Julefreden sænkede sig lige så stille her 1. juledag. Så blev der slappet af, set film, spist slik og clementiner og ikke mindst de herlige rester fra julebordet!
Men inden alt det, måtte jeg ræse rundt - endnu engang - og ikke mindst bruge en hulens bunke penge! Julen er dyr, siger man. Min blev ekstra dyr og med en sidegevinst!
Den 22. december tog jeg ud for at finde en ny ovn. Vores ovn og kogeplader var 20 år gamle. De virkede stadig, men det skulle lige passe, at ovnen - som efterhånden var temmelig brugt - stod af midt i julemaden, og så kunne jeg stå der med en halv stegt and og flæskesteg! Niks! Vores første Jul hjemme skulle ikke ødelægges af det. Efter en snak med min svoger, som er elektriker, og som i sin tid installerede vores gamle hvidevarer, blev min tur i Elgiganten til et større indhug i budgettet. Det viste sig nemlig, at jeg ikke bare kunne nøjes med at skifte ovnen. Nææææh, hvor ærgerligt (he he) ;-)
Så jeg fik købt en rigtig dejlig ovn, som var på tilbud, og nogle fantastiske kogeplader - induktion denne gang. Og netop som jeg var på vej hjem med det, ringede min svoger og sagde, at han stod der om 20 minutter og ville installere det.
Da det hele var på plads, var jeg helt vild for at komme i gang med at bruge det. Men det blev en kort fornøjelse, for det viste sig, at jeg ikke kunne bruge mine gryder! De skal være magnetiske for at kunne bruges til induktion. Pokkers (igen med et glimt i øjet)!
Så Lille Juleaften tog jeg igen afsted, og der stod gryder og pander på min liste. Men først skulle der skoves et juletræ! Jeg tog ned til en stor juletræsplantage - blot for at opdage, at der kun var 1 træ tilbage, som var skovet - og det var ALT for stort. Jeg fik så en fuksvans i hånden og blev sendt i en retning, hvor der efter sigende skulle være små træer. På min vej mødte jeg et ægtepar med et lille barn på armen. De kom mod mig og havde også en fuksvans i hånden, men ikke noget træ! "Skal du den vej", spurgte manden med et grin. Ja, svarede jeg lidt forbavset. "Nå, men så god tur og husk at springe", mens han grinede. Hvad mente han dog med det, tænkte jeg og gik videre med raske skridt. Så var det, at jeg kom til en grøft fyldt med vand! Det er såmænd den lille å, Gammelsøgrøften, som løber helt fra Roskilde og herud. Den var temmelig bred, ret dyb (den var ordnet med halve drænrør, så den kunne renses op), og der stod også ret meget vand i den. Nåh! Tænkte jeg. Jeg tog så en beslutning, for at gå hele vejen udenom ville koste for meget tid. Jeg smed fuksvansen over på den anden side, tog tilløb og sprang. Jeg landede fint på den anden side, bortset fra, at græsset var temmelig vådt, så jeg gled og landede med et brag på højre side. Nu var jeg sjaskvåd på højre ben! Nå, afsted og findet et træ. Det tog lang tid, men til sidst fandt jeg dog et, som jeg skar noget af. Det er bare lidt svært at se, hvor pænt træet er, når man selv skal stå og holde det! Jeg gik tilbage og mødte igen ægteparret. Manden gloede noget og spurgte, hvordan jeg var kommet over. "Som du foreslog", svarede jeg. " Jeg sprang, og jeg går samme vej tilbage". Jeg kom igen til grøften, smed først træet over, dernæst fuksvansen, og så opdagede jeg, at breden på min side var temmelig stejl, så jeg skulle springe endnu længere. Hm, jeg er altså ikke nogen vårhare længere, og det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst har sprunget længdespring (i folkeskolen, tror jeg). Jeg gik lidt længere ned langs grøften og fandt så en stor sten, som lå midt i grøften. Fint! tænkte jeg, og trådte forsigtigt ned på stenen med min højre fod, fik fodfæste med den venstre fod på den anden bred og fat i nogle grene. Da jeg sætter af, glider min højre fod på den glatte sten, og foden lander i vandet. Jeg kunne mærke, hvordan vandet sev ind i skoen, og da jeg gik tilbage med træet på nakken for at betale det og få det i net, sagde det svup svup, hver gang jeg tog et skridt. Suk, og min tur var først lige begyndt, tænkte jeg! Det starter sgu' godt!
Jeg gav ikke ret meget for træet, og så var det til Tåstrup og i Kop & Kande for at købe mine nye gryder og pander. Jeg fik en kasserolle, en kartoffelgryde, en lidt større gryde, en sautepande med buet låg og en pande. Det var da også en smule dyrt, men i det mindste fik jeg noget rabat! Det manglede også bare, når jeg nu stod der drivende våd og med en våd sok!
Så ud til hestene og ordne dem, og så til sidst på posthuset. Jeg nåede lige nøjagtigt hjem, så kom min veninde, som vi skulle holde Jul med. Hun hjalp straks med at pakke gryderne ud, og der blev sagt iiihhh og næææææh til både det ene og det andet. Det er altså fedt, at få nye hvidevarer og gryder, potter og pander, når jeg nu er så glad for at lave mad.
Jeg fik tørre sokker på, og så åbnede vi en flaske rødvin og tændte en masse stearinlys. Min veninde havde et stort bundt røde tulipaner med til mig, og det var lige nøjagtigt det, jeg manglede i køkkenet.
Så kom min mand hjem, og han ville så sætte fod på juletræet. Da han tager nettet af træet, er han ved at få hofteskred af grin! For det var da nok det grimmeste træ, han længe havde set! Ja, okay. Da han holdt det, kunne jeg godt se, at det var lidt tyndt med grene på den ene side, men det skulle jo alligevel stå op ad en væg! Men nej nej! Sådan noget gider min mand ikke at se! Så hvad gør man? Jo, man skærer træet til, tager grenene fra det afskårede stykke, borer huller i stammen og sætter de resterende grene i, så træet bliver ensartet. 5 grene flyttede han, før han var tilfreds. Men så var træet også yndigt. Min veninde grinede så tårene trillede, for det der havde hun da aldrig nogensinde oplevet! At modificere et juletræ!
Træet blev pyntet, og vi hyggede ved spisebordet. Min mand fik sin årlige risengrød (jeg kan ikke fordrage det!), mens min veninde og jeg fik gullaschsuppe.
Så oprandt Juleaften, hvor mine svigerforældre kom forbi, og senere nogle andre julegæster. Det var bare SÅ hyggeligt. Og så var det i gang med at forberede julemiddagen. Der blev kogt kartofler til brune kartoler (lakerede kartofler eller konfirmationskartofler, som vi kalder dem i min familie), smuttet mandler til ris á la mand'en, kogt rødkål og ordnet flæskesteg og and, som begge snildt kunne være i ovnen. Så klædte vi om til vores fine tøj, og vi havde alle et eller andet rødt på, som symboliserer julen. Resten af maden blev lavet færdig med hver sin sovs til and og flæskesteg, hvide aspargerskartofler og hele hurlumhejet. Det smagte himmelsk og var mørt og lækkert. Hold da fest, en god ovn jeg har fået mig der! Vi fik den skønneste rødvin til, og så var der selvfølgelig hyggesjusser efter maden. Men så var vi altså også proppede!
Så har vi sovet længe og set gamle film. Hvor jeg dog elsker Julen!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar