Godt Nytår - nu med tøvejr!

Det har været en dejlig Jul, hvor vi har fået hygget med vores familier. Den har også stået på arbejde, men i det mindste har det været indendørs og lidt arbejde på værkstedet, hvor der er varmt.

Mere sne slap vi heller ikke for, og det har været bidende koldt; især om natten med 12 - 18 minusgrader. Nu er jeg helt sikker! Danmark er blevet til Nordpolen!

Kulde og sne gør også, at vildtet har svært ved at finde mad, så både min mand og jeg har flittigt fodret fasaner, råvildt, harer, alle småfuglene - og egern selvfølgelig! Og de egern er bare frække!!

Udenfor mit vindue her på hjemmekontoret står der en gammel syrenbusk. Der har jeg hængt et rør med mejsekugler op, og jeg har smidt solsikkefrø på jorden. Det har fuglene haft stor glæde af - og ditto egern. Lige nu sidder der tre egern og tager for sig af buffeten! Den ene balancerer på en meget tynd gren, mens den angriber røret med mejsekugler. De to andre sidder lige nedenunder og tager det, der falder ned. De graver også ivrigt i sneen for at finde de solsikkefrø, som er faldet dybere ned. Og de skal nok finde det!

Jeg fik kun foto af to egern. Det tredie må vist være lidt genert.

Og nu sidder jeg her og funderer lidt over, hvor hurtigt året gik - og hvad der egentlig skete i år. I det mindste kom der lidt mere gang i arbejdet i firmaet - det var en rigtig god ting! Alexandrina blev både tilredet og bedækket og venter nu føl til Skt. Hans. Jeg fik endelig fundet en ny sadel til Jarapa, som hun kan passe i bredden! Min veninde fik en dejlig og velskabt dreng i oktober. Foreningen fik afholdt DAMOCHA og fik afprøvet det nye program, som selv regner resultater m.m. ud (selvom det var med blod, sved og tårer....).


Et nyt år banker på, og jeg er meget fortrøstningsfuld og glæder mig egentlig også til at tage hul på det. Jeg tror, at der venter noget godt til os alle i det nye år.


Godt Nytår!

En rigtig Glædelig Jul

Så har julefreden sænket sig - og det er tiltrængt efter den kaotiske dag, jeg havde i går.

Jeg skulle ha' et par småting i byen, og så skulle jeg ud til hestene og lukke dem ind og fodre. Det sneede stadig meget, og det havde det også gjort hele natten. Det blæste også en del, så sneen føg ind over vejene. Og jeg ved, at den lille, private vej ned til stalden er udsat på det første lange stykke, hvor der er åbne marker til begge sider.

Men først skulle jeg jo ha' bilen ud, men den sad fast i sneen på vores egen gårdsplads. Den kunne slet ikke få fat, selvom jeg skrabede sneen væk, for under sneen ligger der is, og baghjulene kurede bare rundt. Jeg hakkede, skrabede, bandede og svovlede i næsten halvanden time. Afsted skulle jeg altså! René var på arbejde, og han kunne ikke bare smide, hvad han havde i hænderne. Men så kom redningen!! Oliemanden! Vi havde bestilt olie, men forventede ikke, at vi ville nå at få det inden Jul. Men der kom han og bakkede ind på gårdspladsen uden problemer. Han var super sød, og han skubbede beredvilligt min bil over i et spor, hvor jeg mente, at den sagtens kunne køre det sidste stykke ud til vejen. Jeg gav manden nogle Juleøl som tak for hjælpen, og det var skønt at se hans ansigt lyse op. Så kørte han, og jeg skulle også køre, og da jeg satte i gang - hvor jeg bare lod bilen trække selv uden at bruge speederen - kørte den lidt frem, og så gled den sidelæns og sad fast igen! Det så oliemanden, som straks satte sin tankvogn i bakgear og kom springende. Og denne gang skubbede han bilen helt ud på vejen! Hvor er det dog fedt, når der er plads og energi til noget overskud.

Nå, jeg kom afsted, fik købt småtingene og så ud til hestene efter at ha' ringet og spurgt, hvordan vejen så ud. De andre piger havde været der og var kommet frem uden problemer, fik jeg at vide. Jeg tog chancen. Da jeg drejede ind ad vejen, kunne jeg godt se, at blæsten havde gjort sit. Der var kun én vej - fuld pedal på kareten, så den kunne komme gennem sneen. Bilen brølede afsted, og den er baghjulstrukket, så den har det med at smide lidt med bagenden. Den er nu nem at rette op, og den har også antispin, selvom det er en "gammel dame". På det lige stykke med store driver, røg bagenden ud og blev derude. Fuld kontra og sidelæns kørsel - så landede vi sikkert på den lille parkeringsplads. Så langt så godt!

Jeg styrtede rundt, for klokken var ved at være mange, og jeg vil helst ha' hestene ind, inden det bliver mørkt. Jeg fik muget ud, strøet og givet wrap. To af de andre piger var der endnu, og vi fik i fællesskab givet vand til alle heste. Og så skulle hestene ind. Baronesa var særdeles utilfreds og ville ind først! Men hun plejer at være nr. 3, for jeg vil helst ha' de unge ind først. Og det passede absolut ikke damen, at jeg holdt mig til den sædvanlige rækkefølge, så hun kostede rundt med de andre, da jeg tog den første. Jarapa er nr. 2, og hun begyndte da også at hoppe rundt, fordi Baronesa lavede en scene ude på folden i arrigskab. Det resulterede i, at jeg var ved at ryge på hovedet i sneen, men så fik jeg fat i Jarapas dækken ved halsen, og så trak hun mig op. Så var det endelig furiens tur, og hun fløj også ud af leddet, da jeg tog det af. Så vi måtte lige ha' en samtale, for hun skal gå ordentligt ved siden af mig. I protest prustede hun højlydt og gik en ekstremt kort og samlet passage - men hun gik ved siden af mig. Så kom de andre piger og hjalp mig med resten, for René ringede pludseligt - han havde problemer!

På vej fra arbejde havde han ramt en kantsten, som lå skjult under sneen. Det ene fordæk var simpelthen eksploderet med et brag! Der er reservehjul i bilen, men det er svært at få det flade dæk af, når man har glemt adapteren til boltene!!! Heldigvis kender han en, som har et lager lige i nærheden, så han trillede bilen derover og kunne stå i tørvejr. Vi kørte så hjem (igen sidelæns) for at hente adapteren, og så tilbage igen. René skulle så til Roskilde inden kl. 18, hvor det var lykkes ham at finde et sted, hvor de havde vinterdæk. Så afsted til Roskilde med ham, og så kunne jeg køre hjem. Og at få bilen kørt ind på værkstedet var igen lidt af en prøvelse. Og igen måtte jeg skovle sne!

Så lige et par gode madder indenbords og ud til Renés bror og kone for at give deres børn julegaver. Vi fik os et glas rødvin og fik sludret. Rigtig hyggeligt!!!

Og nu er vi så nået til Juleaftensdag. Jeg skal ud og ordne heste, og så skal der smuttes mandler til Ris a la manden!

Rigtig Glædelig Jul til jer alle!!!

Snart Juleaften

I går fik jeg handlet de sidste småting og fandt også en fødselsdagsgave til min svigermor. Jeg tog også chancen og stak hovedet ind hos frisøren - og sør'me om hun ikke havde tid til at klippe mig. Dejligt at få tunet spidserne inden juleræset!

I går aftes skulle vi så en tur til Nordsjælland hos min søster og svoger, som havde inviteret til ost og rødvin, og så kunne vi også give børnene deres julegaver, for min søster og svoger skal holde Jul med svogerens familie i år. Vi blev meget forsinkede af de forrædderiske glatte veje. Føj, hvor var det væmmeligt at køre. Men vi nåede endelig frem - bedre sent end aldrig - og kom ind til det mest hyggelige julepyntede hus! Min niece, som er 7 år, er noget af det sødeste - og hun glædede sig naturligvis til sin julegave, som hun blev ellevild over. Hendes lillebror fylder snart 1 år, og han syntes, at alt var spændende - inkl. julepapirer! Dog var han en anelse betænkelig over et syngede æsel, som vippede med ørerne i takt til musikken. Han vidste ikke rigtigt, om han skulle grine eller græde. Det blev en mellemting. Min mor, mine to andre søstre og min nevø på 15 var der også, og det var vanvittig hyggeligt! Der var de skønneste pølser, en rigtig lækker fasanpaté og lækre oste i lange baner. Og så et godt glas rødvin. Der blev snakket igennem, og af og til kastede vi et blik ud ad vinduet - for der var jo lovet mere sne.

Vi kørte hjem ved halv elleve tiden, og på vej hjem faldt de første spidse snekorn. Da vi landede på gårdspladsen, var det meget store fnug, der faldt. Jeg var meget betænkelig, for jeg havde sagt ja til at tage min venindes morgenvagt i stalden. Netop pga. den lovede snemængde, valgte hun og hendes kæreste med deres 2 måneder gamle dreng at køre til Fyn en dag tidligere for at undgå snekaos. God idé! Så jeg tog hendes morgenvagt, så de trygt kunne tage afsted, mens vejene var nogenlunde farbare.

Men hvad nu, hvis jeg ikke kunne få min bil ud af gårdspladsen? Hvad så med hestene? Det sad jeg og grublede over, da der kom en SMS fra en af de andre hestepiger i stalden. Hun havde fået mulighed for noget undervisning her til morgen, så hun spurgte om, jeg ville bytte - så hun lukkede heste ud, og jeg lukker dem ind. Super byttehandel!!! Det kunne ikke være bedre. Og da jeg stod op, kunne jeg da også godt se, at jeg ville ha' haft problemer med at komme afsted til stalden.

Det sner stadig, og det blæser en del. Sneen skulle ifølge de kloge vejrmennesker først holde op til aften, så jeg tager i stalden tidlig eftermiddag og lukker hestene ind. De har intet ud af at stå i kulden i mange timer.

Og nu vil jeg gå ind og koge risengrød til ris a la manden i morgen, og i aften skal vi ha' risengrød at spise - det får vi altid Lille Juleaften - og så skal der hygges!!!! For nu er det rigtig Jul!

Solhverv - nu vender dagene

Så blev det den 21. december og dermed årets korteste dag! Og fra nu af vender det, og dagene bliver langsomt længere - altså - det bliver lyst længere!

Det har været endnu en nat, hvor det var knirkende koldt. Her havde vi 10-12 minusgrader, mens jyderne virkelig har fået lov til at mærke Kong Frost i al sin magt med hele 21,2 minusgrader! Men jeg klager ikke. Ja - det er koldt og ja, det er besværligt med alt det sne - men hvor er det dog ubeskriveligt smukt! Jeg er heller ikke vinterbarn for ingenting.

Da jeg trådte ud på gårdspladsen her til morgen, frøs mine næsebor øjeblikkeligt til, og da jeg begyndte at skovle sne væk fra indkørslen efter sneploven havde været der, følte jeg nærmest, at mine lunger også frøs til. Det var ikke specielt ubehageligt, men det får en til at føle, at man lever!

Kl. halv ni krøb solen op over kanten i øst, og det var så betagende, at jeg næsten troede, at det var en computer animation. Først blev marken helt lyserød, så gik den over i kraftig orange og blev lysere, efterhånden som solen kom op. Hvor er naturen dog forunderlig.

Et fantastisk farvespektrum, som vintersolen kan give i en solopgang.

Jeg skovlede sne, så det stod omkring mig, for vi vil få olie en af dagene før Jul. Og det skulle lige passe, at tankbilen kom, når jeg ikke var hjemme og sad fast i sneen!

Småfuglene kommer i hobetal til foderet, jeg smider ud til dem, og i går måtte en af dem blive til mad til spurvehøgen. Den slog til hurtigere, end øjet kunne nå at reagere - og så var der en kvækerfinke mindre i flokken... Men den skal også leve. Foderet lokker også fugle til, som jeg stort set ikke ser et dun af hele sommeren, f.eks. kernebideren. Sikke et næb, den kan præstere!

Det er Kernebideren til højre. Fuglen til venstre er en Dompap - hun.

Efter alt skovleriet, stod den på en fortjent kop kaffe midt i snedyngerne. Dernæst gik jeg i gang med at pakke alle julegaverne ind, og så kunne jeg endelig drage afsted til posthuset med en enkelt pakke, som skulle en tur til Jylland. I dag var der heldigvis ikke så mange mennesker på posthuset - men i går!!! Du godeste! Jeg skulle sende en del anbefalede breve fra foreningen, og da jeg trådte ind, var jeg lige ved at fortryde. Jeg trak nr. 56 - og de var nået til nr. 31, og de var kun 2 personer til at ekspedere. Men heldigvis skulle de fleste bare ha' frimærker, så efter 20 minutter var det min tur.

Det er også yderst spændende at køre bil i øjeblikket, skulle jeg hilse at sige! Saltet virker ikke pga. de lave temperaturer - og det er vel at mærke i de kommuner, som stadig har vejsalt. Her hos os, er det sluppet op for længst, så de smider grus i stedet. Det synes jeg faktisk også er meget bedre. For idealsporet har det med at fryse til, så det er en bil med 4 meder i stedet for hjul, der sejler afsted på vejen. Man skal bare køre stille og lade bilen trække selv uden at bruge speederen, når man skal i gang, så går det helt fint uden dramatik. Men der er altså en del bilister, som aldrig lærer det. Jeg så flere i dag, som fortrøstningsfuldt jokkede tungt på speederen, så snart det blev grønt i lyskrydset, og så kastede bilen sig fra den ene side til den anden - og en af dem havde nær ramt en anden bil i sin slingrekurs. Du fredsens! Danskere lærer aldrig at køre bil i sne og is.

Og så ud til hestene selvfølgelig, der som altid glade hilser mig i møde. De befinder sig fint i dette her kolde vejr - og giver den lige en tand ekstra, når der skal motioneres. Baronesa danser lystigt afsted henover sne og is - hvilket hun i øvrigt slipper ganske udmærket fra - mens jeg sidder på ryggen af hende med hjertet oppe i halsen og beder til, at hun har firehjulstrækket slået til!

Klokken halv fire var det allerede tid til solnedgang. Jeg nåede lige akkurat ud i sneen for at tage billeder af en lige så betagende solnedgang. Og knapt nok var solen væk, før rimtågen kom rullende ind fra marken i vest. Og klokken fire viste termometeret minus 9,8 grader, så det bliver endnu en kold nat.

Smuk december solnedgang.

Rimtågen er på vej ind fra marken. I sneen er der spor efter råvildt.

Vejrgudernes sammensværgelse

I går fik jeg endelig købt de fleste af julegaverne. Jeg sørgede for børnene i familien først - min nevø og niece, og min mands nevø og niece - for jeg hader at gå i Toys R Us! Og det var da også præcist så rædselsfuldt, som jeg havde forestillet mig. Der var et hav af mennesker og børn, som fræsede rundt på alt, hvad der havde hjul - eller stod og skrålede i vilden sky, fordi de ikke lige måtte få et eller andet. Stakkels unger!

Bagefter smuttede jeg over i Ikea for at se, om der skulle være nogle gode idéer derovre. Hvad jeg fandt, skriver jeg ikke noget om, for det kunne jo være, at modtageren læser dette - fy fy! Ikke før Juleaften, he he!

Jeg fik også handlet ind og ordnet heste, og da jeg kom hjem, var det allerede sen eftermiddag. Det var bidende koldt - minus 8 udenfor - så jeg besluttede mig for at lave suppe. Jeg fandt en opskrift på en Rød Peberfrugt suppe. Den var god! Der var både paprika, stødt chili og hvidløg i den, så jeg skal da love for, at vi fik varmen! Lidt revet ost på toppen og godt brød til. Det var lige sagen!

Og så for anden gang i træk var det snestorm, når jeg havde morgenvagten i stalden! Man skulle jo tro, at vejrguderne konspirerede imod mig! Der var ikke blevet lovet de store mængder sne, som der er faldet i løbet af natten og morgenen, og jeg ville ikke køre, før det var blevet lyst. Det stod dog hurtigt klart, at jeg næppe ville få min egen bil igennem driverne, så min mand var frisk og startede sin bil op og kørte med mig i stalden.

Alle heste blev fodret, og mens de spiste, kørte jeg halm ud på folden og vejede wrap af til mine egne og lavede mad til i morgen. Det fik jeg gjort, inden de var færdige med at tygge af munden, men så var det herligt at sætte sig ind i en varm bil og få en kop varm kaffe!

Da hestene havde spist, skulle de på fold. Jeg havde forberedt mig på, at de nok ville være lidt fjollede. Det er de altid, når der er faldet mere sne - og så blæste det samtidigt. De var da også friske - men søde at gå med, og jeg nåede lige at slippe dem ind på folden, før jublen brød ud. Der blev lavet spring op i luften og rullet flere gange i den bløde frostsne.

Det var dejlig at ha' min mand med i dag, for han er altid frisk på at hjælpe til. Han trak en af hestene og hentede vandslangen i kælderen. Imens kunne jeg så bruge tid på at skrubbe Jarapas vandkar med sæbe, for der lå en død, druknet mus i det! Adwr!

Så fyldte jeg vand op og gik i gang med at muge ud. Lidt besværligt at skulle igennem driver hele tiden, og jeg skal da love for, at jeg fik motion. Så skulle der strøs ekstra med halm og fordeles wrap.

Lige inden, jeg var færdig, kiggede jeg ud på hopperne. Jarapa stod og gumlede halm, mens hun interesseret fulgte med i, hvad jeg lavede. Og på hendes bagpart sad en husskade og puttede sig! Der var sikkert dejligt varmt der på dækkenet, og krikken stod jo stille! Jarapa var fuldt ud bevidst om, at fuglen sad der, men hun var da bare ligeglad. Ærgerligt, at jeg ikke havde mit kamera!

Min mand og jeg fik kæmpet os hjem, og nu står den på snevejrshygge - indendørs! I eftermiddag går jeg ind og laver lidt glögg til os, og udenfor sner det stadig, og vinden har lavet den mest fantastiske drive på tagryggen af huset. De har lovet sne hele dagen og blæst - så det bliver spændende, om vi sner fuldstændigt inde....

Kør forsigtigt derude, hvis I skal ud at køre.

Nå ja - vil du ha' opskriften på suppen? Den kommer her:

3 røde peberfrugter
2 fed hvidløg
1 stort zittauerløg
lidt frisk rosmarin
lidt frisk timian
lidt frisk mynte
lidt frisk basilikum
(tørret kan selvfølgelig også bruges)
4 dl grøntsagsbouillon
1 spsk. tomatpuré
flødeost naturel (evt. Philadelfia light)
Madlavningsfløde
paprika
lidt stødt chili
salt og peber

Skær peberfrugt, løg og hvidløg i tern og sauter det i lidt smør eller margerine i en gryde. Tilsæt de hakkede krydderier og bouillonen, kog op og lad det simre i 12 - 15 minutter. Blend suppen grundigt. Tilsæt tomatpuré, flødeost, fløde, paprika, stødt chili og lidt salt og friskkværnet peber. Kog op og smag til.
Server med lidt revet ost på toppen og frisk brød.

Velbekomme.

Undskyld, men er dette her Nordpolen?

Jeg havde egentlig planlagt at købe de sidste julegaver i dag, men efter et blik ud ad køkkenvinduet og den efterfølgende vejrudsigt, må jeg udsætte det til i morgen.

Der stod en stiv kuling ind fra nordvest, og det væltede ned med sne. Og eftersom det er frostgrader, føg sneen henover vejen og lagde sig i store uformelige driver. Jeg tænkte, at det smarteste nok var at køre ud til hestene og sørge for dem, inden der lagde alt sig for meget sne ned ad den lille vej til stalden. Jeg ville også godt tidligt derud for at se til Baronesa, som havde haft et uheld på folden i går.

Det var min aftenvagt i stalden i går, og da jeg begynder at hente hopperne ind som de første, opdager jeg små blodpletter i sneen ved leddet. Jeg ser hurtigt, at Baronesa har lidt blod på begge bagben, og med hjertet oppe i halsen skynder jeg mig at tage hende ud ad folden, så jeg kan inspicere hende mere nøje. Som altid er hun roen selv, og jeg må rode-rage-pille alt det, jeg har lyst til. Hun står bomstille! Det viste sig, at hun åbenbart er gledet på nogle af de hårde knolde ude på folden, og hun havde så fået en meget lille hudafskrabning på det højre bagben nede ved kronranden (lige over hoven) og en væsentligt større på det venstre bagben. Og det var den skramme, der havde blødt mest. Lige da jeg så det, troede jeg rent faktisk, at al huden var revet op, men så slemt var det heldigvis ikke. Hun var hverken halt eller hævet, og jeg var ret glad for, at de ikke står i mudder nu, for så havde der været frit slag for alle baketerierne.

Jeg skyndte mig at tage alle heste ind, og så kunne jeg gå i gang med at behandle Baronesas sår. Igen stod hun helt stille og accepterede alt med den største ro. Jeg vaskede det forsigtigt og gav det en ordentlig omgang salve, som indeholder lidt antibiotika.

Da jeg så kom i stalden tidligt til formiddag, var Baronesa da også den første jeg gik ud til. Jarapa kom mig brummende i møde og skulle lige ha' lidt kvalitetstid. "Tag mig ind, mor", syntes hun at sige med sne på dækkenet og små isperler i skægget. Men de havde lige fået store bunker byghalm ud på folden, som de 4 hopper fornøjeligt stod og spiste af - med bagparten mod vinden naturligvis. Baronesas sår så rigtig pænt ud, og hun var heller ikke hævet eller øm. Men jeg valgte ikke at ride hende i dag. Jeg kan godt forestille mig, at det vil være ømt at skulle gå, når det vil trække i huden, hver gang hun tager et skridt. Så i stedet brugte jeg tid på at fylde vand op til alle heste i både inde- og udestald.

Vejret gjorde også, at der kom usædvanligt mange småfugle til fuglebrættet i dag. Og det er en stor fornøjelse nu også at se Dompapper - de er så smukke, hannerne, med deres koralrøde bryst.

De smukke, buttede dompapper. Hannerne med rødt bryst. Forrest sidder en enkelt musvit.

Der er kamp om solsikkefrøene, og egernet sad endnu engang og tronede i fuglehuset - den bandit! Den er fuldstændigt ligeglad med, at jeg banker på vinduet og står og råber. Jeg må rent faktisk smide sne efter den, før den fordufter. Men den er jo også sulten, så det er sådan lidt ambivalent at skulle være bussemand på naturens vegne.

Jeg fodrer fuglene to steder, så jeg er sikker på, at der er nok til alle. Et rør med 5 mejsekugler er til stor fornøjelse for musvitter og blåmejser, mens der på jorden er strøet solsikkefrø, som grønirisker, bogfinker og dompapperne nyder godt af. Solsorten har det med at jage småfuglene væk, men den får selv sin sag for, når skovskaden gør sin entré. I går kom det til regulær boksekamp - skovskaden vandt.

For en måneds tid siden fik jeg den skønneste gave af min mor - en antik lertøjshest. Den er temmelig stor og tung. Men hvor er den dog skøn! Hesten kunne godt ligne en mongolsk hest - men, med god vilje kunne det også være en spansk hoppe med klippet man, som var sadlet op. Og da jeg julepyntede huset, kunne jeg ikke lade være med at sætte et par nisser på ryggen af min fine hest.



Nisserne har fået en fin ganger her i Julen.

 Det er nu blevet eftermiddag, og det er lige så stille ved at blive mørkt. Sneen vælter stadig ned, så her i mit område får vi tilsyneladende hvid Jul. Ja - man skulle jo tro, at Nordpolen er rykket til hovedstadsområdet! Mon Julemanden er flyttet med?

Sne - tø - frost = Farlig kombination



Det var helt eventyragtigt at stille sig ind under træet og kigge op mellem de snepudrede grene.


Fredag var gnistrende smuk og kold efter endnu 10 cm sne om torsdagen. Jeg valgte at skridte en lille tur på Baronesa, inden vi landede i ridehuset. Det gav en ualmindelig glad og fjollet hest, skulle jeg hilse at sige! Der var knald på damen, som var meget fremme i skoene og meget energisk. Faktisk så meget, at da jeg meget kraftigt beder hende om at slappe lidt af og sætte sig lidt, så slår hun over i en meget kraftfuldt passage. Ja, det så jo godt ud og fantastisk at sidde på - men det var altså ikke lige det, jeg mente! En anden rytter i ridehuset fik undervisning på en lille, brun hest, som af bygning altid vil have svært ved at bære sig og gå i en pæn samlet holdning. Misundelsen lyste ud af rytteren, når hun af og til kastede et blik over på mit spanske energibundt, der gik aktivt med flot hvælvet hals.

Den store vejr-konstrast kom i løbet af fredag nat, og omslaget i vejret gjorde så også, at min mand og jeg kunne komme i gang med noget arbejde, som har stået stille - netop pga. vejret. I løbet af natten vågnede jeg ved lyden af klukkende tagrender, og lyttede jeg godt efter, kunne jeg faktisk høre, hvordan alt smeltede med lynets hast. Det er klart, når det samtidigt regner i stænger. Og det var da også et lidt sørgeligt syn, der mødte os her til morgen.

Nu kunne man se plovfurerne ude på marken, og der, hvor sneen var blæst op i driver, ligger der nu sammensunkne klatter. Helt væk er sneen dog ikke, for vi fik jo rigtigt meget. Men det er skidt, når så hele gårdspladsen er omdannet til én stor skøjtebane - og sådan forholdt det sig også nede i stalden, hvor man skulle holde tungen lige i munden - især når vi kom kørende med halm på trillebørene. Tagrenden over halvataget ved udeboksene, hvor jeg har mine heste stående, løb over, fordi der lå is i selve tagrenden. Så jeg gik i gang med at fjerne isen og rense renderne, så ikke vandet stod ud over lagde sig foran boksene. Det var koldt, skulle jeg hilse at sige!! Mine fingre var fuldstændigt døde, da jeg var færdig.

Og så fra i nat, har de så lovet frost og sne igen. Det bliver iKKE sjovt at skulle færdes der, hvor der lå smeltevand. Det er en farlig kombination - både for kørende og gående.

Jeg tog lidt flere fotos i går af det smukke eftermiddagslys, som strålede lavt ind på træerne. Det var helt eventyragtigt.

Grenene på de gamle rødgraner måtte give efter for det tykke lag sne. Men til gengæld er det et godt læ-sted for fasaner og harer.



Lange istapper på vores lille hal. De var næsten 2 meter lange.



Granplantagen med ædelgraner smukt pudret med sne, og den lave vintersol skinner som guld. Granerne er nu 18 år gamle og alt, alt for store til at kunne bruges som juletræ inde i stuen.



Den lave vintersol strålede ind gennem de gamle træer.

Spætten kom forbi

Her til formiddag sneede det igen, og småfuglene var helt vilde og kom i store flokke til fuglehuset og mejseboldene. Der var musvitter, blåmejser, bogfinker, dompapper, solsorte, skovskader, ringduer - og så kom den store flagspætte.

Jeg snuppede lynhurtigt kameraet og tog nogle billeder ud gennem vinduet. De er lidt slørede, for det sneede som sagt, og jeg måtte også zoome ind for at få fuglen så meget i fokus som muligt.

Hvor er den dog utroligt flot sådan en stor flagspætte.

Om lidt kører jeg ud til hestene, og når jeg kommer hjem igen skal der hygges denne 2. søndag i advent.

Suppetid

Åh du godeste! Var til 6 retters gourmet arrangement i går hos en vinimportør, og vi fik fine italienske vine til. Der er bare den store ulempe, at jeg dårligt tåler mange af de italienske vine - desværre, for de smager altså godt! Det var ikke, fordi jeg fik meget at drikke - mit hovede er bare ikke vild med meget kraftige vine og/eller for meget garvesyre. Jo længere vi kom hen i menuen, jo kraftigere blev vinene, og det blev til sidst for meget for mig og min mand.

Men det var fantastisk hyggeligt, og min svoger og svigerinde var også med, og jeg sad ved siden af en af de gamle hestepiger ude fra Vadsby, som var til arrangementet sammen med sin mand.

Maden var virkelig lækker, og der var ingen, der gik sultne derfra! Okay - en del af gæsterne gik heller ikke helt appelsinfrie derfra!!!!! Nogle af dem begyndte ligefrem at synge.

Så resultatet her i dag er, at jeg føler mig meget træt og lidt tung i hovedet.

Det sneede igen i går aftes, og det har bare tilføjet endnu et lag til de store mængder sne, der ligger her i forvejen. Jeg skal også sørge for de små vilde fugle hver eneste dag, for nu er det også egern, duer, skovskader, husskader og endda fasaner, der kommer og forsyner sig af småfuglenes buffet. Det skal være til dem alle sammen, så jeg smider også rigeligt ud på jorden.

Man skal altså være hurtig på aftrækkeren, hvis man skal ha' fotos af småfuglene på foderbrættet!

Over middag tog jeg ud til hestene, og der var ikke en sjæl i stalden - jo, hestene selvfølgelig! Jeg fik muget ud og lavet mad til dem og ikke mindst hentet vand. Noget besværligt her om vinteren! Lige pludselig kom solen frem af skyerne, og det gav det smukkeste vinterlys.

Eftermiddagssolen går ned bag drivhusene ved vinterfoldene.

Det også rigtigt jule-hyggeligt, når man kommer ned i stalden. Vi bliver hilst af et meget smukt granhjerte med lys, som er sat op i gavlen ved stalden. Granhjertet kommer fra Bornholm.

Så fik jeg den fjollede idé at jeg ville lægge mig i sneen ude hos hestene og så se, hvad de ville sige til det. Hvis jeg troede, at de ville fnyse over det mærkelige, der lå i sneen eller komme med andre sjove reaktioner, så kunne jeg da godt tro om igen! De heste er bare for kløgtige.

Hvad ligger du der og roder efter? Rejs dig dog op - du ser latterlig ud! (mente Baronesa..)

Og da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at ordne nogle store løg og gulerødder og fylde en stor suppegryde med suppeben, marvben og to store stykker lækkert oksekød - vi skal nemlig ha' oksekødssuppe i aften! Denne her kolde tid er uden tvivl suppetid!

1. søndag i advent gik i barndom

Det var egentlig en smuk morgen her den 1. søndag i advent. Vinden havde lagt sig, sneen lå kridhvid alle vegne i et tykt lag, og solen kom kun lige akkurat igennem skylaget, som lå over os.

Da jeg trådte ud på gårdspladsen, trak jeg luften dybt ned i lungerne og indsnusende den der forjættede duft af sne, og vinterbarnet i mig blev vækket til live.

På min vej ud til hestene lagde jeg vejen forbi Netto, som holdt åbent i dag. Jeg skulle købe mejsekugler, vildfuglefrø og solsikkefrø til fuglene, som ivrigt går til den i fuglehuset. Musvitterne og blåmejserne er de mest flittige gæster, og i dag kom også den store flagspætte, som enevældigt gjorde krav på den ene mejsekugle, som den systematisk fik hakket i stykker. De små mejser sad bare og så til, mens deres mad forsvandt, og det kunne jeg ikke ha'! Der skulle være nok til alle. Så jeg fandt et rør til mejsebolde frem, som der kan ligge 5 mejsekugler i og fik den hængt full loaded op i den gamle syren. Og der gik ikke 2 minutter, så var de første mejser allerede i fuld gang.

Til formiddag tog min mand og jeg en kop kaffe ovre på værkstedet, og pludselig kunne vi høre fasanerne kalde. Vi har vilde fasaner her - vi opdrætter ikke og sætter ud. Men det hænder, at nogle af godsets opdrættede fasaner forvilder sig ind til os under fasanjagten, for at så blive, når de finder ud af, at der er mad her. Der kom tre unge fasankokke flyvende i sidste måned under starten af jagten, og de har været her siden. Den ene af dem er helt hvid i toppen, og de tre følges altid ad. Vi kalder dem de tre musketerer! Men når den gamle kok i baghaven gør krav på sin plads, får de unge fløse ben at gå på og løber det bedste, de har lært ind i granskoven!

Men det er de unge, opdrættede fasaner, der kalder. Og min mand går pligtskyldigt ud med spanden fyldt med hvede og valset byg og smider ud til dem. De går ikke langt væk, men holder skarpt øje - for så at gå til fadet, når man er gået lidt væk.

Vi måtte også sørgmodigt konstatere, at vores gamle rå ikke lever mere. Hun har været her de sidste 8 år og har sat 2 lam hvert eneste år. Sidst, jeg så hende, var i starten af oktober, og hun var flot i pelsen og ved godt huld. Men enten er hun skudt i efterårsjagten, eller hun er død - mæt af dage. Men hendes to lam er her - og det er råer begge to. De kan sagtens klare sig nu, og de holder sig herinde hos os, hvor der er læ i den lille granlund af Normanns graner, og vi fodrer dem med hø, hel havre og valset byg. Det er så dejligt at se råvildt inde på vores lille grund, og vi vil fortsat gerne se det skønne syn af dem. Min mand så dem begge her til eftermiddag og nød synet af dem. De var nysgerrige og skulle lige kigge ud mellem granerne for at se, om ham den mørke klump dernede ad græsvejen stadig var der! Helt vidunderligt at have sådan nogle naturoplevelser hjemme hos sig selv! Gid jeg havde en hel skov!

Hestene har det dejligt i sneen, og de kan sagtens holde varmen. Der bliver rullet i sneen mere end én gang, og de står med sne mellem ørerne og på mulen og ser glade ud.

Til eftermiddag begyndte det at sne igen. Og det var på den der helt romantiske måde, hvis man kan sige det. Store, bløde fnug, der dalede ganske langsomt. Det var lige før, jeg kunne skimte et strygeorkester inde mellem granerne, som spillede smuk musik - f.eks. Mahlers 5. symfoni - lyt med her: Mahlers 5. symf.

Min mand gik og arbejdede lidt på værkstedet, og jeg sad på en af høvlbænkene og så ud på sneen. Der var tændt på på værkstedet, så der var lunt og rart. Det bliver hurtigt mørkt, og kl. 18 gik jeg ind for at lave mad. Der har været gang i brændeovnen siden i går aftes, så der var skønt i køkkenet, da jeg kom ind. Jeg lavede biksemad af gårsdagens culottesteg med råstegte kartofler og spejlæg. Det smager fantastisk! Og der kom lys i adventskransen og alle de mange andre lys - inkl. dem ved min fars foto - i køkkenet. Og så var det, at jeg gik i barndom!

Sneen udenfor lyste op og nærmest kaldte på mig! Lige pludselig tog pokker ved mig! Vi var færdige med at spise, og jeg sagde meget kryptisk til min mand, at nu var der erklæret sne-krig! Den var han altså ikke sen til at gennemskue.

Godt pakket ind som Michellin mænd fes vi rundt i sneen og snigløb hinanden og kastede med snebolde. Jeg havde vanter på, så mine snebolde røg hurtigt fra hinanden. Min mand var mere snedig og tog vanterne af og lavede de mest modbygelig kasteskyts. Godt, jeg er hurtig på benene! Til sidst fik jeg den idé at genoplive en god tradition, som min yngste storesøster og jeg altid lavede, når der var faldet sne...snelygter! Halvt inde i projektet bidrog min mand ivrigt, og vi fik de flotteste lygter. Det så næsten ud, som om der var gået ild i sneen.

Sikke en skøn søndag!

Besværlig sne-morgen

Her til morgen var det så mig, der havde morgentjansen i stalden. Da jeg stod op, så jeg til min store fortrydelse, at det stadig sneede, og nu lå der altså meget!

Vores egen vej var ryddet sådan nogenlunde, men vejen ned til stalden er privatejet, og jeg vidste, at ejeren ikke er hjemme denne weekend, så jeg regnede ikke med, at den var blevet ryddet.

Jeg ventede med at køre, til det blev lyst, så jeg i det mindste kunne orientere mig i snehelvedet. Jeg kørte max. 40 km/t, for der lå rigtigt meget sne på vejene, og især der, hvor der var åbent ud til markerne. Her føg sneen lystigt og lagde sig som store driver.

Og lad mig nu lige med det samme indrømme, at min bil ikke ligefrem er den mest smarte at køre i, når der ligger 35 cm sne overalt! Den er sænket, er baghjulstrukken, har en masse heste og en livlig speeder! Så det var faktisk lidt med hjertet oppe i halsen, at jeg kørte afsted....

Nå, men det gik ganske fint med at køre ud på de store veje. Der var stort set ingen trafik, og jeg var så heldig at ligge bag en stor sneplov. Bilen kørte fint, og selvom den er 16 år gammel, har den ABS og anti-spin.

Jeg nåede sikkert til Hyldevangen, som vejen hedder ned til Stalden - og den var endnu ikke ryddet. Jeg gav bilen gas for at komme igennem de store driver, og to gange kom der en dyne sne op på forruden, for nu fungerede bilen som en sneplov!

En halv time senere end jeg plejede til en weekendvagt, fik hestene endelig morgemad. Mens de spiste, gik jeg i gang med at rydde sne foran døren til inde-stalden. Der lægger sig altid driver der, og denne her hørte ikke til de mindste. Så jeg fik varmen. Dernæst kørte jeg halm ud til hopperne, og alting tager længere tid og er meget mere hårdt, når man skal gå i dyb sne. Endnu mere varme!

Så havde hestene spist færdigt, og nu skulle de ud og blotre sig i sneen. I dag tog jeg hestene én og én, for jeg kunne ikke stå så godt fast i sneen, og jeg gad ikke ha' to løse heste, fordi jeg røg omkuld i driverne. Alle heste var søde og ivrige efter at komme ud, og en af vallakerne ved navn Felix, stak mulen ned i sneen og trak et langt spor ud til folden.

Alle heste vel ude på foldene, og de rullede sig alle sammen! De var pakket ind i sne. Jeg gik i gang med at muge ud, og da jeg kører trillebøren ud til containeren, skulle der skovles mere sne! Jeg ryddede en bred sti og det meste af sneen i containeren, så man kunne komme til med trillebøren.

Til sidst strøede jeg et tykt lag halm til hestene, så de kunne ligge lunt. Og så begyndte vand-helvedet! Jeg lukkede for vandet til vandkopperne i udeboksene, for de fryser til i dette her vejr. Og så var det på jagt efter vandkar, som jeg satte ind i deres bokse og fik fyldt op. Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt frøs om hverken hænder, krop eller tæer!!

I mellemtiden kom der en stor tankvogn kørende. Det var ejeren af stedet, der havde bestilt olie, men chaufføren turde ikke køre oliebilen ind på gårdspladsen. Han ville aldrig kunne få den ud igen. Jeg foreslog ham så, at han bakkede op mod stalden og trak olieslangen gennem porten, tværs over gårdspladsen og så på med dysen. Som sagt så gjort - måske lige bortset fra, at den 8-hjulede tankbil gled sidelæns, da han bakkede, og så ramte den et træ - og så sad den fast! Åh nej, tænkte jeg! Hvis han sidder fast så nemt, får jeg så min egen bil ud? For det sneede jo stadig, og min bil var allerede godt pakket ind i sne.

Jeg gravede sneen væk omkring bilen og lagde to tykke halmtotter under hvert baghjul. Og så kom sandhedens time....jeg satte den i gear og lod den selv trække - og jubiiiiiiii - den kom sikkert ud, og så fik den ellers - igen - en gang speeder ud ad vejen gennem driverne. Det lykkedes mig at få bilen gennem sneen og ud på hovedvejen - og så var det ellers hjemad! Men du godeste, hvor var det glat! Det der med "bare" at smide salt på sneen er en afsindig dårlig idé! Sneen bliver som brun sæbe, og så er der for alvor glat! Hvis de dog bare ville nøjes med at køre med en sneplov, så går det meget nemmere.

Der lå i øvrigt en bil i modsatte vejbane af Hyldevangen. Den lå på hovedet, og motorhjelmen lå et stykke inde på marken. Jeg kunne se, at den havde taget byskiltet med på sin rutchetur, så det har ikke været sjovt at sidde i den bil! Men måske skulle bilisterne også lige lette speeder-foden. Man kan ikke køre, som man plejer - selvom man har vinterdæk på!

Da jeg så nåede hjem, skulle der lidt drev i bilen igen for at få den ind på vores egen gårdsplads! Det foregik med spin og sidelæns kørsel, og så holdt den ellers fint foran porten til værkstedet, hvor jeg havde tænkt mig at sætte den ind for at tø op. Ja ja - og så kunne jeg rydde mere sne for at få den ind! Og det kom den så. Og mens sneen tøede på den, gik jeg i gang med at rydde sne ved postkassen, ved indkørslen og langs huset og op til døren. Og SÅ var jeg godt nok sulten!!!

Og nu sidder jeg her og ser SICAB TV direkte. Rart, når jeg nu ikke selv er i Sevilla i år for at overvære det.

Pas nu godt på jer selv derude i sneen!

Lidt stemningsfotos - de er lidt mørke, fordi det sner!

Fuglehuset har en konisk "top" som tag, men laget af sne fortæller, hvor meget der er faldet.

Sommefuglebusken i forgrunden er ved at segne under sneen.

Godt med en masse brænde i reserve...

Allerede vinter igen!

Det er jo næsten uhyggeligt. Vi fik knapt nok overstået den hårde vinter 2009/2010, som gav et koldt forår og en temmelig kort sommer - og nu er det saftsus'me vinter igen!

Det startede med lidt tøsne, men pludselig slog vejret om, og der kom bunker af sne og frostgrader døgnet rundt. Det er lidt usædvanligt, at vi har decideret vinter i november, og jeg sidder her og tænker, om vi skal ha' endnu en hård vinter og ligefrem en landsdækkende hvid Jul. Vi har jo prøvet det før, der går bare nogle år imellem, så man glemmer det hurtigt igen.

Man hører altid, når nogen tænker tilbage på deres barndoms Jul, så lå der altid dyner af sne. Men skal man granske efter, så har vi kun haft landsdækkende hvid Jul 7 gange siden 1900. Men derfor kunne nogle godt ha' hvid Jul i en del af landet, mens andre måtte tage til takke med en grøn Jul.

Jeg har da oplevet hvid Jul en fire gange, hvoraf de to af dem var landsdækkende. Det var især Julen 1981, der var fuldstændigt pakket ind i sne! Dengang boede jeg på en dejlig gård inde i skoven mellem Næstved og Karrebæksminde. Det var vanvittigt fantastisk at være barn og bare kunne give den gas i sneen - og de voksne - ja, de blev børn igen! Jeg havde de to ponyer Darling og Lille Sky (se min hjemmeside i menuen Andre heste), og de blev også straks inddraget i snelegene. I julegave fik min søster og jeg den fineste sorte lædersele til Lille Sky, så han standsmæssigt kunne trække min hjemmekomponerede sulky, som bestod af en sækkevogn, hvor jeg havde sat granrafter fast på håndtagene, så de fungerede som trækstænger (om sommeren fik vi så få en rigtig flot 4-hjulet vogn til ham).

Den Jul fandt jeg på at spænde en gammeldags træ-kælk efter ham. Jeg gav så ture til hele familien, hvor én person ad gangen satte sig på kælken, og jeg red Lille Sky. Det foregik naturligvis i højeste gear! Det var en tur tværs gennem haven, rundt om en pavillion af lindetræer og retur. Så blev det min fars tur. Han satte sig godt til rette og holdt fast i rebet, jeg havde sat på kælken, så passagereren kunne holde balancen. Lille Sky og jeg satte af, fræsede henover sneen, drønede rundt om pavillionen og tilbage.....uden min far på kælken! Da jeg vender mig om, ligger min far fuldstændigt begravet i sne - kun med hovedet frit - i svinget rundt om pavillionen. Jeg har aldrig set ham grine så meget. Resten af familien kunne fortælle, at han blev offer for centrifugalkraften, da Lille Sky og jeg i bedste galopløbsstil havde lagt os godt ned til højre rundt i svinget - men min far fløj den modsatte vej og lige på hovedet i snedriven. Jeg sidder her og småklukker af grin, mens jeg skriver, for jeg kan se det helt tydeligt for mig. Det var virkelig en skøn Jul det år.

Nå, tilbage til nutiden. Sneen falder stadig, og det har den snart gjort i halvandet døgn. Fuglene går ivrigt på frø og mejsekugler, og af og til må jeg også jage egernet ud af fuglehuset, hvor den enevældigt sidder og troner på toppen af solsikkefrøene og guffer løs! Fasanerne stod på det nærmeste og kaldte her til morgen, for de er også godt sultne. Og så er råvildtet gået i spring (i flok), og fra den sædvanlige rå med lam om sommeren har vi om vinteren 6 til 8 dyr, som finder læ i vores lille granlund og nyder godt af det foder, vi lægger ud til dem.

Hestene har fået vinterdækkener på - og bliver denne vejrtype ved, så varer det ikke længe, før jeg og pigerne i stalden skal i gang med "vandslange-helvedet". Når det bliver frost, må vi lukke for vandet til vandkopperne, ellers fryser hele systemet til. Og så er det ellers fast rutefart til husets kælder, hvor vi kan hente vand til hestene.

Godt nok kan det være nok så besværligt med sne og frost - men jeg bliver formildet af, hvor smukt et syn det er.

God tur i sneen derude.

Travle dage

Det har været nogle travle dage henover weekenden - men på den gode måde. Torsdag kørte jeg op til min mor i Nordsjælland, for vi skulle på kirkegården og lægge blomster til min far. Jeg kan ikke forstå, at det er 4 år siden nu. Det føles ikke som så lang tid, og jeg savner ham stadig. Ja, det gør vi alle i familien, og derfor synes jeg, at det er rart at kunne tage på kirkegården, lægge nogle blomster og stå og "summe" lidt.

Weekenden bød så på en hestemesse, HESTELIV, som blev afholdt i Frederiksborgcentret i Hillerød. Det er ved at være mange år siden, der sidst har været en decideret hestemesse på Sjælland, og derfor synes jeg, at det var fornuftigt at finde et sted i lidt mindre målestok end f.eks. Messehallerne i Herning eller Bella Centret. Man skal jo starte et sted, og det er bedre at starte i det små og få en succes - end at slå det stort op og gå konkurs, som vi tidligere har set det for år tilbage.

Foreningen, som jeg er formand for, havde en stand på messen, og vi var placeret i forhallen, så ingen kunne undgå at se, at vi var med. Fredag var en smule tam, og vi var lidt bekymrede for, om det nu også var en god idé med at have avlsforbund med til en hestemesse, hvor de fleste nok hellere vil se nogle heste og shoppe rideudstyr. Men lørdag gjorde alle vores bekymringer til skamme, og vi fik næsten slidgigt i kæberne af at snakke! Søndag var også god, og nu glæder vi os faktisk til at lave en eftervaluering - også til hovedsponsorerne, som selv havde bunkevis af sommerfugle i maven over, om det ville blive et flop eller en succes. Jeg tror, at de roligt kan sætte et "tjek" ud for det sidste.

Og så blev det mandag - sidder her på kontoret og har betalt nogle regninger og ikke mindst skrevet nogle regninger. Det sidste hører til min absolut yndlingsbeskæftigelse! Udenfor er det gråt og koldt. Ja - i fredags væltede det ned med sne, og det er rigtigt hvidt vintervejr, de lover i løbet af denne uge. Jeg har fundet de tykke vinterdækkener frem til hestene. De står trods alt ude på folden i mange timer.

Julestemningen begynder også at komme snigende. Jeg har købt ind til adventskransen, som jeg selv binder. Vi har masser af ædelgran, taks, tuja og lidt buksbom, og så har vi også et hav af kogler. Det er nu meget hyggeligt med den december måned, og jeg elsker at tænde masser af stearinlys i køkkenet, når jeg går i gang med at lave mad.

Og nu må jeg hellere videre i teksten. Den står på posthus, indkøb, heste og div. "husmoderlige" ting!

Hasta-la-hej-hej!

Sæt musik på dine følelser

Når jeg er glad eller ked af det, skal jeg altid høre musik. Sådan har vi altid gjort i min familie.

Dagen i dag bød på et knæk i min dagligdag og fik mig til at huske på, hvem og hvad, der virkelig er vigtig i min hverdag.

Dette stykke musik får ro på min sjæl, og så kan de svigefulde mennesker gøre, hvad de vil. De kan i hvert fald ikke røre mig!

Lyt med her på Adagio for strings eller "The Swan from the Carnival of the Animals":

http://www.youtube.com/watch?v=1dPDO3Tfab0&feature=BF&list=QL&index=1

En smuk tirsdag - med det hele!

Det endte faktisk med at blive en ualmindelig smuk tirsdag. En bleg vintersol skinnede gennem et tyndt lag skyer, og der var stort set ingen vind. Fuglene har taget for sig af solsikkefrøene og mejseboldene, og fasanerne står forventningsfuldt og venter, når jeg eller min mand kommer gående med spanden med korn.

Alle bladene er faldet af træerne nu, og de stod flot pyntet i rimfrost her til morgen. Det var næsten som et eventyrland at se ud over marken i det spæde morgenlys, hvor rimtågen stadig lå og bølgede, inden den langsomt forsvandt, mens solen stod op i øst.

Jeg gik på kontoret fra morgenstunden og fik lavet både firma-arbejde og foreningsarbejde, og så var det ellers ud ad døren, på posthuset og ud til hestene. Men inden da nåede posten at komme forbi, og hun havde et lidt kedeligt brev med. En person, som vi tidligere har været ven med, har vist sig at være noget af det mest løgnagtige og svigefulde, og det ender højst sandsynligt med, at vi mødes i retten. Kort fortalt, så er personen mekaniker, og har i sin tid solgt mig den bil, jeg har i dag, og der er mange ting ved den bil, som han har fortiet. At fortie noget er det samme som at lyve. Og det har i sidste ende kostet mig uanede summer, og nu vil jeg ikke lege med mere. Vil han i retten, så gør vi det! Og jeg skal nok sørge for, at jeg får ret!

Jeg blev så vred og ked af det, at jeg helt droppede at ride i dag. Det er aldrig nogen god idé at ride, hvis man er ude af balance. Hesten kan mærke det, og der kommer ikke noget godt ud af det.

Definitionen venner kan godt være et lidt mudret begreb. Venner er man kun, hvis man kan være ærlig, tør sige sin mening og behandle sine venner, som man selv gerne vil behandles af andre. Venner er også dem, man gerne vil være i selskab med, og som man betror sig til og yder noget for uden at forvente, at man får noget igen. I dag følte jeg mig faktisk som et barn i skolen til gymnastik, der ikke bliver valgt af nogen af de to hold, der skal til for at spille håndbold, stikbold, volley ball eller fodbold. Mit gode humør forsvandt, og jeg blev faktisk ret ked af det.

Men så er det, at jeg ser på, hvad det er, jeg har: Jeg har en dejlig, hårdtarbejdende mand med stor humor, og som vil støtte mig i ALT! Jeg har 3 fantastiske heste, som altid møder mig med tilkendegivelse af, at de rigtigt gerne gider mig og gerne står i timevis og nusser mig med deres bløde muler. Jeg har en dejlig familie, som til hver en tid gider at lægge øre til mine glæder og sorger (og ditto gode veninder!!), jeg har tag over hovedet og en seng at sove i. Det gør mig stærk! Og det gør, at jeg gider at tage brynjen på og tage sværdet i hånden og kæmpe! 

Så var dig, mekaniker! Jeg har netop bevæbnet mig selv til tænderne med computer, IQ og diverse andre sidegevinster! Good luck!

La Reina del barro (mudder dronningen)

Jeg havde morgenvagten i stalden her til morgen, så jeg var tidligt oppe og afsted. Det var meget tåget, og luften virkede tung. Det er nu meget hyggeligt at gå i stalden alene sådan en søndag morgen, og jeg havde taget kaffekanden med, så jeg fik en god kop kaffe, mens hestene spiste deres morgenmad og hø.

Så blev de alle lukket på fold, og jeg kunne gå i gang med at muge ud og ordne. Stille og roligt kom de andre piger i stalden, for vi skulle ha' staldmøde kl. 12. Jeg kunne godt nå at ride inden, og tror I ikke, at Baronesa havde gjort det igen!! Netop, som jeg skulle hente hende ind, havde hun lige rejst sig fra en herlig rulletur i mudderet!

Nå, men det er heldigvis mange år siden, jeg kunne blive hysterisk over at se min hvide hest være pladret, så jeg striglede hende så godt jeg kunne, og så på med sadel og hovedtøj. Ikke så meget pjat!

Vi skridtede en tur i tågen og endte ovre i ridehuset, hvor vi havde det hele for os selv. Herligt! Som altid var hun glad og fremadgående, og det gør, at hun sveder meget. Det har hun altid gjort. Den slags hest er hun åbenbart. Folk tror jo, at jeg har drønet rundt i ridehuset i timevis, når de ser mig komme ud med en hest, hvis pels er fuldstændigt krøllet af sved. Og så har vi bare redet i 40 minutter.

Så skridtede vi turen tilbage, og jeg fik hende ordnet og havde tid til endnu en kop kaffe, inden vi skulle mødes til staldmødet.

På staldmøderne får vi styr på vagtplaner, nye idéer, oprydning og opgaver, og det skal bare fungere, når det nu er en selvpasserstald, hvor vi sørger for stort set det hele selv. Og heldigvis er vi en flok piger, som fungerer rigtigt godt sammen, og vi løser selv diverse problemer og problemstillinger.

Mødet tog halvanden times tid, og så kunne jeg godt mærke, at jeg havde været ude i den friske luft i næsten 8 timer. Jeg frøs også, for jeg havde også svedt, mens jeg mugede ud og red, og nu havde jeg siddet til mødet og var blevet lidt kold. Så det var hjem og smide mig på sofaen med et tæppe og en varm kat på maven. Og hvad skete der så, tror I? Yep! Fru Larsen faldt i søvn!

Og det blev ikke til fotos i dag, for vejret var simpelthen for mørkt og for kedeligt. I morgen måske?

Tilbage igen

Det har været lidt triste dage her på det sidste. Jeg har ikke rigtigt haft energi til noget, og jeg følte mig mørk indeni. En stor del er helt klart, at vi i stalden mistede Johanna i torsdags i sidste uge, men november er i forvejen en trist måned for mig. Det er den samme måned, hvor jeg mistede min far, og datoen for hans død nærmer sig.

Det er nu snart 4 år siden, selvom det føltes, som var det i går. Og jeg kan stadig i detaljer huske køreturen midt om natten fra mit hjem til Dronningmølle, hvor mine forældre boede. Jeg husker især, at jeg kørte på Helsingør motorvejen, som var i starten af sin ombygning, og jeg kørte pligtskyldigt de 80 km/t, som der stod på lystavlerne. Der var ikke en levende sjæl på vejen kl. 3 om natten, og jeg tænkte: Hvad laver du kone! Se dog at komme afsted! Og så fik bilen lov til at strække ud. Og så husker jeg tydeligt, at jeg ved Villingerød - tæt på mine forældre - opdagede en bil, som var slynget ud i vejkanten. Bilen havde taget to skilte og diverse hegn med sig. Da jeg kigger i bakspejlet, opdager jeg, at der er lys i baglygterne på den havarerede bil! Jeg hugger bremsen, ringer til alarmcentralen, og triller stille tilbage. Den vagthavende var meget alvorlig og sagde: Du står under ingen omstændigheder ud af bilen! Se, om der er nogen i bilen, og hvis der er, så sørger jeg for en ambulance. Jeg kom tilbage til stedet - og bilen var væk! Nå, sagde den vagthavende. Det var nok en spritbilist! Så jeg vendte bilen - igen - og kørte mod mine forældres hus.

Jeg, min søster og min mor vågede over min far, og tidligt lørdag morgen gik han over regnbuen. Jeg er glad for, at jeg var der.

Udenfor stormer det, og regnen pisker ned. Men nu ryster jeg det sørgelige af mig og ser fremad. Der venter nogle spændende dage forude i Hillerød - Frederiksborg hallerne, hvor den første messe for heste i Hovedstadsområdet bliver holdt. Den hedder Hesteliv, og jeg håber, at det blive en succes, for vi har brug for den slags messer her på Sjælland. Det er fantastisk gode udstillingsvinduer, og måneden er jo helt perfekt! Der sker ikke ret meget på heste-området i november-december. Foreningen, som jeg er formand for, har en stand, og den er jeg med til at passe den weekend. Jeg håber, at jeg møder mange af foreningens medlemmer - og forhåbentligt også kommende medlemmer.

Og nu vil jeg se dyner! Min kat er meget fornærmet over, at jeg ikke er gået i seng for længst! Hun plejer at ligge i min arm, og vi er mindst 2 timer over sædvanlig sengetid!

Så godnat derude, og pas på jer selv!

Det endte med at blive en trist dag...

Endelig en nat med ordentlig søvn! Min husbond har været på jagt i et par dage, og jeg sover mildest talt elendigt, når han ikke er hjemme. Jeg sover meget let, vågner hele tiden og bliver opmærksom på lyde, som jeg aldrig har taget notits af før. Det skal blive rart, når vi engang får lavet lågen til indkørslen, så der er lukket af ind til vores ejendom.

Og her i weekenden fik vi så også plantet færdigt i rabatten. Tidligere stod der popler, men dem gik der sygdom i, og de gik ud. Vi fældede hele molevitten, hvilket tog sin tid, for der stod 120 stk. af dem, og rabatten er ca. 230 meter lang! I foråret fik vi planeret og sået rabatten, så den var fin, og nu var det så den optimale måned at plante nyt. Vi har valgt opstammede rødtjørn for hver 10. meter, og imellem står der havtorn.

Sådan ser det ud nu:

Det ser ikke ud af meget lige nu, men planterne gror hurtigt. Der kommer lige et par fotos af, hvordan planterne ser ud, når de er vokset til:

Den smukke rødtjørn.



Den fantastiske havtorn, som tåler vejsalt.

Vi glæder os meget til at se planterne vokse til.

