Det er jo aldrig sjovt at gå til tandlægen, men jeg gør det gerne, for jeg vil gerne beholde mine tænder så længe som muligt. Så jeg sætter mig troligt i stolen 2 gange om året - og mest for at få tjekket alle bisserne og få dem renset, heldigvis!
Nå, men det var så en kindtand, der lige skulle ordnes, og som regel behøver jeg ikke bedøvelse. Jeg vil helst undgå det, for jeg tåler det meget dårligt. For snart 10 år siden blev jeg bedøvet (mest fordi, det var tandlægen, der havde det værst med at bore en gammel fyldning ud på en af mine tænder), og det endte med, at jeg rendte rundt med en fuldstændigt bedøvet højre side af ansigtet. Jeg både følte det som og lignede en, der havde fået en hjernblødning! Det varede næsten et døgn, før det fortog sig, så jeg lovede mig selv, at det skulle saftsus'me gøre ondt, før jeg overgav mig til den slags igen!!
Jeg har alletiders tandlæge. Lotte, hedder hun, og hun har boet og arbejdet i Spanien i en del år. Så vi har da lidt til fælles der. Specielt var hun helt vild med min jakke, hvor der står Pura Raza Española på ryggen. Sådan en ville hun også ha'! Jeg satte mig til rette i stolen, og Lotte gik i gang med det bor, som alle frygter (det med den høje, hvinende lyd!). Jeg finder et punkt oppe i loftet og koncentrerer mig om det, og så kan jeg som regel gå igennem det uden ubehag. Men mine tænder er altså meget levende, og det skete da også mere end én gang, at jeg mærkede den der kortvarige, ondskabsfulde kilden i tanden. Men Lotte er super dygtig, og det var hurtigt overstået med at fjerne fyldningen og rense ud i tanden. 35 minutter senere stod jeg på gaden igen - 1.500 kr. fattigere! Okay - hun rensede da også lige mine tænder, mens hun nu var i gang....
Det var så min plan, at jeg ville ha' kørt ud til hestene med det samme, men jeg kunne mærke en murren i kæben og besluttede at køre hjem, indtil det havde fortaget sig - og jeg kunne få lidt at spise.
Jeg syntes, at jeg måtte vente længe, men så over middag gad jeg ikke vente mere. Og det var der også en anden grund til. Min mobil var ved at takke af. Den kan simpelthen ikke holde strømmen mere. Renés mobil er også godt slidt, så jeg kørte forbi Elgiganten for at finde et par nye mobiler til os. Min har tjent mig trofast i 4,5 år, så det var vist også tid for en udskiftning!
Jeg fandt så to nye Nokia folde-telefoner, og de ligger til opladning nu. Jeg kan simpelthen ikke vente med at se, hvad der er af sjove ting i den nye telefon. Jeg tjekker altid ringetonerne - Nokia har nemlig humor!
Og så var det ud til hestene. Meget kedeligt og gråt vejr med regnbyger ind imellem. Men jeg har i det mindste ridehuskort hos naboen, så jeg kan ride i tørvejr. Jeg starter altid med at muge ud og lave hestenes mad, og så ridningen bagefter. Da jeg kørte ud til møddingen med trillebøren, var der noget, der fangede mit øje. Hvad var det for en pelset heste-bæ, der lå der? Det var ikke nogen bæ! Det var nok den største rotte, jeg længe har set! Den var faldet død om, så det var godt nok. Vi har ellers ikke set meget til rotter i stalden i lang tid, så det kom lidt som en overraskelse for mig. For nogle år siden sad René vagt i inde-stalden og skød rotter med en luftbøsse. Det blev til 6 halvstore rotter på 2 timer! Senere blev der så lavet bekæmpelse, og det hjalp gevaldigt! Vi har stort set ikke set skyggen af dem siden, men nogle vil der nok altid være, når vi har hestefoder stående fremme. Rart at se, at bekæmpelsen virker. En god rotte er en død rotte!
Det blæste op og begyndte at regne, og lad mig lige understrege, at ridning i kombination med tandpine IKKE er nogen god idé! Så det blev ikke til så meget. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig. Men Baronesa var glad alligevel. Bare det at blive ordnet og komme ud en tur, så er hendes lykke gjort.
Det murrer ikke så slemt i tanden mere, men jeg er glad for, at vi skal ha' blød mad i aften: Fisk med ris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar