I går mødte jeg min veninde Heidi, som skulle til dyrlæge med sin 6 årige Frederiksborg hoppe, Silja. Siden den var 4 år, har den haft skavanker med først det ene ben, og så det andet ben. Og helt galt gik det i vinter, hvor Heidi - meget pludseligt - blev sendt i en bane om solen, da hun red den i ridehuset. Nu hører Heidi til den type mennesker, at hun ikke straks går ud fra, at hesten er fræk. Hun har selv avlet den og har trænet den fra føl af. Så hun kender sine lus på gangen.
Den har haft spat i bagbenene, og havde stadig gener i det ene bagben. Der var også begyndende forbenet dragtbrusk i højre forben, og det blev konstateret, da den var 4 år. Men efter et nøje tilrettelagt behandlingsforløb så det ud til, at hesten ville blive ridehest alligevel.
Silja har samtidigt en sart mave, så Heidi bruger dobbelt så lang tid på at græsse den ind, end os andre. Og hele tiden har hun haft meget store hensyn at tage til hesten og har ikke fået det samme ud af at ha' hest som os andre.
Der skete så det for en lille måned siden, at Silja blev meget let forfangen på forhovene. Den måtte så i behandling og ikke mere græs! En lille fold blev lavet på ridebanen, hvor den kunne stå nogenlunde blødt. Men selv med smertestillende var den stadig halt.
Og derfor besluttede Heidi at køre den ud på dyreklinikken og få den undersøgt og samtidigt få taget røntgen af hestens ryg. For let karperyg over lænden har den altid haft, og der må være en grund til, at den lige pludseligt smider Heidi af - og ikke mindst hvinede og skabte sig, når Heidi skulle af den. Og det var der så en årsag til. Ryghvirvler, der gned mod hinanden kort før lænden. Det må ha' gjort afsindigt ondt på den. Og den var også gal med forbenene, hvor der både var begyndende ringfod og forbenet dragtbrusk.
Jeg er ret sikker på, at Heidi allerede inden undersøgelsen havde gjort sig tanker om, hvor det bar hen. Og dyrlægen sagde da også, at det var nu, at hun skulle tage en beslutning. Hesten blev aldrig ridehest - eller slet ikke hest, for den sags skyld. Og der var ikke så meget slinger i valsen - Heidi var afklaret med, at nu var det slut.
Så Silja blev aflivet i dag, og det er forfærdeligt trist. Men jeg er helt enig i Heidis beslutning om, at det var absolut det bedste for Silja. Vi har dyrene for dyrenes skyld; ikke for vores egen. Når man køber et dyr, hører det med i pakken, at man måske en dag bliver nødt til at tage den beslutning. Kan man ikke få det over sit hjerte, skal man ikke ha' dyr.
Jeg tog i stalden her til formiddag og flyttede mine to tøser over på en anden fold. Den gamle fjordhoppe, Cornetta, som blev brugt som selskab til Silja på ridebanen, skulle over til mine piger igen. Og der var da gensynsglæde - og de skulle lige vænne sig lidt til hinanden igen. Mens jeg fyldte vand op, gik jeg samtlige folde igennem for at tjekke hegnet. Jeg fandt da også et par småting, som var nok til at tage kraften af stødhegnet. Dernæst besluttede jeg at tage det lille indelukke på ridebanen ned og rydde det op. Heidi er taget på ferie i dag, og hun skal ikke komme hjem og få rodet op i alle følelserne ved selv at tage folden ned.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at Heidi finder sig en skøn, skøn hest, som er kernesund, og som hun vil ha' i mange år fremover - for det har hun fortjent!
 |
| Silja nusser med en pony. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar