Fredagen bød på vejrtyper i hele skalaen. Morgenen begyndte med vidunderligt solskin, men det varede ikke længe, før sorte skyer trak ind fra vest. Vinden tog til, og så begyndte det først at regne, så var det sne og hagl, og der blev helt hvidt udenfor. Nå, men så kunne jeg jo gøre rent i huset, mens det stod på. Katten havde lavet sin sædvanlige demonstration med at fræse hensynsløst rundt i hele huset, fordi hun ville ud. Hun havde tilsyneladende ikke opdaget, hvilket slags vejr hun skulle ud i. Så jeg åbnede havedøren, og ud for hun på terrassen - for så at vende 180 grader i et spring i luften og fræse ind igen. Det gad hun ikke og lagde sig til rette i sin bløde kurv.
Jeg fortsatte med støvsugeren, og udenfor var vejret virkelig gået amok. Pludselig kom der et kæmpe tordenbrag! Katten faldt ud af kurven, jeg tabte støvsugeren, og fasankokken ude i haven gokkede forskrækket og faldt praktisk taget på gumpen! Endnu et tordenbrag rystede huset - og så åbnede skyerne sig, og solen kom frem igen. Højst besynderligt!
Efter rengøringen kørte jeg ned i byen for at handle, og til min store overraskelse var der mange mennesker i samme ærinde. Så det tog en krig og et mindre oprør at få lov til at betale for varene. Og så var det ud til hestene, som stod og småslumrede i forårssolen og bare sugede varmen til sig.
I stalden mødte jeg en af de andre piger, som har en Oldenborger vallak ved navn Buick. Jeg måtte lige fortælle hende, at Buick på det nærmeste var ved at tabe hele pelsen af skræk i onsdags, da jeg lukkede ind. Den dag var det grumt vejr, og alle hestene var som mexicanske springbønner at lukke ind. Da det blev Buicks tur, gik han glad med mig og glædede sig til at komme ind i tørvejr. Indestalden rummer 5 bokse, og staldgangen er lidt smal. Her stod to Ikeaposer med hø og en grøn plastikkasse. Den kasse plejer ikke at stå der, og den stod foran Buicks boks. Jeg gik foran Buick (for det er ikke plads til os begge ved siden af hinanden på staldgangen) og ind i hans boks. Her får han øje på den grønne marsmand (plastikassen) og pruster ved synet. Han prøver så at løbe ind i boksen, men kommer for tæt på boksdøren, som glider i og rammer ham på halsen. Forskrækket bakker han og får en vandslange omkring forbenene. Så var der dømt Fred Astaire stepdans på staldgangen, og nu var Buick besvimelsen nær! Endelig fik jeg ham beroliget, så han stod stille - og så viste jeg ham det grønne spøgelse. Nå - okay, var det bare det, tænkte han. Og så kunne jeg vikle slangen ud af hans ben og hænge den på plads igen. Og så var det ellers ind i boksen i roligt tempo. Stakkels Buick!
Efter endte gøremål i stalden kørte jeg hjem for at fodre fasanerne. Munken - som er blevet "min" fasan - er meget tillidsfuld og venter tålmodigt på, at "damen med maden" kommer og serverer. Han stod da også ved syrenbusken, da jeg kom ud med posen med frø, og jeg snakkede stille til ham, og han kom hen og stillede sig ikke 1 meter fra mig. Jeg satte mig på hug og rakte min hånd frem, som jeg havde fuglefrø i. Dem ville han gerne ha', men lidt farligt var det altså. Så han strakte sig, så lang han overhovedet kunne blive og kunne lige netop nå ét enkelt frø, som lå på kanten af min håndflade. Og så turde han ikke mere. Jeg strøede frø ud, og han gik omkring mine ben og spiste løs. Hyggeligt!
I dag er det meget forårsagtigt med sol og en let vind. Og nu skal jeg ud at ride!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar