Svømmefødder, tak!

I mandags startede min mand og jeg på en stor sag med vinduesudskiftning på en beboelsesejendom i Husum. Vi fik alle kældervinduerne først, og dem var der 85 af, og vi skiftede dem på 4 dage! Der var knald på, for vi skulle nå det, inden den lovede regn kom torsdag eftermiddag. Og vi nåede det lige netop, da solen og varmen forsvandt, og det blev regnfuldt og blæsende, som var det den efterårsdag!

Ejendommen er fra 1936, og vinduerne er så sandelig dem, som ejendommen er født med! Så man kan roligt sige, at vinduerne er langt over sidste salgsdato, og det er ikke et øjeblik for tidligt at få dem skiftet til moderne, lavenergi thermovinduer. Jeg har gået i mit stille sind og tænkt, at beboerne må ha' fået nogle fuldstændigt hysterisk høje varmeregninger efter de to både lange og kolde vintre, vi har haft. Der var da også flere af beboerne, der - udover de originale forsatsvinduer - også havde hængt plastik på hele rammen. Det fortæller lidt om, HVOR meget det trækker ind.

Ejendommen her havde - som så mange andre ejendomme i Københavnsområdet - haft litervis af regn- og kloakvand i kælderen efter det helt store skybrud. Der var ikke længere vand i kælderen, da vi kom derind, og der stod defugtere alle vegne. Men kælderen lugtede både jordslået og råddent, trods åbne døre, så det hele kunne tørre op igen. Bygningen har 4 sider, og i midten er der en meget stor gård, hvor der i dag er lavet et grønt område i midten med forskellige spændende vækster som Tempeltræ, sent blomstrende magnolia og et figentræ med masser af figner på. Ud til den ene af vejene er der små haver til stuelejlighederne, hvor der står forskellige blomster og pynter.

I en af disse små haver, var der groet efeu henover kældervinduet, som sad nede i en krybbe. Viceværten tog sig af at skære det hele ned - og pludselig kom han ud til mig og spurgte, om vi ville ha' to kattekillinger. Det viste sig, at der var en vildkat, som havde lagt sine to killinger inde i efeuen, og de kom til syne, da der blev skåret ned. Den ene fik straks gemt sig i et buskads ved siden af vinduet, men den anden faldt ned i krybben og kunne lige nøjagtigt ikke nå kanten, selvom den prøvede ihærdigt! Jeg havde handsker på, så jeg tog mig af den lille bandit, som var 20 kløer og sylespidse tænder!! Det er vildkatte, så deres overlevelsesinstinkt er enormt! Jeg fik fat i den lille gråstibede, som viste sig at være en hunkant. Den hvæsede værre end en slange, og jeg fik sat den ind til den anden killing. Og der lå de og trykkede hele dagen. Næste dag var de væk, så deres mor har hentet dem om aftenen, hvor der var ro.

På dag 4. sluttede vi inde i den store gård, hvor der var 17 kældervinduer. Mange af dem var i afsindig dårlig stand, og det var da heller ingen sag at få karmtræet ud! Det smuldrede mellem hænderne på os både pga. råd men også pga. borebiller! Og på et af dem, var bundtræet så råddent, at det var blevet til jord - og her levede et par regnorme som grever og baroner! Min mand har sikkert oplevet så gamle og bedagede vinduer tidligere, men jeg har aldrig set noget lignende!

Inde i gården er der gjort meget ud af at gøre det hyggeligt og med stemning. De gamle gruekedler fra vaskeriet var sat op i gården, og så var der plantet masser af blomster i dem. På to af murene sad der et skilt, som efter sigende skulle være fra starten af 1950'erne. Dem bliver der værnet om, og de skal snart pilles ned og renoveres. Jeg kunne ikke nære mig for at tage et billede:




Hvis det er lidt svært at læse, så står der: Tæppebankning kun tilladt 7-10 Frmd (formiddag) samt Torsdag Aften 6-8

 Skiltet vidner helt klart om en tid, hvor kvinderne gik derhjemme og passede børn, gjorde rent og lavede mad!

Og nede i det nu moderne vaskeri, har man hængt nogle af de gamle remedier op, så som vaskebræt, og her står der også en gammel slynge. Det er tydeligt, at også beboerne sætter en ære i at bevare nogle af de gamle ting, som ejendommen i sin tid var født med.

Og siden torsdag eftermiddag har det regnet i ét væk! Torsdag blev også dagen, hvor to andre heste i stalden blev sendt til hestehimlen. Den ene var fjordhoppen Cornetta, som gik sammen med mine heste. Hun var en gammel tøs med slidgigt i alle 4 ben og næsten ingen tænder. Men forbløffende nok var hun hverken tynd eller svajrygget. Den anden var en oldenborg vallak, Buick, som desværre havde kissing spine, og eftersom ejeren havde begge heste, valgte hun at få dem aflivet samtidigt. Det må ha' været hårdt at skulle sige farvel til begge sine heste på én gang!

Mine egne krikker trives trods al regnen, bare de har noget at spise til at holde centralvarmen i gang! Meeeen, det kunne nu være rart at se lidt solstråler efter så mange gråvejrsdage i rap. Det tror jeg også, at min halvdruknede blomster vil sætte pris på!