I dag har været en ualmindelig kedelig dag!! Kedelig på den måde, at det faktisk aldrig blev rigtig lyst. Men så tændte jeg kalenderlyset og lidt andre hyggelys på kontoret, mens jeg fik lavet dagens dont og lyttet til 100FM imens.
Udenfor går de små fugle til foderet, og i det fjerne gik der panik i bagboens hvide gæs, da ræven kom et smut forbi. Det blev dog ikke til gåsesteg i dag for ræven.
Om onsdagen er det mig, der har aftenvagten i stalden. Dvs. man skal lukke heste ind og fodre til aften. Og selvfølgelig skulle det begynde at regne, da jeg kørte hjemmefra, og mudderet blev endnu mere mudret og alt vådt og koldt! Hestene går p.t. med regndækkener, men de bliver skiftet ud i morgen med vinterdækkener. Så de er da pæne nok på selve kroppen - men så skulle I se deres halse, maner, ben og hale...suk! Og vandslangen er taget fra for vinteren, så alt er bare SÅ besværligt. Hvor jeg dog ønskede, at vi havde et vandspiltov i stalden. Men det er der ikke plads til, så vi må slås med vandspande og håndklæder i lange baner. Halsene og manerne kan jeg ikke gøre så meget ved. Jeg prøver at tørre dem, så godt jeg kan og så børster igen. Heldigvis har mine damer korte maner, ellers havde de da stået med tykke mudderpølser!
Og så er den klagesang forbi, for midt i alt det besværlige sniger der sig en lykkefølelse ind, når jeg står og ordner hestene. De nyder at blive ordnet, og de nyder samværet. Og så må det blive så godt, det nu kan, inden vi skal ud at ride. Heldigvis har jeg kort til naboens ridehus. Hvis jeg havde stået og manglet både vandspiltov og ridehus, så havde jeg fundet et andet sted til hestene - med ridehus som et must. Det er helt sikkert!
I næste uge kommer en pige og skal prøve Rapse. Jeg er SÅ spændt, for hun er bare så sød at snakke med i telefonen, og vi har mange ligheder, når det kommer til hestene. Jeg håber og be'r til, at Rapse og pigen vil klikke, for jeg har sådan et stort behov for en, der kan komme og ride engang imellem. Det holder ikke, at jeg kun får redet i perioder, fordi jeg også er med ude at arbejde - ofte til meget sent. Det sidder der måske nogle derude og ryster lidt på hovedet af, at jeg ikke overkommer. Men jeg er sgu' ikke nogen vårhare længere, og hårdt fysisk arbejde og samtidigt ha' alt med hestene og huset og kontorarbejdet derhjemme, så rækker hverken fysik eller energi længere. Mine arme er slidte efter både hårdt arbejde, heste og brækkede knogler, så jeg vil godt passe lidt på mig selv. Det skal ikke ende med, at jeg render rundt med bøjet ryg, hjulbenet og to kunstige knæ! Jeg synes, at det er slemt nok, at jeg har behov for læsebriller ;-)
Nu vil jeg give min mand en hånd med på værkstedet, og så skal vi ind til ild i brændeovnen og spaghetti bolognese!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar