I går vågnede jeg uden nogen form for murren i tanden, så nu var det overstået. Og så kunne det måske være, at jeg kunne få lov til at ride Baronesa på banen i stedet for en kort skridttur.
Jeg tog i stalden, mugede ud, lavede heste-mad og aftalte med en af de andre piger at skridte en tur, inden vi gik i ridehuset. Jeg gik ud for at hente Baronesa, og jeg nåede lige nøjagtigt at se, at hun rejste sig efter en rulletur. Normalt får hun bare lidt jord på halsen og i hovedet - men i dag var lidt usædvanlig. Hun mente, at hun skulle ha' sig et skønhedsbad - i en mudderpøl! Mudderet praktisk taget dryppede af hende. Godt hun havde regndækken på! Jeg blev lidt træt ved tanken om at gøre hende i stand - Baronesa virkede til gengæld meget tilfreds med udfaldet af sit projekt!
Jeg satte hende på staldgangen og gik i gang med en spand vand, børste og svamp. Men det gik hurtigt op for mig, at det var ikke vejen frem! Ud med hesten og hen til vandslangen. Se, det var jo ikke ligefrem noget hit, for vandet var koldt! Men spulet blev hun - og en anelse mere acceptabel at se på. Men også kun en anelse!
Endelig kunne vi sadle op, og som sædvanlig var det en meget glad hest, som ivrigt skridtede afsted ud ad vejen. Hun pustede sig op, da hun så en jordbunke og et rødt/hvidt stribet skilt, som advarer mod et hul. Endnu engang var det bare en undskyldning for at sætte lidt kulør på tilværelsen, og at hun pruster og begynde at danse lidt, er helt okay med mig. Hun laver aldrig noget ufornuftigt, og jeg er altid helt rolig.
Og så slog det mig, at mine heste altid har været i den glade kategori. De er glade for at se mig og glade for at komme ud og lave noget. Så er der altså noget ved at ha' hest!
Vi kom over i ridehuset, hvor to af pigerne fra stalden allerede var godt i gang. Baronesa havde sådan en dag, hvor hun ikke var så interesseret i at skridte øvelserne. Vi havde jo lige skridtet en tur! Hun sniger sig til at små-trave, og det er ret irriterende. Så jeg fortsætter bare med at lave sidebevægelser, parader, tilbagetrædninger m.v., indtil hun opgiver danseriet og skridter ordentligt. Og så kunne vi komme i gang med at trave og bøje igennem. Herefter var hun superfin - og stadig meget glad.
Da vi var færdige, skridtede vi den lille tur igen - denne gang i selskab med hende, jeg oprindeligt skulle ha' fulgtes med! Solen var kommet frem og gav ekstra farve til de flotte blade, som dovent faldt ned, mens vi skridtede forbi. Rødkælken og gærdesmutten synger også her om efteråret, og der blev lystigt sunget triller inde i budskadset. Det var en skøn eftermiddag!
Da jeg kom hjem, havde min mand lagt sidste hånd på et værk, som han længe har snakket om. Sammen med en vognmand havde han været ude ved Jyllingevej og hentet 4 store, flotte granitsten. Der står nu to på hver side af vores indkørsler. De skal både markere, hvor indkørslen er - og så er det også for at undgå, at billisterne ikke kører tværs over rabatten, som min mand også har brugt en del tid på at reetablere, gøre plan og så til med græs.
Om lidt vil jeg ud og skridte en tur, og i morgen skal jeg en tur til Sverige og besøge nogle gode bekendte, som også har PRE heste. Det glæder jeg mig til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar