Fly on little wing

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at det har ikke været nogen dans på roser at være selvstændig de sidste 4 år. Og slet ikke selvstændig håndværker! Min mand er tømrer og har sit eget firma, som han drev sammen med sin far, og min mand overtog det hele i juni 2005. Jeg beholdt mit job så længe som muligt, inden jeg overgav mig og gik fuldtids med i firmaet og sørgede for alt på kontoret, inkl. bogføring og aflevering af regnskaber til revisoren.

Da det hele begyndte at skride, efter Roskilde Bank gik konkurs i september 2008 (heldigvis var vi ikke kunder der!), tog min mand lynhurtigt konsekvensen og fyrede svendene. Til sidst var der kun ham og mig, og så tog jeg arbejdstøjet på, skruemaskinen i højre hånd og smurte madpakken. Og sådan har det været siden midten af 2009, og det har fungeret fint. Måske ikke helt fint med hestene, for jeg må indrømme, at når man er kommet på den anden side af 40'erne, så kniber det sgu' med energien! At komme hjem efter en lang arbejdsdag med hårdt fysisk arbejde og med udsigt til at lave aftensmad og samtidigt skulle ride og passe 2 heste, når min krop bare helst ville på hovedet i seng!

Nej, det har ikke været sjovt, og ingen derude skal tro, at det er evigt skønt at være selvstændig. Det har virkelig sine omkostninger, kan jeg godt love jer.

Og med to hårde vintre i træk, hvor det har været småt med at finde indendørs arbejde om vinteren, så begynder man at blive stresset, for der skal penge til de faste udgifter hver måned. Og stressen kan afløses af det, der er meget værre - hvis man ikke har et middel til at undgå det. Og det har jeg.

Jeg elsker naturen, jeg elsker mine heste, og jeg elsker musik! Naturen giver en de mest fantastiske oplevelser, som man kan leve højt på længe. Og hestene har en stiltiende forståelse for ens humør og kommer altid hen og vender min opgivenhed med deres fuldkomne hengivenhed. Min mand er heldigvis af samme støbning, og også han finder ro og energi i naturen.

Vi har holdt skindet på næsen, hvilket er mere, end hvad andre selvstændige har, og vi kører løs og har endelig fået et par gode opgaver. Skal det vende nu? Tja, aviserne turer løs med, at finanskrisen teknisk set er overstået, for der er fuld skrue på industrien, og virksomheden Kemp & Lauritzen (stikkontakter m.m.) kan knapt nok følge med. Se det er jo gode tegn! Men så mangler vi bare, at familien Danmark dykker ned i hovedpuden og finder pengene frem og begynder at bruge dem! Nå ja, bankerne skulle måske også lige løsne op for deres hårde politik og åbne op for, at deres kunder kan låne til en ny bil, et hus eller en hest?

Her til aften havde jeg lavet en god, gammeldags æggekage med lækre cocktailtomater, dansk agurk, purløg og sprød bacon. Æggene havde vi købt direkte fra hønsene - så at sige. De var store, æggeblommerne enorme og mørkegule. Det er simpelthen den bedste æggekage, jeg nogensinde har lavet! Og så med hjemmebagt rugbrød! Vi sad ude på terrassen og spiste og så ud over bygmarken, som blev farvet gul af aftensolen. Ude i det fjerne kørte en traktor - i fuld gang med at presse høballer. Mere tæt på smælede en råbuk fornæmet over larmen, og en fasankok gav sit besyv med, da den fløj op for at sove.

Alene det, som jeg har beskrevet her, er nok til at vende selv den mest negative person! Det er så sundt at vende tingene indad og se på, hvad det egentlig er, man har. Og det gør jeg faktisk tit. Det kan da godt være, at min mand og jeg farer rundt og renoverer lejligheder og huse og ikke har hverken tid eller råd til at gøre det samme ved vores eget hus. Men helt ærligt - og det siger jeg til mig selv - vi har tag over hovedet, huset er hyggeligt, vi får mad på bordet hver dag, vi bor skønt med en helt vidunderlig udsigt, og vi har hinanden. Hvad er der så lige at pive over? Nej, vel?! Fancy køkkener og designermøbler bliver man nødvendigvis ikke lykkeligere af!  Vi skal bare klø på og tro på, at det også vender for os.

Mens vi spiste, kørte en CD på anlægget, som jeg havde sat på, mens jeg lavede mad. Det var The Corrs. Jeg havde helt glemt, hvor tankevækkende deres musik er, og det passede fint med naturscenariet, mens vi spiste. De har også genindspillet et Jimi Hendrix nummer - Little Wing. Ser man på teksten, kan man smile skævt og tænke: Nå ja, det var vel de psykedeliske tider i 1970'erne. Og dog - man behøver ikke at ha' forsøgt at ryge dørmåtten for at forstå, hvad teksten betyder. Det er godt nok en udflugt - måske eskapisme - men ikke mere, end et uskyldigt dagdrømmeri. For det er ikke forbudt at drømme; man skal bare ikke forvente, at de alle bliver til virkelighed. Men så kan man finde trøst i andre ting.

Well she's walking through the clouds
With a circus mind that's running wild
Butterflies and zebras and moonbeams

and fairy tales
That’s all she ever thinks about
riding with the wind.

When I'm sad she comes to me
With a thousand smiles she gives to me free
It's alright, she says, it’s alright  
Take anything you want from me,
Anything.

Fly on little wing,
Yeah yeah, yeah, little wing

Jimi Hendrix var langt forud for sin tid, hvad angik guitarspil, men datidens trend med diverse stoffer, gjorde hans liv kort. Tænk, hvis han havde levet i dag...

Jeg kan dog godt li' The Corrs version af Little Wing, og den får I her, mens jeg tørner ind og lader op til dagens dont i morgen - og lidt fotos. naturligivs :-)

http://www.youtube.com/watch?v=M5rVgxmekeM&feature=related



Udsigten fra vores terrasse mod vest




Vores amerikanske tulipantræ blomstrer nu




Denne orange rose dufter helt fantastisk




Vilde hindhær - og råvildtet er fjollede med dem!




Vild snerle, som har snoet sig op ad den udgåede bambus.




Bygmarken, som vi ser ud over mod vest.