Foråret er her

I vores lille stald har vi den ordning, at vi betaler et lille beløb til en af pigerne, som bor i stalden, for at fodre og lukke vores heste ud til hverdag. Desværre er pigen - som også er min veninde - kommet til skade, så vi måtte slå pjalterne sammen og finde ud af, hvem der kunne tage morgenvagterne i denne uge.

Jeg tog morgenvagten i dag og var i stalden lidt i 8. Først er det at give hestene deres foder og hø eller wrap. Og mens de står og hygger sig med det, blander jeg mad til næste omgang og vejer wrap af. Og så er der som regel tid til en god kop kaffe og bare sidde og lytte til fuglene.

For forår, det er det altså. Godt nok stadig lidt koldt, men erantis og vintergækker er kommet frem, og fuglene øver sig i stor stil, til de for alvor skal bruge al deres energi på at finde en mage, bygge rede og fodre unger. Og her til morgen var det hele 0,5 plusgrader. Hvad siger I så!

Da hestene havde spist, lukkede jeg dem på fold. Jeg fik også slæbt vandslangen ud og fik givet dem vand på folden og god byghalm at tygge af. Det var som om, hestene også lige ville gøre opmærksom på, at de kunne mærke foråret. For de rullede sig mere end én gang, og så var der også overskud til at give den gas og fjolle lidt rundt.

Jeg gik i gang med at muge ud, og da jeg kørte ud til møddingen - som er en container med meget høje sider - kunne jeg konstatere, at jeg nok også hellere måtte bruge lidt kræfter her. Vi bygger møddingen op i trin, så der kan være så meget som muligt i containeren. Men trin var der ikke så meget af, da jeg skulle læsse af. Så det var op på 2. trin, læsse en hel del greb-fulde møg op på øverste trin, og så mose derop og læsse det samme + lidt til - længere bagud. Og så begyndte der at komme trin frem igen. Jeg skal da lige love for, at jeg fik varmen!

Senere, da jeg kom hjem, stod fasanerne ude i haven og gloede fornærmet på mig. Nå ja, undskyld! Jeg havde ikke nået at smide mad ud til dem, inden jeg kørte. Det hentede jeg straks og gik ud til den plet, hvor de godt kan li' at gå og spise. Alle fasanerne - på nær munken - løb væk i vild panik, da jeg nærmede mig. Munken blev bare stående og kiggede interesseret på mig. Jeg snakkede stille til ham, og han lagde hovedet på skrå og sneg sig lidt tættere på mig. Da jeg begyndte at smide mad ud, kom han tillidsfuldt hen og stod lige ved siden af mig og begyndte at spise. Og da jeg senere gik ud med vand til fuglene, flyttede han sig heller ikke. Han var så sulten, at han trodsede sine urinstinkter og blev, hvor han var! Når jeg sådan ser ham på helt tæt hold, så er det fantastisk at se, hvor flot fjerdragten er på sådan en fasankok.

Og så har jeg ellers bøvlet med hjemmesider. Først firmaets og nu min egen. Jeg var træt af mit gamle hjemmeside-program, og i dag er der så mange udbydere, som har de flotteste skabeloner. Pokker skulle så stå i, at jeg bruger oceaner af tid på at sætte det op selv. Derudover er der mange sjove features, og her behøver man ikke være HTML haj.

Men for at få udgivet den nye hjemmeside må jeg vente i op til 48 timer, før den er synlig på nettet. Ret irriterende!! Men jeg tror, at det er ventetiden værd.

Og så spenderede jeg hele 74 kr. i Netto på blomster. For den lille sum fik jeg 1 hvid azalea, 2 narcisser i potte og 2 bundte røde tulipaner. Utroligt, at man kan få det til de penge!