Halevask og flyvende heste

Nu havde jeg udsat det længe nok, så jeg fik smøget ærmerne op og gik i gang med at koge vand til at vaske Baronesas hale. Den var ikke specielt lækker at se på og umulig at rede ud. Så den blev vasket grundigt i flere hold varmt vand, og det var fantastisk at se forvandlingen fra mudder-brun farve til råhvid!

Baronesa elsker at være i skønhedssalon, og hun kom også med et dybt suk og hvilede på det ene bagben, mens jeg med sved på panden fik vasket og regeret. Det bedste er at rede halen ud, og det er utroligt, så meget hår de spanske heste har! Kæmpe tyk hale!

Efter fransk vask og strygning var vi så klar til at ride en tur, og det passede lige i Baronesas kram! Hun viser sin glæde ved at danse afsted - og i dag skulle der også lige findes nogle undskyldninger for at puste sig op, lave store næsebor og gå i passage! "Undskyldningen" mødte vi op ad alléen til nabogården, hvor jeg har ridehuskort - og det var i form af en ældre Fergusson traktor. Baronesa er ellers fuldstændigt ligeglad med alt på 4 hjul - uanset, hvor store maskinerne er. Men denne bette røde fætter var simpelthen en dødstrussel...mente hun! Og sikke en passage hun kunne præstere dér! Jeg kunne ikke lade være med at grine, og så var tempoet for resten af dagens træning lagt!

Det var nu hyggeligt nok, selvom det ikke altid lige gik i mit tempo, men det var dejligt at komme i gang igen efter nogle hårde arbejdsdage, hvor jeg bare ikke har haft kræfter til at ride også.

Vi skridtede en tur efter endt motionering (nok lige dele hest og rytter!), og så blev tanten ellers ordnet, fik dækken på og sat ind i sin boks. Det så Jarapa - og det faldt IKKE i god jord!

Det var så min plan at tage Jarapa ind i boksen, når jeg havde ryddet op på staldgangen, men min veninde - som i øvrigt har fået sig en dejlig dreng i søndags - kom mig lidt i forkøbet og tog sin egen hest ind. Så stod Jarapa og fjordhesten Cornetta tilbage på folden, og nu var Jarapa godt gal i skralden! Hun hylede og løb frem og tilbage, bukkede og småstejlede foran hegnet (hun er ud af ren militær blodlinier, og det er altså gode springheste!). Hun havde store næsebor og havde hidset sig selv gevaldigt op. Hér stod hun - mens de andre stod i deres bokse og spiste wrap. Sig mig engang - menneskedame - hvad tænker du på!! Så tag mig dog ind!!!!!! NU!!!!

Jarapa er en rutine-hest, og hvis hestene tages ind i en anden rækkefølge, reagerer hun ved at vise sin store utilfredshed. Jeg behøver ikke at nævne, at hun var meget utilfreds i dag, vel?!

Nå, men jeg gjorde mig færdig i roligt tempo og gik så ud for at hente hystaden! Hun røg ud af folden, da jeg tog leddet af - og sådan noget accepterer jeg ikke. Jeg begyndte at gå mod stalden, men Jarapa mente, at det var i et ALT for langsomt tempo og gik raskt foran mig. Men den går ikke. Så vi havde lige en "samtale", hvor jeg måtte bakke hende nogle gange, før hun forstod, at det der hysteri altså ikke fører nogen vegne. Der gik ikke lang tid, så overgav hun sig og var meget lille-pige-agtig og så bedende på mig: Må jeg ikke nok komme ind og få mit wrap, mor?! Da hun kunne finde ud af at gå afslappet ved siden af mig og stoppe, når jeg bad hende om det, så fik hun lov til at komme ind.

I dag gik det virkelig op for mig, hvor stor Jarapa er blevet. Ja - lige i dag voksede hun selvfølgelig 5 cm, fordi hun var oppe at ringe. Men jeg har målt hende igen, og hun er vokset næsten 3 cm de sidste to år! 163 cm sagde målepinden. Samtidig er hun bred, så hun fylder godt i landskabet uden at virke som en bryggerhest. Der er ikke noget at sige til, at den gamle sadel var begyndt at genere hende. På lørdag skal jeg finde en ny, brugt sadel til hende, og det skal blive godt at få hende redet igen.

Det har ellers været rigtigt smukt vejr i dag. Koldt - ja - men solen skinnede. Her til aften er det begyndt at trække op, og de har lovet voldsomt blæsevejr med vindstød med orkanstyrke i aften og nat. Jeg håber, at de gamle træer bliver stående....

Vi har også haft flere nætter nu med let nattefrost, og det har taget livet af de fleste blomster. Georginerne er sunket helt sammen, men jeg nåede at tage et foto, inden de måtte overgive sig.

Gul georgine med frost.

Især i aften glæder jeg mig til aftensmaden! Vi skal nemlig ha' elgkød! Den er fra en kalv og snøret op som en roastbeef. Så jeg har været i byen og finde friske kantareller, østershatte og brune markchampignon. Elgen er fra Sverige, hvor min mand er kommet med på en jagt. Denne elgkalv har han dog ikke skudt selv, men de 6 gutter, som deles om jagten, deles også om kødet.

Jeg skal nok fortælle, hvordan det kom til at smage...

Smuk solopgang søndag morgen i stalden.