Det tordnede meget ildevarslende ude i horisonten i to timer, og det så faktisk ud, som om det ville blive syd for os. Men så vendte vinden, og skyerne begyndte at køre rundt, som var det en supercelle til en tornado!
Himlen var fuldstændigt stålgrå og stod som en fantastisk kontrast til de grønne træer og markerne. Solen skinnede stadig fra vest og gav det hele et gnistrende og elektrisk udseeende.
Lige pludselig blev alt sort! Ikke en vind rørte sig, og alle fugle blev stille. Naboens hunde gøede nervøst et par gange, mens det rumlede endnu højere. Et bredt, arrigt lyn skar fra himlen og ned i marken foran vores forhave, og det kom med en hvislende og hvinende lyd, som var det en granat. Et fuldstændigt afsindigt og øreflænsende skrald rev mig næsten omkuld og rystede hele huset. Min kat sagde "tak for i aften" og røg under sofaen!
Endnu et lyn - nu syd for vores hus - slog ned i en mark og blev øjeblikkeligt afløst af et lige så rystende skrald somd et første. Og så tog det ene lyn og skrald det andet. Uvejret trak mod vest - direkte mod festivalpladsen. Good luck, tænkte jeg!
Og så kom regnen. Først få tunge dråber, der klaskede med en høj lyd mod jorden. De blev flere, og snart stod det hele i ét! Kaskader af vand - som var det i en dårlig film, hvor man havde brugt brandsprøjter til at lave en klassisk regnscene - fyldte straks vores ellers meget brede tagrender, som slet ikke kunne følge med. Vandet stod ud over renderne og ned i bedene. Hele vejen udenfor huset brusede som en norsk elv, og de få biler, som kom kørende, kørte ikke bare langsomt pga. vandet på vejen, men fordi de simpelthen ikke kunne se ud af forruden, selvom viskerne gik på fuld knald.
Jeg frygtede, at tordenvejret ville vare ved i timevis, men det gjorde det heldigvis ikke. Det var overstået efter halvanden time, og vi kunne længe efter se genskin af lyn i skyerne ude mod vest.
Denne gang gik det ud over hovedstaden, som her til aften stadig ligger under vand. Tja, kloaksystemer og regnvandsledninger fungerer vel ikke så godt, når de har 50-60 år på bagen. Og denne vejrtype tror jeg, at vi skal til at vænne os til heroppe i norden.
Det holdt tørt søndag med masser af sol, og det gjorde det også i dag, mandag. Jeg fik da redet, men det var på den absolut mindste klassiske ridebane, I kan forestille jer! Den store ridebane lå under vand, og den lille ridebane var halvt under vand. Så det var volter, volter, volter - volte tilbage - volter volter - og så en skridttur! Men det var da bedre end ingenting, og Baronesa var lige lykkelig af den grund.
Nu vil jeg gå ind i huset og bage mit rugbrød færdigt, mens husbonden fortsat lurer på den gamle, snu !#¤%&/`?)=(&%¤" råbuk!
Her lidt fotos at de fantastisk farvekontraster fra i lørdags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar