Dronning af mudderpølen!

I går vågnede jeg uden nogen form for murren i tanden, så nu var det overstået. Og så kunne det måske være, at jeg kunne få lov til at ride Baronesa på banen i stedet for en kort skridttur.

Jeg tog i stalden, mugede ud, lavede heste-mad og aftalte med en af de andre piger at skridte en tur, inden vi gik i ridehuset. Jeg gik ud for at hente Baronesa, og jeg nåede lige nøjagtigt at se, at hun rejste sig efter en rulletur. Normalt får hun bare lidt jord på halsen og i hovedet - men i dag var lidt usædvanlig. Hun mente, at hun skulle ha' sig et skønhedsbad - i en mudderpøl! Mudderet praktisk taget dryppede af hende. Godt hun havde regndækken på! Jeg blev lidt træt ved tanken om at gøre hende i stand - Baronesa virkede til gengæld meget tilfreds med udfaldet af sit projekt!

Jeg satte hende på staldgangen og gik i gang med en spand vand, børste og svamp. Men det gik hurtigt op for mig, at det var ikke vejen frem! Ud med hesten og hen til vandslangen. Se, det var jo ikke ligefrem noget hit, for vandet var koldt! Men spulet blev hun - og en anelse mere acceptabel at se på. Men også kun en anelse!

Endelig kunne vi sadle op, og som sædvanlig var det en meget glad hest, som ivrigt skridtede afsted ud ad vejen. Hun pustede sig op, da hun så en jordbunke og et rødt/hvidt stribet skilt, som advarer mod et hul. Endnu engang var det bare en undskyldning for at sætte lidt kulør på tilværelsen, og at hun pruster og begynde at danse lidt, er helt okay med mig. Hun laver aldrig noget ufornuftigt, og jeg er altid helt rolig.

Og så slog det mig, at mine heste altid har været i den glade kategori. De er glade for at se mig og glade for at komme ud og lave noget. Så er der altså noget ved at ha' hest!

Vi kom over i ridehuset, hvor to af pigerne fra stalden allerede var godt i gang. Baronesa havde sådan en dag, hvor hun ikke var så interesseret i at skridte øvelserne. Vi havde jo lige skridtet en tur! Hun sniger sig til at små-trave, og det er ret irriterende. Så jeg fortsætter bare med at lave sidebevægelser, parader, tilbagetrædninger m.v., indtil hun opgiver danseriet og skridter ordentligt. Og så kunne vi komme i gang med at trave og bøje igennem. Herefter var hun superfin - og stadig meget glad.

Da vi var færdige, skridtede vi den lille tur igen - denne gang i selskab med hende, jeg oprindeligt skulle ha' fulgtes med! Solen var kommet frem og gav ekstra farve til de flotte blade, som dovent faldt ned, mens vi skridtede forbi. Rødkælken og gærdesmutten synger også her om efteråret, og der blev lystigt sunget triller inde i budskadset. Det var en skøn eftermiddag!

Da jeg kom hjem, havde min mand lagt sidste hånd på et værk, som han længe har snakket om. Sammen med en vognmand havde han været ude ved Jyllingevej og hentet 4 store, flotte granitsten. Der står nu to på hver side af vores indkørsler. De skal både markere, hvor indkørslen er - og så er det også for at undgå, at billisterne ikke kører tværs over rabatten, som min mand også har brugt en del tid på at reetablere, gøre plan og så til med græs.

Om lidt vil jeg ud og skridte en tur, og i morgen skal jeg en tur til Sverige og besøge nogle gode bekendte, som også har PRE heste. Det glæder jeg mig til!

Tandpine, død rotte og ny mobil

Her til morgen havde jeg en aftale med min tandlæge. Jeg skulle ha' skiftet den sidste af mine gamle sølvfyldninger. Fyldningen er nok fra starten af 1980'erne, og den skulle skiftes, inden den lavede ravage i form af at falde ud, knække tanden eller det, der var værre!

Det er jo aldrig sjovt at gå til tandlægen, men jeg gør det gerne, for jeg vil gerne beholde mine tænder så længe som muligt. Så jeg sætter mig troligt i stolen 2 gange om året - og mest for at få tjekket alle bisserne og få dem renset, heldigvis!

Nå, men det var så en kindtand, der lige skulle ordnes, og som regel behøver jeg ikke bedøvelse. Jeg vil helst undgå det, for jeg tåler det meget dårligt. For snart 10 år siden blev jeg bedøvet (mest fordi, det var tandlægen, der havde det værst med at bore en gammel fyldning ud på en af mine tænder), og det endte med, at jeg rendte rundt med en fuldstændigt bedøvet højre side af ansigtet. Jeg både følte det som og lignede en, der havde fået en hjernblødning! Det varede næsten et døgn, før det fortog sig, så jeg lovede mig selv, at det skulle saftsus'me gøre ondt, før jeg overgav mig til den slags igen!!

Jeg har alletiders tandlæge. Lotte, hedder hun, og hun har boet og arbejdet i Spanien i en del år. Så vi har da lidt til fælles der. Specielt var hun helt vild med min jakke, hvor der står Pura Raza Española på ryggen. Sådan en ville hun også ha'! Jeg satte mig til rette i stolen, og Lotte gik i gang med det bor, som alle frygter (det med den høje, hvinende lyd!). Jeg finder et punkt oppe i loftet og koncentrerer mig om det, og så kan jeg som regel gå igennem det uden ubehag. Men mine tænder er altså meget levende, og det skete da også mere end én gang, at jeg mærkede den der kortvarige, ondskabsfulde kilden i tanden. Men Lotte er super dygtig, og det var hurtigt overstået med at fjerne fyldningen og rense ud i tanden. 35 minutter senere stod jeg på gaden igen - 1.500 kr. fattigere! Okay - hun rensede da også lige mine tænder, mens hun nu var i gang....

Det var så min plan, at jeg ville ha' kørt ud til hestene med det samme, men jeg kunne mærke en murren i kæben og besluttede at køre hjem, indtil det havde fortaget sig - og jeg kunne få lidt at spise.

Jeg syntes, at jeg måtte vente længe, men så over middag gad jeg ikke vente mere. Og det var der også en anden grund til. Min mobil var ved at takke af. Den kan simpelthen ikke holde strømmen mere. Renés mobil er også godt slidt, så jeg kørte forbi Elgiganten for at finde et par nye mobiler til os. Min har tjent mig trofast i 4,5 år, så det var vist også tid for en udskiftning!

Jeg fandt så to nye Nokia folde-telefoner, og de ligger til opladning nu. Jeg kan simpelthen ikke vente med at se, hvad der er af sjove ting i den nye telefon. Jeg tjekker altid ringetonerne - Nokia har nemlig humor!

Og så var det ud til hestene. Meget kedeligt og gråt vejr med regnbyger ind imellem. Men jeg har i det mindste ridehuskort hos naboen, så jeg kan ride i tørvejr. Jeg starter altid med at muge ud og lave hestenes mad, og så ridningen bagefter. Da jeg kørte ud til møddingen med trillebøren, var der noget, der fangede mit øje. Hvad var det for en pelset heste-bæ, der lå der? Det var ikke nogen bæ! Det var nok den største rotte, jeg længe har set! Den var faldet død om, så det var godt nok. Vi har ellers ikke set meget til rotter i stalden i lang tid, så det kom lidt som en overraskelse for mig. For nogle år siden sad René vagt i inde-stalden og skød rotter med en luftbøsse. Det blev til 6 halvstore rotter på 2 timer! Senere blev der så lavet bekæmpelse, og det hjalp gevaldigt! Vi har stort set ikke set skyggen af dem siden, men nogle vil der nok altid være, når vi har hestefoder stående fremme. Rart at se, at bekæmpelsen virker. En god rotte er en død rotte!

Det blæste op og begyndte at regne, og lad mig lige understrege, at ridning i kombination med tandpine IKKE er nogen god idé! Så det blev ikke til så meget. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig. Men Baronesa var glad alligevel. Bare det at blive ordnet og komme ud en tur, så er hendes lykke gjort.

Det murrer ikke så slemt i tanden mere, men jeg er glad for, at vi skal ha' blød mad i aften: Fisk med ris.

Grå søndag

Det har været et rigtigt trist efterårsvejr i dag. Jeg vågnede kl. 3 i nat ved lyden af klukkende tagrender, og så kunne jeg jo godt regne ud, at det stod ned i stænger udenfor. Først ved 9-tiden holdt det helt op med at regne, men det fortsatte med at være gråt og diset. Koldt var det egentlig ikke, men det er irriterende, når alt drukner i regn!

Når det er sådan et vejr, så går jeg et par gear ned...og så var det bare heldigt, at det var søndag! Så jeg nussede lidt rundt, ordnede lidt på min hjemmeside og tog så ned til hestene og ordnede hos dem.

Da jeg kom hjem, klippede jeg nogle af de sidste roser og tog med ind. Det er en ret smuk, mørk orange sort, som dufter helt fantastisk! Hvad den hedder, ved jeg desværre ikke, for den blev oprindeligt købt som en hvid klatrerose! Hm - der var vist noget personale i den planteskole, som ikke var helt vågne, da de skulle placere roserne! Men pyt - jeg holder meget af den og har haft den i en del år nu. Hvis der er nogen af jer læsere, der har en idé om, hvad rosen kan hedde, så hører jeg gerne fra jer!

Mørk, orange rose - meget velduftende. Mørkegrønt løv. Mange små torne! Hvad hedder den mon?

Nå ja! Jeg må jo hellere også lige fortælle om, hvordan elg-roastbeef'en smagte. Den smagte HIMMELSK!!!!!! Det var slet ikke den der meget ramme smag, som jeg synes, at kød fra råvildt smager af. Råvildtkød har jeg aldrig været så fjollet med. Rensdyr, kron- og dåvildt smager udmærket, men der er altså intet, der slår elgkød, skulle jeg hilse at sige!!! Og så var der altså også noget helt specielt lækkert ved de kantareller, østershatte og brune markchampignon, som jeg købte. De var sprøde og friske og med masser af smag. Sikke en efterårsmenu!

Og så havde jeg jo ellers fundet en sadel til Rapse - men den var solgt! Øv! Jeg må lede videre....

Halevask og flyvende heste

Nu havde jeg udsat det længe nok, så jeg fik smøget ærmerne op og gik i gang med at koge vand til at vaske Baronesas hale. Den var ikke specielt lækker at se på og umulig at rede ud. Så den blev vasket grundigt i flere hold varmt vand, og det var fantastisk at se forvandlingen fra mudder-brun farve til råhvid!

Baronesa elsker at være i skønhedssalon, og hun kom også med et dybt suk og hvilede på det ene bagben, mens jeg med sved på panden fik vasket og regeret. Det bedste er at rede halen ud, og det er utroligt, så meget hår de spanske heste har! Kæmpe tyk hale!

Efter fransk vask og strygning var vi så klar til at ride en tur, og det passede lige i Baronesas kram! Hun viser sin glæde ved at danse afsted - og i dag skulle der også lige findes nogle undskyldninger for at puste sig op, lave store næsebor og gå i passage! "Undskyldningen" mødte vi op ad alléen til nabogården, hvor jeg har ridehuskort - og det var i form af en ældre Fergusson traktor. Baronesa er ellers fuldstændigt ligeglad med alt på 4 hjul - uanset, hvor store maskinerne er. Men denne bette røde fætter var simpelthen en dødstrussel...mente hun! Og sikke en passage hun kunne præstere dér! Jeg kunne ikke lade være med at grine, og så var tempoet for resten af dagens træning lagt!

Det var nu hyggeligt nok, selvom det ikke altid lige gik i mit tempo, men det var dejligt at komme i gang igen efter nogle hårde arbejdsdage, hvor jeg bare ikke har haft kræfter til at ride også.

Vi skridtede en tur efter endt motionering (nok lige dele hest og rytter!), og så blev tanten ellers ordnet, fik dækken på og sat ind i sin boks. Det så Jarapa - og det faldt IKKE i god jord!

Det var så min plan at tage Jarapa ind i boksen, når jeg havde ryddet op på staldgangen, men min veninde - som i øvrigt har fået sig en dejlig dreng i søndags - kom mig lidt i forkøbet og tog sin egen hest ind. Så stod Jarapa og fjordhesten Cornetta tilbage på folden, og nu var Jarapa godt gal i skralden! Hun hylede og løb frem og tilbage, bukkede og småstejlede foran hegnet (hun er ud af ren militær blodlinier, og det er altså gode springheste!). Hun havde store næsebor og havde hidset sig selv gevaldigt op. Hér stod hun - mens de andre stod i deres bokse og spiste wrap. Sig mig engang - menneskedame - hvad tænker du på!! Så tag mig dog ind!!!!!! NU!!!!

Jarapa er en rutine-hest, og hvis hestene tages ind i en anden rækkefølge, reagerer hun ved at vise sin store utilfredshed. Jeg behøver ikke at nævne, at hun var meget utilfreds i dag, vel?!

Nå, men jeg gjorde mig færdig i roligt tempo og gik så ud for at hente hystaden! Hun røg ud af folden, da jeg tog leddet af - og sådan noget accepterer jeg ikke. Jeg begyndte at gå mod stalden, men Jarapa mente, at det var i et ALT for langsomt tempo og gik raskt foran mig. Men den går ikke. Så vi havde lige en "samtale", hvor jeg måtte bakke hende nogle gange, før hun forstod, at det der hysteri altså ikke fører nogen vegne. Der gik ikke lang tid, så overgav hun sig og var meget lille-pige-agtig og så bedende på mig: Må jeg ikke nok komme ind og få mit wrap, mor?! Da hun kunne finde ud af at gå afslappet ved siden af mig og stoppe, når jeg bad hende om det, så fik hun lov til at komme ind.

I dag gik det virkelig op for mig, hvor stor Jarapa er blevet. Ja - lige i dag voksede hun selvfølgelig 5 cm, fordi hun var oppe at ringe. Men jeg har målt hende igen, og hun er vokset næsten 3 cm de sidste to år! 163 cm sagde målepinden. Samtidig er hun bred, så hun fylder godt i landskabet uden at virke som en bryggerhest. Der er ikke noget at sige til, at den gamle sadel var begyndt at genere hende. På lørdag skal jeg finde en ny, brugt sadel til hende, og det skal blive godt at få hende redet igen.

Det har ellers været rigtigt smukt vejr i dag. Koldt - ja - men solen skinnede. Her til aften er det begyndt at trække op, og de har lovet voldsomt blæsevejr med vindstød med orkanstyrke i aften og nat. Jeg håber, at de gamle træer bliver stående....

Vi har også haft flere nætter nu med let nattefrost, og det har taget livet af de fleste blomster. Georginerne er sunket helt sammen, men jeg nåede at tage et foto, inden de måtte overgive sig.

Gul georgine med frost.

Især i aften glæder jeg mig til aftensmaden! Vi skal nemlig ha' elgkød! Den er fra en kalv og snøret op som en roastbeef. Så jeg har været i byen og finde friske kantareller, østershatte og brune markchampignon. Elgen er fra Sverige, hvor min mand er kommet med på en jagt. Denne elgkalv har han dog ikke skudt selv, men de 6 gutter, som deles om jagten, deles også om kødet.

Jeg skal nok fortælle, hvordan det kom til at smage...

Smuk solopgang søndag morgen i stalden.

Hesteflytning sydpå

Her til morgen skulle jeg flytte Alexandrina til Præstø. Det var så heldigt, at hendes fold-veninde, Faralae, også skulle med samme vej, så det tog ikke engang 2 minutter at læsse de to madammer.

Køreturen forløb fint, og der var ikke meget trafik. Dagen bød på helt fantastisk vejr med høj sol og den smukkeste dybblå himmel. Sikke en efterårsdag.

Jeg kørte efter lastbilen, og det foregik i et tempo, hvor jeg også lige kunne nyde landskabet lidt.

Lige efter afkørslen til Næstved så jeg, at der lå en trafikdræbt hjort ude i nødsporet. Jeg kunne se på størrelsen, at det i hvert fald ikke var et rådyr - det var det for stort til. En dåhjort måske - og så et lam, for så stor var den heller ikke.... da jeg kom helt tæt på, så jeg til min store overraskelse, at det var en fuldvoksen sikahjort! Sikahjorten er indført i Danmark, og de fleste holdes under hegn, som det hedder - dvs. de lever ikke frit. Men jeg ved, at der især sydpå er store flokke af dåhjorte og kronhjorte - så sikahjortene må være sat ud på et tidspunkt for at få den tilbage til naturen igen. Synd og skam, at den var trafikdræbt, for det var godt nok et smukt dyr.



Fuldvoksen sikahjort. Den kaldes også mini-kronhjorten. Foto lånt fra nettet.

 Havde jeg kørt på en almindelig landevej, havde jeg stoppet bilen øjeblikkeligt og set nærmere på den.

Og så fik jeg endnu en naturoplevelse på vejen. Kort før afkørslen til Præstø så jeg en KÆMPE stor fugl komme majestætisk svævende. Og jeg var slet ikke i tvivl om, hvad det var for en. Det var en kongeørn! De sydsjællændere er simpelthen så heldige, at de både har kongeørn og havørn især i vinterhalvåret. Så fornemme fugle har vi ikke her, hvor jeg bor! Og dog....vi har storke i Roskilde. Den må også tælle nogle point!

Foto af kongeørnen her svarer ganske udmærket til det, jeg så i dag. Foto lånt fra nettet.

Vel fremme til vinterindkvarteringen af de to PRE damer, og de gik lige så nydeligt ud af bilen, som de gik op. Alexandrina var dog en smule oppe at køre, for det hele var meget spændende!!! Derfor var jeg glad for, at hun havde sin veninde med. Det giver noget mere ro, og de stresser ikke under turen.

De skal nu gå hos en rigtig sød pige, som har en dejlig løsdrift til sine heste og ikke mindst meget store folde! Alexandrina får det som blommen i et æg! Desværre havde jeg ikke så meget tid i dag til at blive og tage fotos, men jeg må tage revance, når jeg tager derned for at se til hende inden længe.

Weekenden banker på - og det gør arbejdet også. Ciao for nu.

Fuld fart

Hvilke helt fantastiske efterårsdage vi har haft!!! Solskin, høj blå himmel, ingen vind og smukke farver på træernes blade. Se dét er, hvad man kan kalde et smukt efterår!

Jeg har knoklet sammen med min mand, og det går raskt fremad! Jeg må til gengæld indrømme, at jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 20 år længere, og de gamle "krigsskader" giver lyd fra sig. Min højre arm har jeg haft brækket 2 gange med 20 års mellemrum, min venstre arm har jeg haft brækket 1 gang, og ryggen fik i 1986 et ordentligt fur, da min hest skiftede mening midt i et spring, så jeg røg ud over hans hoved og hals og landede med ryggen først i en bom, som knækkede som en tændstik. Om nogle af mine ryghvirvler tog skade, ved jeg faktisk ikke (har aldrig fået taget røntgen af ryggen - og tør det måske ikke....), men jeg ved, at den højre rygmuskel - lige ved lænden - har taget skade, og der ligger arvæv lige der. Overanstrenger jeg mig, så er det lige stedet, hvor det gør ondt. Men det har ikke gjort så ondt, at jeg synes, at jeg måtte tage nogle Panodiler. Okay - indrømmet, jeg ledte faktisk efter Panodiler i søndags, og da jeg fandt dem, så jeg, at sidste anvendelsesdato var for 2 år siden!!! Jeg tager sjældent piller...

Men nu ikke alt det piv! Bortset fra lidt ømhed (ryggen har det fint nu), så har jeg det godt, og det er fantastisk, hvor godt og tungt jeg sover om natten!

I dag sad både min mand og jeg oppe på taget (som vi er i gang med at lægge nye eternitplader på) og skuede ud over markerne, som omgiver det industriområde, som vi arbejder i. Og lige pludselig stod der 3 stykker råvildet (en rå og hendes to lam fra i år) og essede i skellet. Men de opdagede os hurtigt og kiggede længe i vores retning med ørerne fremme. Til sidst mente råen, at det var for farligt og tog benene på nakken - og det gjorde hendes lam også. Senere på dagen, hvor solen stod højt - og vi måtte smide jakkerne - hørte jeg musvåger. Jeg kiggede op og så til min store overraskelse hele 18 musvåger, som svævede på termikken. Flot syn!

I dag var det også min dag til at lukke heste ind og fodre. Jeg mugede begge bokse, mens jeg sludrede med min ekstremt højgravide veninde, som har sin hest stående mellem mine to. Jeg bebrejdede hende godmodigt, at hun havde lukket hopperne ud på en fold, hvor der er noget græs, de kan spise af - for det betyder, at jeg faktisk må sætte mig og sige som en sæk gulerødder for at få dem med ind! Men i dag var det ikke nødvendigt. Baronesa hilste mig, da hun så mig - og græssede videre. Men Jarapa kom mig travende i møde og vrinskede lavt - og dét smeltede jo mit hjerte!! Hun er altså den mest skønne krikke!! Der var ingen problemer med at få hestene på stald, for de ved jo, at der venter dejligt hø i boksen til dem. Efter fodring kunne jeg så sætte mig og snakke færdig med min veninde - og vi fik lige ordnet verdenssituationen under den smukke efterårshimmel og aftensol.

Alt i alt - en helt igennem dejlig dag i den friske luft; og ikke mindst omgivet af mennesker og dyr, som jeg holder så meget af!

Tåget oktoberdag

Igen en weekend, som stod i arbejdets tegn. Vejret holder stadig tørt, så det er bare om at få lavet taget færdigt på de to industrihaller, som vi er i gang med i firmaet.

I går knoklede vi løs, og klokken blev mange. Vi besluttede os for at gå ud at spise og få os noget rigtigt god mad. Vi fik slæbt os i bad og fik taget civiliseret tøj på og kørte til Roskilde til vores yndlingsrestaurant. Der er hyggeligt, maden er fantastisk, og priserne meget fair. Maden var virkelig lækker - og vi valgte begge en god, mør bøf til hovedret. Min ryg var meget øm, så jeg havde lidt problemer med at sidde afslappet på stolen. René var meget øm i sine ben (prøv at gå på et tag, der hælder 20 grader i 9 timer....), så han havde til gengæld problemer med at rejse sig fra stolen! Vi var et ynkeligt par!

I dag, søndag, startede dageb meget tåget. Og det var en tyk tåge, hvor man kun havde nogle få meters sigtbarhed. Tågen lettede kun ganske langsomt, og jeg kunne høre kragerne og rågerne trække larmende afsted ud til markerne, hvor landmændene er i fuld gang med at pløje og harve. Tågen og lyden af kragefuglene gav mig en stemning om et gammelt, engelsk slot ude på heden. Jeg tog mig i at se mig selv over skulderen, om nu Baskervilles hund kom luskende.....

Så det blev til en kort tur ude hos hestene, hvor jeg mugede deres bokse og sørgede for wrap og mad, æbler i krybben og et kys på mulen, før jeg kørte afsted til taget og tage fat endnu en gang.

Men så over middag fik solen endelig brændt tågen af - og sikke et vejr, det blev! Der var ikke en vind, der rørte sig, og lette skyer drev dovent afsted på himlen. Solen varmede fantastisk, så vi kunne gå uden jakker på. Se det er, hvad jeg kalder en smuk oktoberdag!



Udsigten fra vores baghave. Poplerne har smidt næsten alle bladene nu.



Mord på græsplænen

Det har været nogle lange dage på arbejdet, og vi tog weekenden med. Vi er i gang med at skifte eternitplader på to industrihaller, men det gør det ikke nemt, når det samtidigt stormer en halv pelikan! I dag måtte vi stoppe før tid, for vi kunne simpelthen ikke gå sikkert på taget. Men så kunne vi bruge tiden på nogle andre ting, og så håber vi, at vinden løjer af, så vi kan blive færdige.

Her til morgen sad jeg på kontoret og betalte regninger. Jeg hørte nogle fugleskrig og så ud ad vinduet. En krage var i gang med at genere en spurvehøg, og først kunne jeg ikke se, om der var noget i vejen med spurvehøgen. Men så opdagede jeg, at den havde kløerne godt boret ind i en ung stær, som den havde fanget i flugten. Den skal jo også leve, men det ser altså lidt barskt ud! Det var det rene mord der på græsplænen!

Spurvehøgen er ikke så stor. Det er en utroligt smuk rovfugl. Foto lånt fra nettet.

Hestene trives med at komme på stald om natten, og især Rapse er rigtig glad for, at hun nu har fået en nabo til begge sider. Hun er en helt anden hest. Ikke noget med at blive hysterisk, når en hest bliver taget ud af boksen ved siden af. Nu står hun tålmodigt og venter på, at det bliver hendes tur.

Baronesa har virkelig lagt pels nu. Men alligevel synes jeg altså, at det er alt for varmt for dem at have dækken på. Jeg må leve med de mange hår, eller jeg må klippe hende i år.

Alexandrina fik jeg jo ikke solgt, så nu har jeg fundet et sted til hende, hvor hun kommer til at stortrives. Og det bedste er, at hendes veninde, Faralae - en brun PRE hoppe - også skal med! Så Alexandrina kommer til at bo i Næstved indtil videre. Jeg regner med at flytte hende og Faralae omkring midten af denne måned.

Oktober hører til efteråret, men stadig står træerne med rimeligt grønne blade, og koldt er det egentlig heller ikke. Insekter er der stadig masser af, og jeg mødte også lige "Jesper Fårekylling", som sad og slikkede sol på en af de gamle douglasplader, som vi har stående op ad værkstedet.




Fantastisk skrig-grøn farve, sådan en fårekylling har. Og sikke nogle lange ben!


Nu vil jeg hoppe på hovedet i kontorarbejdet - og dernæst noget vasketøj. Det vasker sjovt nok ikke sig selv!