Mandag aften fik jeg en SMS fra en af pigerne i stalden. Dagens indluk havde ikke været nogen succes med mine heste. Jarapa var hoppet op i luften og havde ramt pigen i lysken. Og pigen kan nu se frem til et nydeligt mærke i grønblågrå nuancer!
Jeg bliver meget ulykkelig, når mine heste ikke opfører sig ordentligt, når andre skal tage dem ind om aftenen - og især vil jeg absolut ikke ha', at andre kommer til skade i omgangen med dem.
Jeg synes selv, at jeg aktiverer dem og søger for at opdrage dem, for mine heste har ALTID være velopdragne. De skal kunne håndteres af andre end mig og opføre sig ordenligt!
Så i går tog jeg Rapse ind og arbejdede med hende. Hun var en ren engel og var afslappet og glad. Fint, tænkte jeg. Men ak. Den, der skulle tage dem ind i går havde så en ordentlig tur med Baronesa, som gav den på alle tangenter. Jeg fik så snakket med den pige i dag, og det viser sig, at hun ikke tør tage fat i træktovet oppe ved grimen, for hun vil ikke ha' hesten tæt på sig. Hun er bange for, at hesten løber hende ned. Men hvis man lader hesten gå med et langt træktov, og især hvis man lader den gå forbi ens skulder, så er løbet kørt.
Det gælder om at læse hopperne, når man tager dem ind og få kontakt til dem, så de ikke begynder at fokusere på noget andet og bruge vinden, andre heste, der løber rundt, en plastikpose eller andet som undskyldning for at lave ballade.
Jeg blev virkelig ærgerlig, for hvis det fortsætter, kan det betyde, at jeg selv må tage dem ind hver aften. Jeg har ikke selv de problemer. Det kan i hvert fald tælles på én hånd. Men så har jeg filmet dem, og det bliver kun til noget step ved siden af mig - og så slutter det der.
I dag red jeg så Baronesa, og hun kom lige ud et smut, inden jeg skulle lukke ind. Den pige, som var blevet sparket mandag aften, var kommet i stalden, og så måtte vi se, hvordan de opførte sig i dag - hvor det blæste en halv pelikan, tagpladerne på halvtaget ved sygefolden larmede, nedriverne larmede ved drivhusene, og alt skramlede og bragede.
Jeg tog Jarapa først - hun gik som en gammel hund. Så Silja - en Frederiksborghoppe - heller ingen problemer (andet end at hun havde fundet et nyt trick med lige at snuppe en bid wrap på vejen!). Så var det Baronesa - endnu en gammel hund at gå med. Og ja - sådan var alle hestene.
Hvem gør noget rigtigt, og hvem gør noget forkert? Det er jo svært at sige, når det er levende, selvtænkende væsener, man har med at gøre! At de andre piger ser mig tage "gamle hunde" ind må jo også være frustrerende for dem. De må jo tænke, at jeg tror, at de overdriver i deres erfaringer med mine heste. Så kan man vende den om og sige, jamen hvad er det hos de andre, der gør, at hestene laver ballade? Det må komme an på en prøve. De næste dage vil jeg være i stalden til aften for at se, hvordan de andre piger håndterer hestene.
Det er ikke sikkert, at jeg finder årsagen, for dette her har været et emne hvert eneste forår i stalden. Det kan være, at vi bare skal skære igennem og sige, at jeg selv lukker mine heste ind om aftenen i marts/april måned. Jeg vil meget hellere selv tage den kamp med hopperne, end at andre skal gøre det. Og ingen skal komme til skade med mine heste. Det vil jeg ikke kunne bære.
Hvor jeg dog længes efter min egen stald!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar