Hest gået i sultestrejke og egern med hjertanfald

Så gik der endnu nogle dage, som bare gik slag i slag! Vejret har været dejligt, omend vinden har være lige kølig nok. Søndag var der generalforsamling i foreningen, og det gik det meste af dagen med. Og så startede hverdagen, hvor min mand mente, at nu havde han tid til at gå i haven.

Når han bruger udtrykket "gå i haven", så menes der ikke, at han hygger med lidt græsfrø, en rive og så/priklejord. Næh nej - her menes bil, stropper, motorsav og brænde bål! Før i tiden var vores gamle Ford 555 rendegraver også en fast følgesvend i vores haveprojekter, men den var så gammel til sidst, at vi valgte at sælge den for at ikke skulle ofre en hel del på at sætte den i stand. Vi vil hellere finde en nyere udgave på et senere tidspunkt. Desuden har vi en rigtig god ven, som er jordentreprenør, og han elsker at komme ud og lufte sin lirede Hydrema rendegraver med turbo, knæk på midten og alverdens skovle!

Vores hus er et gammelt bondehus, og selve ejendommen har engang været et stort gartneri med 11 store drivhuse. Det har været virkeligt flot engang, og på nogle gamle luftfotos, som jeg fik af en tidligere ejer, kan man rent faktisk se de fyrretræer, som vi bliver nødt til at fælde nu. Træerne er godt 50 år gamle, og de er meget store og skæve af vind og vejr. Udover, at de sviner noget så forfærdeligt og fælder oceaner af nåle, som skal rives sammen 2 gange om året, så skygger de meget, og deres rødder er nu gået i kloakledningen. Selvfølgelig er det trist at skulle fælde sådan nogle flotte, gamle svende, men i min verden hører der ikke nåletræer til en prydhave! For det vil jeg ha'! Med gammeldags svulmende staudebede, roser, frugttræer og - selvfølgelig - en monster stor flagstang!

Luftfoto af vores ejendom fra 1972. Dengang var der stråtag på huset! I forhaven kan man se de 3 fyrretræer. De andre 4 fyrretræer står mellem huset og værkstedsbygningen. Det er disse 4 træer, vi er gået i gang med at fælde. I dag er der bygget huse på den anden side af vejen - og det ser også mere civiliseret og knapt så bart ud i dag.

Det ene af fyrretræerne i baghaven var næsten væltet af stormen i starten af februar. Den stod nu lænet op ad nabotræet, så det var ikke et øjeblik for tidligt, at det blev fældet. Det lagde sig lige så fint, og så kommer det store arbejde med at skære alle grene af og skære selve træet op. Det tager lidt over 2 timer med sådan et stort træ.

I dag var det så nabotræets tur. Her måtte vi sætte en strop på træet til bilen for at være sikre på, at det ikke væltede ind i huset. Vinden havde formet træet som en flitsbue, og det var tydeligt, at det helst ville vælte den forkerte vej. Så min mand skar stille og roligt, og vi slog kiler i, som jeg så slog dybere i, når min mand lod bilen trække i stroppen. Det var virkelig præcisionsarbejde! Da træet var næsten skåret igennem, blev vi enige om, at min mand skulle sætte bilen i en lidt anden retning, så der var noget mere "startbane" at køre på. Og det gav pote. To store ryk, så væltede træet af sig selv.

Hvad vi ikke havde set var, at der sad et egern i træet! Selvom vi holdt pauser og gik væk, så kom den ikke ned. Og når jeg tænker på, hvor meget det rystede i træet, da kilerne på blev slået i, så har egernet siddet der og rystet i takt og klamret sig til grenen. Fuldstændigt som i en tegnefilm med Chip og Chap! Da træet så vælter, ser min mand egernet! Inden træet rammer jorden, springer egernet med benene strakt ud til alle sider, lander 2 meter fra et stort birketræ og fløj op i det. Her sidder den endnu og plejer sit hjerteanfald!!




En fældet kæmpe - til egernets store fortrydelse!


Her til morgen fik jeg en sms fra en pigerne i stalden. Til morgenfodringen lagde hun mærke til, at Baronesa ikke spiste, men bare stod og kiggede interesseret ud ad sit vindue. Altså, Baronesa, der ikke spiser - den er HELT gal! Så jeg fløj ud i bilen og fræsede ud til stalden. Boksen var pæn, og der var gødet lige så meget, som der plejer. Men der lå mad fra nat- og morgenfordring - urørt. Der lå også al wrappen fra natfodringen tilbage. Mystisk! Ind med krikken, som glad gik med mig. Af med dækkenet og lytte til maven. Fine og normale tarmlyde på begge sider. Ikke noget med opkniben af maven eller noget. Tage temperaturen - helt normal. Og imens stod Baronesa med sit tiggefjæs og kastede lange blikke ned i striglekassen, hvor jeg har en pose med hestebolscher. Dem ville hun gerne ha', og hun virkede sulten! Meget mærkeligt! Nå, ud i en longe, hvor hun havde overskud til at fjolle lidt. Ind igen, dækken på. Så tilbød jeg hende en frisk portion mad. Den spiste hun. Så hentede jeg en tot af hendes wrap i boksen - ikke tale om! Jeg lugtede til det. Det lugtede ikke dårligt eller andet. Så hentede jeg en frisk tot wrap og fandt en tot hø. Hun spiste begge dele. Okay. Hesten havde det fint! Ud på folden, hvor hun gladeligt gik ombord i byghalmen.

Så nu måtte jeg lege detektiv. Jeg endevendte wrappen, og jo hov - var der en mærkelig lugt der? Så hentede jeg plastikbakkerne, som det ligger i. Der var også en lugt. Så jeg vaskede både hendes krybbe og bakkerne, for jeg tror, at det enten er en kat eller en ræv, som har strintet på det. Og så kan jeg godt forstå, at hun nægter at spise det! Den gamle mad og wrappen røg straks ud på møddingen!

Nu må vi se til aften, hvor jeg skal lukke ind og fodre. Jeg håber, at hun vil spise med stor appetit.