, hvad teksten betyder. Det er godt nok en udflugt - måske eskapisme - men ikke mere, end et uskyldigt dagdrømmeri. For det er ikke forbudt at drømme; man skal bare ikke forvente, at de alle bliver til virkelighed. Men så kan man finde trøst i andre ting.
Da det hele begyndte at skride, efter Roskilde Bank gik konkurs i september 2008 (heldigvis var vi ikke kunder der!), tog min mand lynhurtigt konsekvensen og fyrede svendene. Til sidst var der kun ham og mig, og så tog jeg arbejdstøjet på, skruemaskinen i højre hånd og smurte madpakken. Og sådan har det været siden midten af 2009, og det har fungeret fint. Måske ikke helt fint med hestene, for jeg må indrømme, at når man er kommet på den anden side af 40'erne, så kniber det sgu' med energien! At komme hjem efter en lang arbejdsdag med hårdt fysisk arbejde og med udsigt til at lave aftensmad og samtidigt skulle ride og passe 2 heste, når min krop bare helst ville på hovedet i seng!
Nej, det har ikke været sjovt, og ingen derude skal tro, at det er evigt skønt at være selvstændig. Det har virkelig sine omkostninger, kan jeg godt love jer.
Og med to hårde vintre i træk, hvor det har været småt med at finde indendørs arbejde om vinteren, så begynder man at blive stresset, for der skal penge til de faste udgifter hver måned. Og stressen kan afløses af det, der er meget værre - hvis man ikke har et middel til at undgå det. Og det har jeg.
Jeg elsker naturen, jeg elsker mine heste, og jeg elsker musik! Naturen giver en de mest fantastiske oplevelser, som man kan leve højt på længe. Og hestene har en stiltiende forståelse for ens humør og kommer altid hen og vender min opgivenhed med deres fuldkomne hengivenhed. Min mand er heldigvis af samme støbning, og også han finder ro og energi i naturen.
Vi har holdt skindet på næsen, hvilket er mere, end hvad andre selvstændige har, og vi kører løs og har endelig fået et par gode opgaver. Skal det vende nu? Tja, aviserne turer løs med, at finanskrisen teknisk set er overstået, for der er fuld skrue på industrien, og virksomheden Kemp & Lauritzen (stikkontakter m.m.) kan knapt nok følge med. Se det er jo gode tegn! Men så mangler vi bare, at familien Danmark dykker ned i hovedpuden og finder pengene frem og begynder at bruge dem! Nå ja, bankerne skulle måske også lige løsne op for deres hårde politik og åbne op for, at deres kunder kan låne til en ny bil, et hus eller en hest?
Her til aften havde jeg lavet en god, gammeldags æggekage med lækre cocktailtomater, dansk agurk, purløg og sprød bacon. Æggene havde vi købt direkte fra hønsene - så at sige. De var store, æggeblommerne enorme og mørkegule. Det er simpelthen den bedste æggekage, jeg nogensinde har lavet! Og så med hjemmebagt rugbrød! Vi sad ude på terrassen og spiste og så ud over bygmarken, som blev farvet gul af aftensolen. Ude i det fjerne kørte en traktor - i fuld gang med at presse høballer. Mere tæt på smælede en råbuk fornæmet over larmen, og en fasankok gav sit besyv med, da den fløj op for at sove.
Alene det, som jeg har beskrevet her, er nok til at vende selv den mest negative person! Det er så sundt at vende tingene indad og se på, hvad det egentlig er, man har. Og det gør jeg faktisk tit. Det kan da godt være, at min mand og jeg farer rundt og renoverer lejligheder og huse og ikke har hverken tid eller råd til at gøre det samme ved vores eget hus. Men helt ærligt - og det siger jeg til mig selv - vi har tag over hovedet, huset er hyggeligt, vi får mad på bordet hver dag, vi bor skønt med en helt vidunderlig udsigt, og vi har hinanden. Hvad er der så lige at pive over? Nej, vel?! Fancy køkkener og designermøbler bliver man nødvendigvis ikke lykkeligere af! Vi skal bare klø på og tro på, at det også vender for os.
Mens vi spiste, kørte en CD på anlægget, som jeg havde sat på, mens jeg lavede mad. Det var The Corrs. Jeg havde helt glemt, hvor tankevækkende deres musik er, og det passede fint med naturscenariet, mens vi spiste. De har også genindspillet et Jimi Hendrix nummer - Little Wing. Ser man på teksten, kan man smile skævt og tænke: Nå ja, det var vel de psykedeliske tider i 1970'erne. Og dog - man behøver ikke at ha' forsøgt at ryge dørmåtten for at forstå, hvad teksten betyder. Det er godt nok en udflugt - måske eskapisme - men ikke mere, end et uskyldigt dagdrømmeri. For det er ikke forbudt at drømme; man skal bare ikke forvente, at de alle bliver til virkelighed. Men så kan man finde trøst i andre ting.
Well she's walking through the clouds
With a circus mind that's running wild
Butterflies and zebras and moonbeams
With a circus mind that's running wild
Butterflies and zebras and moonbeams
and fairy tales
That’s all she ever thinks about
riding with the wind.
When I'm sad she comes to me
With a thousand smiles she gives to me free
It's alright, she says, it’s alright
Take anything you want from me,
Anything.
Fly on little wing,
Yeah yeah, yeah, little wing
That’s all she ever thinks about
riding with the wind.
When I'm sad she comes to me
With a thousand smiles she gives to me free
It's alright, she says, it’s alright
Take anything you want from me,
Anything.
Fly on little wing,
Yeah yeah, yeah, little wing
Jimi Hendrix var langt forud for sin tid, hvad angik guitarspil, men datidens trend med diverse stoffer, gjorde hans liv kort. Tænk, hvis han havde levet i dag...
Jeg kan dog godt li' The Corrs version af Little Wing, og den får I her, mens jeg tørner ind og lader op til dagens dont i morgen - og lidt fotos. naturligivs :-)
 |
| Udsigten fra vores terrasse mod vest |
 |
| Vores amerikanske tulipantræ blomstrer nu |
 |
| Denne orange rose dufter helt fantastisk |
 |
| Vilde hindhær - og råvildtet er fjollede med dem! |
 |
| Vild snerle, som har snoet sig op ad den udgåede bambus. |
 |
| Bygmarken, som vi ser ud over mod vest. |
søndag den 10. juli 2011
Du danske sommer
Der er bare ikke noget bedre, end når man får en sommer, hvor sol, vind og regn bliver fordelt lige! Alt står grønt, og fuglene og især solsortene har helt fede tider. Jeg slog græsset i både forhaven og baghaven, som tilsammen tæller ca. 4.000 m2. Godt vi har en frontrider, vi sidder på, ellers ville det tage en krig + et mindre oprør at slå det! Lige så snart, jeg var færdig med at slå græsset, kom en hel armada af solsorte. Nu skulle der fiskes regnorme! Og dem er der masser af i vores havejord. Solsortene ryger nærmest på gumpen, når de ihærdigt hiver i en lang regnorm, og den ryger op med et svup. Ormen ruller sig straks om næbbet på fuglen, men der er ingen vej udenom. Den bliver straks serveret for ungerne, som er lige så store som forældrene nu. En af ungerne måtte desværre lade sit unge liv i går, hvor den fløj direkte ind i ruden på et af vinduerne i kontoret. Den knækkede halsen, så den kunne jeg ikke hjælpe.
Om aftenen sætter vi os på terrassen, hvor vi kan se ud over naboens store bygmark, der bølger som et hav i vinden. Lyden af raslende aks og duften af varmt korn, lyden og synet af en musvåge, der kredser rundt på termikken højt oppe, duften af kaprifolien og roserne, og ude i horisonten lyden af genboens får og heste. Det blir' altså ikke meget bedre! Det er den skønneste sommerstemning.
Autentica har nu endelig fået grime på, og det var Margrethe, der vandt den kedelige opgave. Tøsen var naturligvis ikke lykkelig for at få sådan noget på, og grimen var da også alt for stor til hende. Så Margrethe lånte hende sin fine lædergrime, som passede meget bedre. Tessa - som jeg kalder hende nu (pigerne på gården kalder hende Audi!) har desværre tabt sig pga. diarré. Det er helt almindeligt, at føllene får det, når hoppen går i brunst igen. Hormonerne går direkte i mælken, og det er hård kost for en lille følmave. Margrethe og jeg besluttede at hjælpe hende, så hun får noget, der neutraliserer hormonerne og får hendes mave på ret køl igen. Det hjalp øjeblikkeligt, og hun skal jo helst vokse sig stor og rund nu.
Der har været mange, der har spurgt mig, hvad farve Tessa bliver. Og helt ærligt: Jeg aner det ikke!! Skimmel, brun eller rød? Det er så ubestemmeligt, og hun har endnu ikke tegn på hvide hår her 18 dage gammel. Hun er også blevet mørkere i hovedet, og hun har et sjovt lilla skær på sine ben. Så mit svar er: Lyseblå - og en stjerne på bagparten kan vi også arrangere! Nej; jeg vil ikke gætte på noget, før resultatet af farvegentesten er der.
Baronesa og Rapse er store og tykke! De er lykkelige, når de er på græs, for det passer dem absolut bedst. Vores ridebaner ligger stadig under vand, for der har været en tendens til nogle hidsige byger - især om natten / tidligt om morgenen. Så det når ikke at tørre helt op. Så det er stadig den lille klassiske ridebane / volte og en skridttur.
Jeg flyttede pigerne over på en anden græsfold i går, for de går lige nu på nogle mindre folde. De skal helst ikke dødbides. De går jo sammen med en gamle fjordhoppe, Cornetta, som her skal nyde sine sidste dage i fulde drag. Hendes ejer har besluttet at sende hende til hestehimlen i slutningen af august, for hun er så slidt i sine ben og har næsten ingen tænder tilbage. Cornetta er en 25 - 26 år og har gået som rideskolehest. Her har hun højst sandsynligt fået alt for meget sukker af eleverne. Og det går altså ud over tænderne. At give heste sukker er en stor fejltagelse!!! Jeg ved ikke, hvem der har fundet på det...! Og hendes gamle ben er slidt af at gå på hovslaget dag ud og dag ind, og hun skal ikke opleve en så slem vinter, som hun havde sidst, hvor hun knapt kunne gå ud af sin boks om morgenen, fordi hendes ben var så stive. En hest, der i den grad har tjent til føden, fortjener også at komme herfra med værdigheden i behold.
Nå, men jeg skulle flytte tøserne, og det var bare rundt om hjørnet. De gik på den midterste fold, og leddet til den næste var lige ved siden af. Så jeg slukkede for strømmen, tog leddet af den nye fold, hentede tøserne og lod deres led stå åbent. Så håbede jeg, at Cornetta ville følge trop. Og det gjorde hun den dygtige pige. Hun traskede lige i hælene på de andre, så det var så nemt!
Endnu en skridttur kalder, og så tror jeg, at jeg vil vaske hale på Baronesa. Den trænger!!
Om aftenen sætter vi os på terrassen, hvor vi kan se ud over naboens store bygmark, der bølger som et hav i vinden. Lyden af raslende aks og duften af varmt korn, lyden og synet af en musvåge, der kredser rundt på termikken højt oppe, duften af kaprifolien og roserne, og ude i horisonten lyden af genboens får og heste. Det blir' altså ikke meget bedre! Det er den skønneste sommerstemning.
Autentica har nu endelig fået grime på, og det var Margrethe, der vandt den kedelige opgave. Tøsen var naturligvis ikke lykkelig for at få sådan noget på, og grimen var da også alt for stor til hende. Så Margrethe lånte hende sin fine lædergrime, som passede meget bedre. Tessa - som jeg kalder hende nu (pigerne på gården kalder hende Audi!) har desværre tabt sig pga. diarré. Det er helt almindeligt, at føllene får det, når hoppen går i brunst igen. Hormonerne går direkte i mælken, og det er hård kost for en lille følmave. Margrethe og jeg besluttede at hjælpe hende, så hun får noget, der neutraliserer hormonerne og får hendes mave på ret køl igen. Det hjalp øjeblikkeligt, og hun skal jo helst vokse sig stor og rund nu.
 |
| Siesta i mors hø! |
Baronesa og Rapse er store og tykke! De er lykkelige, når de er på græs, for det passer dem absolut bedst. Vores ridebaner ligger stadig under vand, for der har været en tendens til nogle hidsige byger - især om natten / tidligt om morgenen. Så det når ikke at tørre helt op. Så det er stadig den lille klassiske ridebane / volte og en skridttur.
Jeg flyttede pigerne over på en anden græsfold i går, for de går lige nu på nogle mindre folde. De skal helst ikke dødbides. De går jo sammen med en gamle fjordhoppe, Cornetta, som her skal nyde sine sidste dage i fulde drag. Hendes ejer har besluttet at sende hende til hestehimlen i slutningen af august, for hun er så slidt i sine ben og har næsten ingen tænder tilbage. Cornetta er en 25 - 26 år og har gået som rideskolehest. Her har hun højst sandsynligt fået alt for meget sukker af eleverne. Og det går altså ud over tænderne. At give heste sukker er en stor fejltagelse!!! Jeg ved ikke, hvem der har fundet på det...! Og hendes gamle ben er slidt af at gå på hovslaget dag ud og dag ind, og hun skal ikke opleve en så slem vinter, som hun havde sidst, hvor hun knapt kunne gå ud af sin boks om morgenen, fordi hendes ben var så stive. En hest, der i den grad har tjent til føden, fortjener også at komme herfra med værdigheden i behold.
Nå, men jeg skulle flytte tøserne, og det var bare rundt om hjørnet. De gik på den midterste fold, og leddet til den næste var lige ved siden af. Så jeg slukkede for strømmen, tog leddet af den nye fold, hentede tøserne og lod deres led stå åbent. Så håbede jeg, at Cornetta ville følge trop. Og det gjorde hun den dygtige pige. Hun traskede lige i hælene på de andre, så det var så nemt!
Endnu en skridttur kalder, og så tror jeg, at jeg vil vaske hale på Baronesa. Den trænger!!
mandag den 4. juli 2011
Et værre vandland
Det har været en meget varm og lummer weekend, og det kulminerede om lørdagen i et gevaldigt tordenvejr. Eftersom jeg bor tæt på Roskilde - og det var midt i Roskilde festivalen - fik jeg serveret helt lokale vejrudsigter. Og de kloge vejr-hoveder lovede, at nej nej - det blev skam nede ved Køge! Helt sikkert....
Det tordnede meget ildevarslende ude i horisonten i to timer, og det så faktisk ud, som om det ville blive syd for os. Men så vendte vinden, og skyerne begyndte at køre rundt, som var det en supercelle til en tornado!
Himlen var fuldstændigt stålgrå og stod som en fantastisk kontrast til de grønne træer og markerne. Solen skinnede stadig fra vest og gav det hele et gnistrende og elektrisk udseeende.
Lige pludselig blev alt sort! Ikke en vind rørte sig, og alle fugle blev stille. Naboens hunde gøede nervøst et par gange, mens det rumlede endnu højere. Et bredt, arrigt lyn skar fra himlen og ned i marken foran vores forhave, og det kom med en hvislende og hvinende lyd, som var det en granat. Et fuldstændigt afsindigt og øreflænsende skrald rev mig næsten omkuld og rystede hele huset. Min kat sagde "tak for i aften" og røg under sofaen!
Endnu et lyn - nu syd for vores hus - slog ned i en mark og blev øjeblikkeligt afløst af et lige så rystende skrald somd et første. Og så tog det ene lyn og skrald det andet. Uvejret trak mod vest - direkte mod festivalpladsen. Good luck, tænkte jeg!
Og så kom regnen. Først få tunge dråber, der klaskede med en høj lyd mod jorden. De blev flere, og snart stod det hele i ét! Kaskader af vand - som var det i en dårlig film, hvor man havde brugt brandsprøjter til at lave en klassisk regnscene - fyldte straks vores ellers meget brede tagrender, som slet ikke kunne følge med. Vandet stod ud over renderne og ned i bedene. Hele vejen udenfor huset brusede som en norsk elv, og de få biler, som kom kørende, kørte ikke bare langsomt pga. vandet på vejen, men fordi de simpelthen ikke kunne se ud af forruden, selvom viskerne gik på fuld knald.
Jeg frygtede, at tordenvejret ville vare ved i timevis, men det gjorde det heldigvis ikke. Det var overstået efter halvanden time, og vi kunne længe efter se genskin af lyn i skyerne ude mod vest.
Denne gang gik det ud over hovedstaden, som her til aften stadig ligger under vand. Tja, kloaksystemer og regnvandsledninger fungerer vel ikke så godt, når de har 50-60 år på bagen. Og denne vejrtype tror jeg, at vi skal til at vænne os til heroppe i norden.
Det holdt tørt søndag med masser af sol, og det gjorde det også i dag, mandag. Jeg fik da redet, men det var på den absolut mindste klassiske ridebane, I kan forestille jer! Den store ridebane lå under vand, og den lille ridebane var halvt under vand. Så det var volter, volter, volter - volte tilbage - volter volter - og så en skridttur! Men det var da bedre end ingenting, og Baronesa var lige lykkelig af den grund.
Nu vil jeg gå ind i huset og bage mit rugbrød færdigt, mens husbonden fortsat lurer på den gamle, snu !#¤%&/`?)=(&%¤" råbuk!
Her lidt fotos at de fantastisk farvekontraster fra i lørdags.
![]()
![]()
![]()
Det tordnede meget ildevarslende ude i horisonten i to timer, og det så faktisk ud, som om det ville blive syd for os. Men så vendte vinden, og skyerne begyndte at køre rundt, som var det en supercelle til en tornado!
Himlen var fuldstændigt stålgrå og stod som en fantastisk kontrast til de grønne træer og markerne. Solen skinnede stadig fra vest og gav det hele et gnistrende og elektrisk udseeende.
Lige pludselig blev alt sort! Ikke en vind rørte sig, og alle fugle blev stille. Naboens hunde gøede nervøst et par gange, mens det rumlede endnu højere. Et bredt, arrigt lyn skar fra himlen og ned i marken foran vores forhave, og det kom med en hvislende og hvinende lyd, som var det en granat. Et fuldstændigt afsindigt og øreflænsende skrald rev mig næsten omkuld og rystede hele huset. Min kat sagde "tak for i aften" og røg under sofaen!
Endnu et lyn - nu syd for vores hus - slog ned i en mark og blev øjeblikkeligt afløst af et lige så rystende skrald somd et første. Og så tog det ene lyn og skrald det andet. Uvejret trak mod vest - direkte mod festivalpladsen. Good luck, tænkte jeg!
Og så kom regnen. Først få tunge dråber, der klaskede med en høj lyd mod jorden. De blev flere, og snart stod det hele i ét! Kaskader af vand - som var det i en dårlig film, hvor man havde brugt brandsprøjter til at lave en klassisk regnscene - fyldte straks vores ellers meget brede tagrender, som slet ikke kunne følge med. Vandet stod ud over renderne og ned i bedene. Hele vejen udenfor huset brusede som en norsk elv, og de få biler, som kom kørende, kørte ikke bare langsomt pga. vandet på vejen, men fordi de simpelthen ikke kunne se ud af forruden, selvom viskerne gik på fuld knald.
Jeg frygtede, at tordenvejret ville vare ved i timevis, men det gjorde det heldigvis ikke. Det var overstået efter halvanden time, og vi kunne længe efter se genskin af lyn i skyerne ude mod vest.
Denne gang gik det ud over hovedstaden, som her til aften stadig ligger under vand. Tja, kloaksystemer og regnvandsledninger fungerer vel ikke så godt, når de har 50-60 år på bagen. Og denne vejrtype tror jeg, at vi skal til at vænne os til heroppe i norden.
Det holdt tørt søndag med masser af sol, og det gjorde det også i dag, mandag. Jeg fik da redet, men det var på den absolut mindste klassiske ridebane, I kan forestille jer! Den store ridebane lå under vand, og den lille ridebane var halvt under vand. Så det var volter, volter, volter - volte tilbage - volter volter - og så en skridttur! Men det var da bedre end ingenting, og Baronesa var lige lykkelig af den grund.
Nu vil jeg gå ind i huset og bage mit rugbrød færdigt, mens husbonden fortsat lurer på den gamle, snu !#¤%&/`?)=(&%¤" råbuk!
Her lidt fotos at de fantastisk farvekontraster fra i lørdags.
fredag den 1. juli 2011
En trist dag i stalden
I går mødte jeg min veninde Heidi, som skulle til dyrlæge med sin 6 årige Frederiksborg hoppe, Silja. Siden den var 4 år, har den haft skavanker med først det ene ben, og så det andet ben. Og helt galt gik det i vinter, hvor Heidi - meget pludseligt - blev sendt i en bane om solen, da hun red den i ridehuset. Nu hører Heidi til den type mennesker, at hun ikke straks går ud fra, at hesten er fræk. Hun har selv avlet den og har trænet den fra føl af. Så hun kender sine lus på gangen.
Den har haft spat i bagbenene, og havde stadig gener i det ene bagben. Der var også begyndende forbenet dragtbrusk i højre forben, og det blev konstateret, da den var 4 år. Men efter et nøje tilrettelagt behandlingsforløb så det ud til, at hesten ville blive ridehest alligevel.
Silja har samtidigt en sart mave, så Heidi bruger dobbelt så lang tid på at græsse den ind, end os andre. Og hele tiden har hun haft meget store hensyn at tage til hesten og har ikke fået det samme ud af at ha' hest som os andre.
Der skete så det for en lille måned siden, at Silja blev meget let forfangen på forhovene. Den måtte så i behandling og ikke mere græs! En lille fold blev lavet på ridebanen, hvor den kunne stå nogenlunde blødt. Men selv med smertestillende var den stadig halt.
Og derfor besluttede Heidi at køre den ud på dyreklinikken og få den undersøgt og samtidigt få taget røntgen af hestens ryg. For let karperyg over lænden har den altid haft, og der må være en grund til, at den lige pludseligt smider Heidi af - og ikke mindst hvinede og skabte sig, når Heidi skulle af den. Og det var der så en årsag til. Ryghvirvler, der gned mod hinanden kort før lænden. Det må ha' gjort afsindigt ondt på den. Og den var også gal med forbenene, hvor der både var begyndende ringfod og forbenet dragtbrusk.
Jeg er ret sikker på, at Heidi allerede inden undersøgelsen havde gjort sig tanker om, hvor det bar hen. Og dyrlægen sagde da også, at det var nu, at hun skulle tage en beslutning. Hesten blev aldrig ridehest - eller slet ikke hest, for den sags skyld. Og der var ikke så meget slinger i valsen - Heidi var afklaret med, at nu var det slut.
Så Silja blev aflivet i dag, og det er forfærdeligt trist. Men jeg er helt enig i Heidis beslutning om, at det var absolut det bedste for Silja. Vi har dyrene for dyrenes skyld; ikke for vores egen. Når man køber et dyr, hører det med i pakken, at man måske en dag bliver nødt til at tage den beslutning. Kan man ikke få det over sit hjerte, skal man ikke ha' dyr.
Jeg tog i stalden her til formiddag og flyttede mine to tøser over på en anden fold. Den gamle fjordhoppe, Cornetta, som blev brugt som selskab til Silja på ridebanen, skulle over til mine piger igen. Og der var da gensynsglæde - og de skulle lige vænne sig lidt til hinanden igen. Mens jeg fyldte vand op, gik jeg samtlige folde igennem for at tjekke hegnet. Jeg fandt da også et par småting, som var nok til at tage kraften af stødhegnet. Dernæst besluttede jeg at tage det lille indelukke på ridebanen ned og rydde det op. Heidi er taget på ferie i dag, og hun skal ikke komme hjem og få rodet op i alle følelserne ved selv at tage folden ned.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at Heidi finder sig en skøn, skøn hest, som er kernesund, og som hun vil ha' i mange år fremover - for det har hun fortjent!
 |
| Silja nusser med en pony. |
Abonner på:
Kommentarer (Atom)