En dejlig uge

Det har været en skøn uge med masser af forårsstemning, sol, fuglesang og milde vinde. Jeg var ved at slå vejrmøller af glæde over, at jeg ikke længere behøver at iføre mig thermo ridebukser på i stalden! Det var en befrielse at komme af med alt det tøj, og jeg var da også forundret over, hvor meget plads, der lige pludselig blev i sadlen!

Jeg har gået og hængt lidt med mulen de seneste dage, for lige pludselig kom min tamme fasan "Munken" ikke længere ned i haven for at spise om morgenen. Jeg havde fundet bagdelen af en fasan i baghaven og håbede virkelig, at det ikke var "min" fasan, der var blevet til frokost hos spurvehøgen. Men jo længere tid, der gik, jo mere troede jeg på, at "Munken" var blevet til et måltid i naturens fødekæde.

Så da jeg så ham i haven i onsdags, blev jeg jublende glad! Jeg løb ud med fuglefrøene under armen, og han strakte hals og kom hen til mig. Han rystede fjerdragten for at vise sin tilfredshed over at få serveret maden. Jeg opdagede så, at hans højre øje var helt lukket, men ellers så han pæn ud. Han har sikket fået et par på lampen, for fasanerne har inddelt deres territorier nu - og Munken har altså sat sig på den bagerste del af vores ejendom. Så derfor ser jeg ham ikke længere så tit.

Det skønne vejr giver også ekstra energi, så jeg har nogle af dagene fået motioneret begge heste, hvor jeg ellers kun har haft tid til at tage den ene af dem, så de skiftevis havde en fridag og blev motioneret. Rapse er blevet longeret, og det har hun aldrig været specielt vild med. Men jeg arbejder med hende i linen, og laver masser af afveksling, så hun kan koncentrere sig. For Baronesa står og hyler som en sindssyg, og det får Rapse helt fra koncepterne. Jeg måtte tage fat i Rapse for at lære hende at ignorere, at hendes mor kalder på hende. Helt ærligt! Rapse fylder 8 år lige om lidt! Nu er børnehaven altså slut! Og igen var det, at jeg stoppede op og tænkte: Hvad var det lige, der fik mig til at vælge en hoppe i sin tid? Nå, men irritationsmomenterne ved at ha' en hoppe fylder heldigvis meget lidt i mit liv, så jeg kan godt leve med det.

Her til morgen fodrede jeg og lukkede heste ud, og selvom det var overskyet og lidt køligt, så var det pragtfuldt at høre fuglene synge af fuld hals. En lille rødkælk - eller rødhals, som den også kaldes - har holdt til i udeboksene i løbet af vinteren. Her kunne den finde både mad og vand. Og nu sad han ude i mirabeltræet og sang de smukkeste triller. Utroligt, at sådan en lille fugle kan sige så højt!

Netop nu sidder jeg og ser Munken glo olmt på en anden fasankok, som spankulerer i en ring omkring ham. Der er nedstirringskonkurrence!

Og nu tror jeg, at jeg vil tage mig en time på øjet. Af en eller anden underlig årsag vågnede jeg kl. 4 i morges og kunne ikke falde i søvn igen. Så nu kan jeg godt mærke, at jeg er lidt slap i koderne. En lille "morfar" - og så en kop kaffe!