Det er jo weekend, og vejret i går viste sig fra sin rigtige milde forårsside. Jeg var lige et hurtigt smut på kontoret for at rette lidt på foreningens hjemmeside, og mens jeg sidder der, fanger en bevægelse ude i haven mine øjne. Jeg kigger op, og 3 rådyr er netop sprunget gennem haven og hækken og ud på marken. De blev fulgt trop af endnu 3 rådyr - og til sidst 2 mere - de to store bukkelam fra sidste år. 8 rådyr har altså gået og hygget sig inde hos os - jeg troede, at det var et noget mindre antal, for vores grund er jo ikke så stor. Men her er fred og ro, og der er godt med læ i den lille granplantage, hvor der også falder noget mad af om vinteren. Så det var et herligt syn at se 8 velnærede, sunde og raske dyr komme springende graciøst i roligt tempo (for det var ikke vild panik).
Og så kom min håndtamme fasankok og krævede mad - hvilket han også fik, og han kommer tillidsfuldt helt hen til mig nu. Men at spise afslappet fra min hånd, vil han dog ikke.
Så var det ud til hestene, og jeg måtte konstatere, at jeg havde ALT for meget tøj på! Hvor var det dog vidunderligt at kunne smide thermo-ridebuksene og halstørklædet, og så skridte ud i sol og lærkesang i almindelige ridebukser, jodphurs og leggings! Endelig!!
Baronesa var i højt humør - og stadig i brunst. Og hun var da også lidt af en hormonbombe at ride på banen. Hidsig, var hun, ukoncentreret og startede med at gå, som jeg hader mest: Krum hals, smidt ryg og opad i stedet for fremad. Her skal jeg virkelig styre mig, for det nytter ikke at blive sur på krikken. Det bliver det bare værre af. I stedet skal jeg lave masser af forskellige øvelser, så hun koncentrerer sig og søger frem til min hånd i stedet for alt hendes fjolleri. Det virkede da også med det samme, og det endte med at blive et helt hæderligt ridt med en rigtig fin, kort galop, hvor jeg var inde og samle og ride på en mindre og mindre volte.
Så var det ellers hjem og gå i gang med at lave god mad og se det der i TV, som alligevel ikke er værd at se på. Utroligt, at man kan ha' 42 kanaler, som samme aften viser enten genudsendelser eller noget fuldstændigt uinteressant!
I dag var så til gengæld en meget stor kontrast til i går. Ret koldt, og det regnede. Øv! Ja, man skal ikke komme i forårshumør for hurtigt, skal jeg da lige love for! Op ad dagen blev det meget bedre, og der er virkelig kommet liv i fuglene. Og så var det, at jeg her til eftermiddag så solsorten flyve op på gavlen af vores hus, pustede brystet op og begyndte at synge de mest vidunderlige strofer. Tak, solsort!!! Hvor har jeg dog ventet længe på det!!!
Hvert eneste forår, når jeg hører solsorten, kommer jeg altid til at tænke på - og synge - Beatles' Blackbird - den kommer her:
http://www.youtube.com/watch?v=P5CUHHGlQg0
Ingen kommentarer:
Send en kommentar