Tidlig eftermiddag tager jeg så i stalden med planer om at ride krikkerne og ikke mindst pudse sadel og trenser. Da jeg parkerer bilen, ser jeg min veninde, som bor ved stalden, og som i år står for at bestille halm og tage imod penge for det. Jeg havde pengene med og løb efter hende, inden hun nåede at tage sin nyfødte søn på armen og gå ind med ham. Men da hun fik øje på mig, gik hun målbevidst hen til mig. Nå ja, tænkte jeg, hun kunne vel se, at jeg ville hende noget. Og jeg siger glad hej og har hevet pungen op af lommen og skal til at tælle pengene sammen, da hun siger: Jeg har altså noget lidt kedeligt at fortælle dig. Inden jeg overhovedet når at få tænkt: Åh nej! - så fortæller hun, at en af partene til Fjordhesten Cornetta er omkommet efter en trafikulykke i torsdags på vej hjem fra stalden.

Jeg blev helt mærkelig indeni og både forstod og forstod ikke, hvad min veninde lige havde fortalt mig. Det var bare for tæt på lige pludselig!!! Smukke, søde Johanna - bare 14 år gammel. Det gik op for mig, at jeg havde stået og snakket med Johanna i torsdags. Hun var kommet i stalden, som jeg var ved at være færdig med at ordne bokse, mad og heste, men jeg fik da sludret lidt med hende, og stak hovedet ind i stalden for at sige hej, inden jeg kørte. Og hun var glad og sagde: Hej, vi ses. Men det bliver så engang på den anden side af regnbuen.

Johanna tager bussen fra stalden til Høje Tåstrup og skifter bus der. Hun skal over på den anden side af vejen for at få sin bus hjem. Hun går mellem to busser og bliver ramt af en bil, som netop kommer kørende. Bilisten når ikke at se hende, Johanna når ikke at se bilen. Jeg har overhovedet ingen fantasi til at forestille mig, hvad hendes forældre går igennem. Hvor kan livet dog være barskt og uretfærdigt. Johannas liv var jo bare lige begyndt...

Så nu besluttede jeg mig for at skrive dette til minde om lyse, glade Johanna, og jeg har tændt stearinlys og skænket mig et glas rødvin. Og så må jeg se at holde op med alt mit hverdags-brokkeri over fuldstændigt ligegyldige ting! Vi skal vågne op hver morgen og være glade for, at vi har hinanden og det, vi har.

God rejse, Johanna.

Rusk og blæst

Man kan godt mærke, at vinteren er begyndt at snappe efteråret i hælene. Vejret har ændret sig til det mere barske nu. Tidligt i morges vågnede jeg ved lyden af kraftige vindstød og regn. Da det blev lyst, kunne jeg se, at vinden brutalt rev de resterende blade af træerne, og hidsige regnbyer har danset over himlen det meste af dagen. Men ind imellem kommer solen frem og gør det hele lidt mere venligt at se på.

I søndags var jeg med et par veninder i Skåne og besøge nogle bekendte, som også har PRE heste. De gav en dejlig frokost, og der blev snakket og set heste. Udover hestene har de også nogle eksotiske fugle. 8 flotte påfugle spankulerede frit rundt på grunden. Og så havde de papegøjer! Først blev vi hilst af en blå Ara ved navn Tai. Han var kun 3 år gammel og rigtig teenager! Han sad på en pind udenfor sit bur og gjorde sig til for at få opmærksomhed. Han gik endda så langt som til at hænge i det ene ben, vende hovedet nedad og lod den ene vinge hænge slapt ned for at vi skulle lægge mærke til ham. Han var rigtig sjov.



Blå Ara - sådan en flot fyr var Tai.

Så var den en meget smuk kakadue - kridhvid med gule hovedfjer og blå "øjenskygge". Det er nok den mest kælne papegøje, jeg nogensinde har mødt. Den brokkede sig højlydt og længe, da den hørte, at der var kommet gæster, og den helmede ikke, før vi havde været inde i dens "værelse" og sige pænt goddag. Den lagde sit hovede i de fremstrakte hænder, klappede med næbbet og syntes, at det var evigt skønt at blive gnubbet modsat fjerernes retning.

Kakaduen er en meget smuk papegøjeart.

Det var en rigtig skøn dag i det Skånske og rart at komme lidt væk hjemmefra og de sædvanlige sysler.

Så har jeg jo været på jagt efter en sadel til Jarapa, og hver gang jeg fandt sadlen i den rigtige størrelse og i pæn stand, så blev den solgt for næsen af mig! Og nu går den bare ikke længere! Nu skal Jarapa altså i gang igen og blive redet jævnligt. Så jeg ringede til min veninde, der har en rideudstyrsforretning og bad hende om at bestille en ny hjem til mig. Men selvfølgelig er der kommet en ny model, så den gamle model kunne være svær at få fat i. Hun ville dog prøve og vende tilbage til mig. Eftersom jeg ikke havde held med at finde den let brugt, troede jeg heller ikke på, at det skulle lykkes at finde den gamle model som ny. Men dér var heldet med mig! Der var 2 tilbage, fortalte min veninde begejstret, og eftersom det er den gamle model, får jeg den også lidt billigere. Der er altså retfærdighed til!

Så om et par dage skulle hun gerne have fået den hjem, og så skal vi prøve den på dyret. Forhåbentlig passer den, som den skal, og så skal der findes 2 parter i en fart!

Nu må jeg en tur på posthuset, og så er det ud til hestene!

Dronning af mudderpølen!

I går vågnede jeg uden nogen form for murren i tanden, så nu var det overstået. Og så kunne det måske være, at jeg kunne få lov til at ride Baronesa på banen i stedet for en kort skridttur.

Jeg tog i stalden, mugede ud, lavede heste-mad og aftalte med en af de andre piger at skridte en tur, inden vi gik i ridehuset. Jeg gik ud for at hente Baronesa, og jeg nåede lige nøjagtigt at se, at hun rejste sig efter en rulletur. Normalt får hun bare lidt jord på halsen og i hovedet - men i dag var lidt usædvanlig. Hun mente, at hun skulle ha' sig et skønhedsbad - i en mudderpøl! Mudderet praktisk taget dryppede af hende. Godt hun havde regndækken på! Jeg blev lidt træt ved tanken om at gøre hende i stand - Baronesa virkede til gengæld meget tilfreds med udfaldet af sit projekt!

Jeg satte hende på staldgangen og gik i gang med en spand vand, børste og svamp. Men det gik hurtigt op for mig, at det var ikke vejen frem! Ud med hesten og hen til vandslangen. Se, det var jo ikke ligefrem noget hit, for vandet var koldt! Men spulet blev hun - og en anelse mere acceptabel at se på. Men også kun en anelse!

Endelig kunne vi sadle op, og som sædvanlig var det en meget glad hest, som ivrigt skridtede afsted ud ad vejen. Hun pustede sig op, da hun så en jordbunke og et rødt/hvidt stribet skilt, som advarer mod et hul. Endnu engang var det bare en undskyldning for at sætte lidt kulør på tilværelsen, og at hun pruster og begynde at danse lidt, er helt okay med mig. Hun laver aldrig noget ufornuftigt, og jeg er altid helt rolig.

Og så slog det mig, at mine heste altid har været i den glade kategori. De er glade for at se mig og glade for at komme ud og lave noget. Så er der altså noget ved at ha' hest!

Vi kom over i ridehuset, hvor to af pigerne fra stalden allerede var godt i gang. Baronesa havde sådan en dag, hvor hun ikke var så interesseret i at skridte øvelserne. Vi havde jo lige skridtet en tur! Hun sniger sig til at små-trave, og det er ret irriterende. Så jeg fortsætter bare med at lave sidebevægelser, parader, tilbagetrædninger m.v., indtil hun opgiver danseriet og skridter ordentligt. Og så kunne vi komme i gang med at trave og bøje igennem. Herefter var hun superfin - og stadig meget glad.

Da vi var færdige, skridtede vi den lille tur igen - denne gang i selskab med hende, jeg oprindeligt skulle ha' fulgtes med! Solen var kommet frem og gav ekstra farve til de flotte blade, som dovent faldt ned, mens vi skridtede forbi. Rødkælken og gærdesmutten synger også her om efteråret, og der blev lystigt sunget triller inde i budskadset. Det var en skøn eftermiddag!

Da jeg kom hjem, havde min mand lagt sidste hånd på et værk, som han længe har snakket om. Sammen med en vognmand havde han været ude ved Jyllingevej og hentet 4 store, flotte granitsten. Der står nu to på hver side af vores indkørsler. De skal både markere, hvor indkørslen er - og så er det også for at undgå, at billisterne ikke kører tværs over rabatten, som min mand også har brugt en del tid på at reetablere, gøre plan og så til med græs.

Om lidt vil jeg ud og skridte en tur, og i morgen skal jeg en tur til Sverige og besøge nogle gode bekendte, som også har PRE heste. Det glæder jeg mig til!