Køreturen forløb fint, og der var ikke meget trafik. Dagen bød på helt fantastisk vejr med høj sol og den smukkeste dybblå himmel. Sikke en efterårsdag.
Jeg kørte efter lastbilen, og det foregik i et tempo, hvor jeg også lige kunne nyde landskabet lidt.
Lige efter afkørslen til Næstved så jeg, at der lå en trafikdræbt hjort ude i nødsporet. Jeg kunne se på størrelsen, at det i hvert fald ikke var et rådyr - det var det for stort til. En dåhjort måske - og så et lam, for så stor var den heller ikke.... da jeg kom helt tæt på, så jeg til min store overraskelse, at det var en fuldvoksen sikahjort! Sikahjorten er indført i Danmark, og de fleste holdes under hegn, som det hedder - dvs. de lever ikke frit. Men jeg ved, at der især sydpå er store flokke af dåhjorte og kronhjorte - så sikahjortene må være sat ud på et tidspunkt for at få den tilbage til naturen igen. Synd og skam, at den var trafikdræbt, for det var godt nok et smukt dyr.
![]() |
| Fuldvoksen sikahjort. Den kaldes også mini-kronhjorten. Foto lånt fra nettet. |
Og så fik jeg endnu en naturoplevelse på vejen. Kort før afkørslen til Præstø så jeg en KÆMPE stor fugl komme majestætisk svævende. Og jeg var slet ikke i tvivl om, hvad det var for en. Det var en kongeørn! De sydsjællændere er simpelthen så heldige, at de både har kongeørn og havørn især i vinterhalvåret. Så fornemme fugle har vi ikke her, hvor jeg bor! Og dog....vi har storke i Roskilde. Den må også tælle nogle point!
![]() |
| Foto af kongeørnen her svarer ganske udmærket til det, jeg så i dag. Foto lånt fra nettet. |
De skal nu gå hos en rigtig sød pige, som har en dejlig løsdrift til sine heste og ikke mindst meget store folde! Alexandrina får det som blommen i et æg! Desværre havde jeg ikke så meget tid i dag til at blive og tage fotos, men jeg må tage revance, når jeg tager derned for at se til hende inden længe.
Weekenden banker på - og det gør arbejdet også. Ciao for nu.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar