En onsdag, hvor det aldrig blev lyst

Kan vi ikke bare være enige om, at i dag var noget af det mest syge og kedelige vejr nogensinde! Gråt, gråt, gråt!!! Og det blev ikke bedre senere: Gråt OG blæst og regn!

Men jeg bliver så også nødt til at bøje mig i støvet og indrømme, at der er mange ting, der er nemmere, når det er plusgrader udenfor. Ja, jeg tænker selvfølgelig på det at køre i min gamle, oversavede dame (min bil - og ja grin I bare. Den har et navn, og det ER en dame!), som absolut ikke egner sig til meterhøje snedriver (selvom det lykkedes at nedlægge en hel del sidste år med den - den var en udmærket sneplov!) og så selvfølgelig, at det er nemmere ude hos hestene, hvor vi ikke skal slæbe vandslangen fra kælderen gennem 2 haver i høje driver og slå hul på isen i vandkarrene. Men som det vinterbarn, jeg nu engang er, så må jeg altså understrege, at har man hvide heste, der elsker mudderbadekure (som dem jeg har), så er vinteren ualmindelig smuk i al sin natur, og hestene og deres dækkener er så dejligt rene!!!!

Og nu kunne jeg rigtigt godt tænke mig at lukke munden på min mand, som ikke har bestilt andet end moppe mig hele Julen over mit juletræ, som jeg i bogstaveligste forstand måtte gå gennem ild (læs: springe over grøfter) og vand (rigtigt!) for! I hans familie er der en vis forkærlighed for at moppe alle andre, som har kvajet sig. Handler det om dem selv, så skal man bare klappe kaje! Og i øvrigt var det ikke deres skyld, men alle andres - også dem, der ikke var der! Så jeg måtte hive noget op af posen, som han ikke havde lyst til at høre så meget om, og så stoppede mopperiet sjovt nok! Og nu skal I få et foto af mit modificerede juletræ. Noget uskarpt, for det var ikke mit eget kamera, jeg fik fat i.

Det er skønt at holde fri her mellem Jul og Nytår. Sikke meget, man får nået herhjemme. Vi har nået meget af det, som bare har stået til i de 4 måneder, vi har arbejdet i Brønshøj. Og hvor var det dog skønt at få afleveret opgaven og få ros med på vejen. Mere af det!

Jeg læser også andre venners blog. Det er herligt at følge med i deres hverdag med deres heste, og jeg deler både sorger og glæder med dem. Og som mange af dem har jeg også set lidt på fotos for lige nøjagtigt 1 år siden. Sådan her så der ud hos os sidste år:

Foto fra 28. november 2010. Billedet er lidt gråt, for det sner kraftigt.

Den mest fantastiske solopgang den 7. december 2010. Der ligger over en meter sne, og det fryser 12 grader. Sikke en vinter!

En vidunderlig Jul

Julefreden sænkede sig lige så stille her 1. juledag. Så blev der slappet af, set film, spist slik og clementiner og ikke mindst de herlige rester fra julebordet!

Men inden alt det, måtte jeg ræse rundt - endnu engang - og ikke mindst bruge en hulens bunke penge! Julen er dyr, siger man. Min blev ekstra dyr og med en sidegevinst!

Den 22. december tog jeg ud for at finde en ny ovn. Vores ovn og kogeplader var 20 år gamle. De virkede stadig, men det skulle lige passe, at ovnen - som efterhånden var temmelig brugt - stod af midt i julemaden, og så kunne jeg stå der med en halv stegt and og flæskesteg! Niks! Vores første Jul hjemme skulle ikke ødelægges af det. Efter en snak med min svoger, som er elektriker, og som i sin tid installerede vores gamle hvidevarer, blev min tur i Elgiganten til et større indhug i budgettet. Det viste sig nemlig, at jeg ikke bare kunne nøjes med at skifte ovnen. Nææææh, hvor ærgerligt (he he) ;-)
Så jeg fik købt en rigtig dejlig ovn, som var på tilbud, og nogle fantastiske kogeplader - induktion denne gang. Og netop som jeg var på vej hjem med det, ringede min svoger og sagde, at han stod der om 20 minutter og ville installere det.

Da det hele var på plads, var jeg helt vild for at komme i gang med at bruge det. Men det blev en kort fornøjelse, for det viste sig, at jeg ikke kunne bruge mine gryder! De skal være magnetiske for at kunne bruges til induktion. Pokkers (igen med et glimt i øjet)!

Så Lille Juleaften tog jeg igen afsted, og der stod gryder og pander på min liste. Men først skulle der skoves et juletræ! Jeg tog ned til en stor juletræsplantage - blot for at opdage, at der kun var 1 træ tilbage, som var skovet - og det var ALT for stort. Jeg fik så en fuksvans i hånden og blev sendt i en retning, hvor der efter sigende skulle være små træer. På min vej mødte jeg et ægtepar med et lille barn på armen. De kom mod mig og havde også en fuksvans i hånden, men ikke noget træ! "Skal du den vej", spurgte manden med et grin. Ja, svarede jeg lidt forbavset. "Nå, men så god tur og husk at springe", mens han grinede. Hvad mente han dog med det, tænkte jeg og gik videre med raske skridt. Så var det, at jeg kom til en grøft fyldt med vand! Det er såmænd den lille å, Gammelsøgrøften, som løber helt fra Roskilde og herud. Den var temmelig bred, ret dyb (den var ordnet med halve drænrør, så den kunne renses op), og der stod også ret meget vand i den. Nåh! Tænkte jeg. Jeg tog så en beslutning, for at gå hele vejen udenom ville koste for meget tid. Jeg smed fuksvansen over på den anden side, tog tilløb og sprang. Jeg landede fint på den anden side, bortset fra, at græsset var temmelig vådt, så jeg gled og landede med et brag på højre side. Nu var jeg sjaskvåd på højre ben! Nå, afsted og findet et træ. Det tog lang tid, men til sidst fandt jeg dog et, som jeg skar noget af. Det er bare lidt svært at se, hvor pænt træet er, når man selv skal stå og holde det! Jeg gik tilbage og mødte igen ægteparret. Manden gloede noget og spurgte, hvordan jeg var kommet over. "Som du foreslog", svarede jeg. " Jeg sprang, og jeg går samme vej tilbage". Jeg kom igen til grøften, smed først træet over, dernæst fuksvansen, og så opdagede jeg, at breden på min side var temmelig stejl, så jeg skulle springe endnu længere. Hm, jeg er altså ikke nogen vårhare længere, og det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst har sprunget længdespring (i folkeskolen, tror jeg). Jeg gik lidt længere ned langs grøften og fandt så en stor sten, som lå midt i grøften. Fint! tænkte jeg, og trådte forsigtigt ned på stenen med min højre fod, fik fodfæste med den venstre fod på den anden bred og fat i nogle grene. Da jeg sætter af, glider min højre fod på den glatte sten, og foden lander i vandet. Jeg kunne mærke, hvordan vandet sev ind i skoen, og da jeg gik tilbage med træet på nakken for at betale det og få det i net, sagde det svup svup, hver gang jeg tog et skridt. Suk, og min tur var først lige begyndt, tænkte jeg! Det starter sgu' godt!

Jeg gav ikke ret meget for træet, og så var det til Tåstrup og i Kop & Kande for at købe mine nye gryder og pander. Jeg fik en kasserolle, en kartoffelgryde, en lidt større gryde, en sautepande med buet låg og en pande. Det var da også en smule dyrt, men i det mindste fik jeg noget rabat! Det manglede også bare, når jeg nu stod der drivende våd og med en våd sok!

Så ud til hestene og ordne dem, og så til sidst på posthuset. Jeg nåede lige nøjagtigt hjem, så kom min veninde, som vi skulle holde Jul med. Hun hjalp straks med at pakke gryderne ud, og der blev sagt iiihhh og næææææh til både det ene og det andet. Det er altså fedt, at få nye hvidevarer og gryder, potter og pander, når jeg nu er så glad for at lave mad.

Jeg fik tørre sokker på, og så åbnede vi en flaske rødvin og tændte en masse stearinlys. Min veninde havde et stort bundt røde tulipaner med til mig, og det var lige nøjagtigt det, jeg manglede i køkkenet.

Så kom min mand hjem, og han ville så sætte fod på juletræet. Da han tager nettet af træet, er han ved at få hofteskred af grin! For det var da nok det grimmeste træ, han længe havde set! Ja, okay. Da han holdt det, kunne jeg godt se, at det var lidt tyndt med grene på den ene side, men det skulle jo alligevel stå op ad en væg! Men nej nej! Sådan noget gider min mand ikke at se! Så hvad gør man? Jo, man skærer træet til, tager grenene fra det afskårede stykke, borer huller i stammen og sætter de resterende grene i, så træet bliver ensartet. 5 grene flyttede han, før han var tilfreds. Men så var træet også yndigt. Min veninde grinede så tårene trillede, for det der havde hun da aldrig nogensinde oplevet! At modificere et juletræ!

Træet blev pyntet, og vi hyggede ved spisebordet. Min mand fik sin årlige risengrød (jeg kan ikke fordrage det!), mens min veninde og jeg fik gullaschsuppe.

Så oprandt Juleaften, hvor mine svigerforældre kom forbi, og senere nogle andre julegæster. Det var bare SÅ hyggeligt. Og så var det i gang med at forberede julemiddagen. Der blev kogt kartofler til brune kartoler (lakerede kartofler eller konfirmationskartofler, som vi kalder dem i min familie), smuttet mandler til ris á la mand'en, kogt rødkål og ordnet flæskesteg og and, som begge snildt kunne være i ovnen. Så klædte vi om til vores fine tøj, og vi havde alle et eller andet rødt på, som symboliserer julen. Resten af maden blev lavet færdig med hver sin sovs til and og flæskesteg, hvide aspargerskartofler og hele hurlumhejet. Det smagte himmelsk og var mørt og lækkert. Hold da fest, en god ovn jeg har fået mig der! Vi fik den skønneste rødvin til, og så var der selvfølgelig hyggesjusser efter maden. Men så var vi altså også proppede!

Så har vi sovet længe og set gamle film. Hvor jeg dog elsker Julen!!!

Juleræs på den gode måde

Jeg har haft travlt i denne uge, for der var meget, jeg skulle nå at få fra hånden, inden Julen for alvor sænker sig over os. Jeg fik ryddet ud i mit viktualierum og i bryggerset, og hvor var det dog skønt at få det gjort! Jeg har smidt ud i lange baner af gamle urtepotteskjulere, syltetøjsglas, gammel julepynt, plastikposer osv. Hvad i alverden har jeg dog gemt alt det gamle hø for!

I går kom revisoren, og så skulle vi lave årsregnskab. Det gik fint, og det har været et okay år. Dejligt at få det overstået! Og imellem det har jeg handlet ind til den store guldmedalje, for min mand og jeg holder selv Jul i år.

I dag er ingen undtagelse - jeg har lige planlagt ruten: Juletræ, Slagteren, Brugsen, Hestene, Netto, tage sol, hjem! Og så skal vi være sammen med min familie i aften. Det bliver hyggeligt. Jeg håber, at jeg når at vaske bilen, mens jeg stadig kan se lidt, for den er godt nok beskidt! Én ting er, at det er mudret ude hos hestene, men der kører mange lastbiler i øjeblikket, og de er møgplørede på dækkene. Alt det jord ligger så ude på vejen og sjasker op på bilerne, når man kører.

Efter to hårde vintre er det nu meget rart med plusgrader - men så alligevel!!! Det er nu smukt med sneen.

Nu må jeg afsted! Og så fik jeg lige et foto af en helt fantastisk solnedgang forleden dag.

Ferrarien og lastbilen med hænger

I onsdags kom der en pige, som søgte part, og som skulle prøve mine heste. Pigen er i starten af 20'erne og var meget sød, voksen og ansvarsbevidst. Vi sludrede om alt muligt, mens vi mugede ud, og så hentede vi hestene ude på folden.

Jeg besluttede at lade hende ride Baronesa først, og så kunne jeg varme Jarapa op imens. Det skulle vise sig at være en rigtig dårlig beslutning! Baronesa blev skidesur over en fremmed rytter, og gik med hovedet i sky og smidt ryg. Pigen var da også meget forbavset over Baronesas fremaddrift og store rygsving, så jeg måtte give hende lidt tips til, hvordan hun kunne få Baronesa til at arbejde i stedet for at opføre sig som et muldyr!

Jeg kunne mærke, at Jarapa var lidt træt efter ridningen dagen før, så jeg lavede masser af skridtarbejde for at løsne hende op. Og hun er altså en fantastisk blød hest at sidde på. Efter et stykke tid byttede vi så heste, og så måtte jeg lige ha' en samtale med Baronesa. Hun gik så okay, men var stadig sur! På mig altså! Pigen var meget begejstret for Jarapa. Pigen sidder pænt på en hest, men er dog lige en tand for forsigtig med hestene. Det er der måske ikke noget at sige til, når det er første gang, hun prøver dem. Og der er virkelig en enorm forskel på de to heste. Min mand, som er meget glad for biler, kom med den sammenligning, at Jarapa er Ferrarien, og Baronesa er lastbilen med hænger! Det er faktisk en udmærket beskrivelse!

Torsdag fik hestene så fri, og jeg lagde samtidigt vinterdækkener på dem, for det er ret koldt nu. Og det gør det ikke bedre, at det fortsat regner, så alt er koldt og mudret!

I går begyndte jeg at skrive lister over alt det, jeg skal nå inden Jul. Min mand og jeg har besluttet at holde Juleaften selv i år. Vi bliver først færdige med opgaven i Brønshøj kort før Jul, så vi bliver hjemme og hygger med julemad, stearinlys og julemusik. Så skal jeg for en gang skyld heller ikke bekymre mig om risikoen for indbrud, når vi ikke er hjemme!

Børnene i familien får julegaver, og jeg satte kursen først mod Netto, hvor jeg fik handlet ind og er begyndt at finde ting og sager til Julen; til konfekten, til glöggen og til ris á la mand'en! Dernæst skulle jeg så til det: Toys 'R' Us helvedet!!! Men først smuttede jeg en tur i Ikea, som er fuldstændig umulig at finde rundt i, fordi de er i gang med at bygge til/om. Og "Tøjserøjs" var et helvede! Masser af mennesker, hylende unger og lidt større børn, som absolut skulle trykke/pille/prøve alt, hvad der var tilgængeligt. Og naturligvis var der lyd på alt legetøjet, de havde fat i! Efter en rum tid fandt jeg så også julegaverne, men der mangler lige en enkelt. Så hen til kassen, hvor der foran mig stod en kvinde, som havde købt for en mindre formue. Du godeste....og det hele er af plastik!

Ud af butikken, og nu havde jeg bragende hovedpine! Og så ud til hestene, hvor der var fred og ro. Herligt!

Da jeg kom hjem, gik jeg på kontoret for læse lidt mails. Mens jeg sad der, kom der lige pludselig to stykker råvildt løbende gennem vores have. Det er altså skønt med naturens dyr så tæt på.

I dag har jeg besluttet at rydde vores lille viktualierum. Der skal ryddes ud i en masse urtepotteskjulere, syltetøjsglas, poser og andet skrammel, så det bliver det helt store commando raid! Lad os se, hvor god jeg er til at smide ud i stedet for at gemme hele møget!

Og så skal jeg lige på nettet og se på en ny indbygningsovn. Den vi har, er nu ved at være 20 år gammel, så det er vist på tide med en udskiftning. Og jeg har ikke tænkt mig at risikere, at Juleflæskestegen og Juleanden kun når at blive halvt færdige, fordi ovnen takker af!

Det er ved at være frokosttid, så hvis jeg skal nå dagens gøremål, må jeg hellere se at komme i omdrejninger! 

God weekend derude :-)
  

En aktiv tirsdag

Dagen i dag startede ellers med en smuk solopgang og en lige så smuk måne-nedgang, men det skulle hurtigt ændre sig til noget væsentligt mere kedeligt vejr!

Her til morgen havde jeg endnu engang lavet en aftale med Anette i stalden, så vi kunne ride vores heste sammen. Jeg var i stalden lidt i 9 og gik straks i gang med at muge begge bokse, strø, give wrap og lave foder. Og der blev også tid til en kop kaffe, inden Anette dukkede op og fik sat sin røde araber på fold og taget den skimlede araber ind. Så jeg hentede straks Rapse, som meget gerne ville med mig. Det var jo gode tegn! Men det foregik i let sidelæns skridt, for nu stod regnen ned, og det blæste en halv pelikan!

Hun syntes, det var skønt at komme ind i tørvejr, og jeg ordnede hende, så godt jeg kunne. Der, hvor dækkenet ligger, er hun jo pæn ren, men resten...... Nå, jeg fik da børstet det værste mudder af, men når det er vådt, får man altså en tofarvet hest. Sådan er det på denne årstid, og det må man bare acceptere.

Anette ville ikke ride sin skimlede araber, Shiron, for han havde hostet i går. I stedet ville hun arbejde med ham fra jorden, hvilket inkluderede bomme, pressenning og en Ikea pose. Alt er kommet tilbage til Rapse nu i hendes hukommelse, og det blev kun til få omgange i longen, så kunne jeg sætte mig op. Der var heller ikke det mindste tripperi i dag, og hun gik bare så fint!

Da Anette sætter Ikea posen på longepisken, var Rapse sikker på, at Godzilla havde indtaget ridehuset! Men det var kun få gange, at hun stoppede op og gloede mens hun rystede på forbenene. Hun er så nem at rette af, og der gik ikke længe, før hun koncentreret og fokuseret gik så fint for mig.

Og den hest er bare den største fornøjelse at ride. Blød, let og smidig. Jeg opdagde også, at jeg sad med et stort grin på mit ansigt. Hun er også meget følsom overfor vægt, så hun peger lynhurtigt mine unoder ud! Jeg har en tendens til at knække i venstre hofte, når jeg rider på venstre volte. Dvs., jeg kommer til at lægge vægten forkert. Og det gjorde hun mig hurtigt opmærksom på! Så træde godt ned i venstre bøjle og dreje hovedet mod højre for at strække venstre side. Så kan jeg lære det! Dygtig hest :-)

Så ud på folden med tøsen og rydde op på staldgangen og hente Baronesas outfit. Ud og hente hende, og nu blæste det rigtigt meget, og regnen piskede ned. Hun var om muligt endnu mere smurt ind i mudder, så det var en knapt så køn hest at se på: Hvid på kroppen, mudderbrun på hoved, hals og ben! Vi havde ridehuset helt for os selv, og modsat i går gik hun faktisk godt og uden danseri!

Tilbage til stalden i strid modvind, og Baronesa gik med sit hovede ind mod min ryg, så hun havde læ. Heste HADER at få regn i hovedet. Men hvem gør ikke det?! Så tilbage på folden med hende, og så kunne jeg tage mig en kop kaffe.

Det var skønt at komme hjem i varmen, få lidt frokost og sidde her på kontoret med tændte stearinlys, mens det udenfor er et forbandet vejr! Og for at det ikke skal være løgn, er der varslet endnu en storm på fredag. Får det møgvejr da aldrig en ende!

Nu vil jeg kaste mig over resten af dagens opgaver, og så skal jeg på jagt efter en god opskrift med noget fisk!

Hold på hat og briller!!!

Så skulle endnu en storm kaste sig frådende over Danmark, og det er gået hårdt ud over Jyderne. Her sender jeg lige en tanke til familie, venner og bekendte i de udsatte områder - og til søens folk naturligvis!

Det har også blæst en hel del her på Sjælland, og der har været voldsomme vindstød. Det kunne især mærkes, da vinden drejede fra sydvest til stik vest. Hold da op, siger jeg bare! Hele værkstedet knirkede, og det lød som om, der konstant var en, der åbnede og lukkede en dør. Jeg skulle hel tiden gribe mig selv i at gå ud og se efter.

Og i dag måtte jeg simpelthen droppe at ride nogen af hestene. Hele ridehuset stod og buldrede, og grene føg rundt i luften. Og så begyndte det også at regne, så det stod ned i flagrende gardiner. Jeg måtte også droppe at køre noget stråfoder ud til hestene på folden, for det ville bare flyve ad hekkenfeldt til. Det var også besværligt at muge ud! Døren til boksen knaldede i to gange, og det endte selvfølgelig med, at trillebøren væltede - med alt møget! Så i dag har stort set været en gang dobbeltarbejde hos hestene. Men hestene havde det okay. De har dækkener på og stod med rumperne mod vinden og regnen.

Da jeg kom hjem, gik jeg lige en tur rundt om huset for at se, om alle teglene lå der endnu. Det gjorde de! Og i haven var der ingen væltede træer. Kun fuglehuset stod lidt skævt, og al fuglefoderet var blæst ud af det. Nå, det kan fasanerne få glæde af.

Så ind på kontoret og samle ting sammen til revisoren, og da jeg kiggede ud ad vinduet, så jeg en blåmejse, som fast besluttet klyngede sig til røret med mejsebolde. Den spiste løs, mens den fik nogle ordentlig svingture og ikke mindst karruselture! Den må da blive rundtosset!

Allerede nu kan jeg høre, at vinden er løjet en del af, og nu vil jeg sætte et rugbrød i ovnen, og så kalder weekenden!

Blåmejsen i fuld gang med en sving-om i kombination med mad!

Rapse, min Rapse!

Dagen i dag startede som en kæmpe kontrast til dagen i går med den mest fantastiske solopgang og blå himmel. Jeg havde lavet en aftale med en af pigerne i stalden om, at vi skulle ride vores heste sammen.

For jeg må jo desværre indrømme, at det har været svært for mig at tage mig så meget af Rapse, som jeg faktisk burde! Ofte har jeg valgt at ride Baronesa og så longere Rapse - men jeg skulle ha' været bedre til at dele sol og vind lige mellem dem. Det er jo synd for Rapse, som bag sit - engang imellem - lidt usikre ydre bare gerne vil være en dygtig pige!

Og det er min egen skyld, at hun ikke er blevet bedre til at være alene; både i stalden og i ridehuset. Jeg har bare ikke orket, og jeg er måske også lidt skuffet over, at Rapse er en så meget mere sensibel hest end sin mor og sin halvsøster, som bedre kan klassificeres som "cool" heste. Men i bund og grund minder Rapse meget om min gamle hest, og til gengæld vil jeg sige, at Rapse er dybt, dybt intelligent, og hendes følsomhed gør hende i stand til at filme min sindsstemning lige med det samme. Og så er hun den mest kærlige og sjove hest.

Så NU skal det være! Rapse skal ud af børnehaven og på den rigtige skolebænk igen. Det er et spørgsmål om træning, og at jeg tager mig sammen!

Jeg greb chancen til at lave en aftale med Anette, for jeg ville gerne starte op og få noget godt ud af det; for Rapses skyld især. Og når der står en hest i stalden, er der straks ro på Rapse. Og det var også rigtig hyggeligt at stå og strigle hende og rede hendes enormt tykke hale ud. Og så er hun altså kæmpe stor! Ikke bare bred (og småfed); også høj! Hun er højere end sin mor nu.

Og det var første gang, at jeg sådan rigtigt skulle ride i den nye sadel. Jeg longerede hende lige et par omgange på begge volter, og så var det op at sidde. Intet problem. Rapse kunne dog straks mærke, at det der på ryggen føltes anderledes! Det er faktisk også et godt stykke tid siden, jeg sidst var på ryggen af hende, og jeg kunne godt mærke, at hun også lige skulle tune sig ind på balancen. Så i starten var det meget trip trip og stakato-trav, og så lige så stille slappede hun af, og vi kunne lave noget volte arbejde. Det endte med et okay trav arbejde, fin galop (den er fantastisk!), trave af og skridte af. Og så var hun også træt!

Anette skulle ride et stykke tid endnu, så jeg gik over med Rapse. Hun måtte dog lige tage mod til sig for at gå forbi en ghettoblaster i ridehuset, som stod lige ved udgangsporten. Men når jeg insisterer med en bestemt stemme, så gør hun også, hvad jeg beder om.

Ud i solen og så ind på staldgangen, hvor en anden hest stod og hyggede sig i boksen. Så måtte jeg ellers i gang med et par håndklæder, for hun var godt svedt. Og lige inden jeg satte træktovet på hende for at trække hende på fold, fik jeg et ordentligt hestekys af hende. Hun nusser mig på kinden med sin store (og lidt ru) mule, og det er så afgjort et kærtegn fra hendes side.

I morgen kommer hun i longe, og så skal hun ellers ud at lave noget så ofte som overhovedet muligt - Rapse, min fine Rapse!

Gråt og trist

I dag har været en ualmindelig kedelig dag!! Kedelig på den måde, at det faktisk aldrig blev rigtig lyst. Men så tændte jeg kalenderlyset og lidt andre hyggelys på kontoret, mens jeg fik lavet dagens dont og lyttet til 100FM imens.

Udenfor går de små fugle til foderet, og i det fjerne gik der panik i bagboens hvide gæs, da ræven kom et smut forbi. Det blev dog ikke til gåsesteg i dag for ræven.

Om onsdagen er det mig, der har aftenvagten i stalden. Dvs. man skal lukke heste ind og fodre til aften. Og selvfølgelig skulle det begynde at regne, da jeg kørte hjemmefra, og mudderet blev endnu mere mudret og alt vådt og koldt! Hestene går p.t. med regndækkener, men de bliver skiftet ud i morgen med vinterdækkener. Så de er da pæne nok på selve kroppen - men så skulle I se deres halse, maner, ben og hale...suk! Og vandslangen er taget fra for vinteren, så alt er bare SÅ besværligt. Hvor jeg dog ønskede, at vi havde et vandspiltov i stalden. Men det er der ikke plads til, så vi må slås med vandspande og håndklæder i lange baner. Halsene og manerne kan jeg ikke gøre så meget ved. Jeg prøver at tørre dem, så godt jeg kan og så børster igen. Heldigvis har mine damer korte maner, ellers havde de da stået med tykke mudderpølser!

Og så er den klagesang forbi, for midt i alt det besværlige sniger der sig en lykkefølelse ind, når jeg står og ordner hestene. De nyder at blive ordnet, og de nyder samværet. Og så må det blive så godt, det nu kan, inden vi skal ud at ride. Heldigvis har jeg kort til naboens ridehus. Hvis jeg havde stået og manglet både vandspiltov og ridehus, så havde jeg fundet et andet sted til hestene - med ridehus som et must. Det er helt sikkert!

I næste uge kommer en pige og skal prøve Rapse. Jeg er SÅ spændt, for hun er bare så sød at snakke med i telefonen, og vi har mange ligheder, når det kommer til hestene. Jeg håber og be'r til, at Rapse og pigen vil klikke, for jeg har sådan et stort behov for en, der kan komme og ride engang imellem. Det holder ikke, at jeg kun får redet i perioder, fordi jeg også er med ude at arbejde - ofte til meget sent. Det sidder der måske nogle derude og ryster lidt på hovedet af, at jeg ikke overkommer. Men jeg er sgu' ikke nogen vårhare længere, og hårdt fysisk arbejde og samtidigt ha' alt med hestene og huset og kontorarbejdet derhjemme, så rækker hverken fysik eller energi længere. Mine arme er slidte efter både hårdt arbejde, heste og brækkede knogler, så jeg vil godt passe lidt på mig selv. Det skal ikke ende med, at jeg render rundt med bøjet ryg, hjulbenet og to kunstige knæ! Jeg synes, at det er slemt nok, at jeg har behov for læsebriller ;-)

Nu vil jeg give min mand en hånd med på værkstedet, og så skal vi ind til ild i brændeovnen og spaghetti bolognese!

Snigløbet af en forkølelse

Lige nøjagtigt dagen efter, jeg landede fra SICAB, røg jeg ned med en gevaldig forkølelse! Først snot i lange baner, og siden hoste, som holder mig vågen om natten. Feber har der heldgivis ikke været meget af, men alligevel bliver jeg hurtigt forpustet og træt; især når jeg er hos hestene. Og her havde jeg glædet mig til at komme i gang med hestene igen - bare for at blive sparket tilbage til udgangspunktet. Øv! Jeg hader at være syg!

December er kommet, og det er nu, der skal hygges i det lille hjem! Jeg har pyntet lidt op, og adventskransen er fundet frem. Ja, i år har jeg altså ikke bundet en af gran, tuja og buksbom, som jeg ellers plejer. Nu står der en meget, meget smuk gylden metalting i flot design med fire bloklys, der hver har fået et julebånd. Det er meget enkelt - og faktisk også ret flot.

Adventsstagen købte jeg, lige inden jeg tog afsted til Sevilla. Det er en smule pinligt, for den er købt for et gavekort, som jeg fik for 3 år siden! Problemet var bare, at gavekortet var forsvundet! Jeg har ledt alle vegne, men kortet var pist væk! Der stod 500 kr. på det, så jeg var ærgerlig. Og jeg havde oven i købet fået det af en rigtig god veninde. Men det skulle vise sig, at jeg havde gemt gavekortet godt! Det var nemlig sådan et plastikkort, og det havde jeg såmænd sat ind i kortholderen i min pung! Så har jeg har rendt rundt med det i 3 år uden at vide det. Flot, Fru Larsen!! Så dagen før afgang, styrtede jeg til Roskilde og ind i Imerco. Og skæbnen er altså en sjov fætter. Jeg har længe sukket efter denne flotte adventstage, men jeg syntes, at den var lidt dyr. Men så står jeg der og ser måbende på et skilt, hvor der står, at lige netop min stage er sat ned fra 1.199 kr. til 499 kr.!! Tror I lige, at jeg fik flået en kasse ned fra hylden og betalt med det vuns med mit gavekort! Lidt heldig har man vel lov at være.

Det er svinekoldt udenfor, og jeg fodrer de små fugle flittigt. De kommer til gengæld i stort tal og tager for sig af retterne. Spætten tager også sin del, og fasankokken snupper det, der falder til jorden. Han var i øvrigt ved at blive morgenmad for ræven her søndag morgen. Jeg stod i køkkenet og kiggede ud på fuglehuset, der myldrede med musvitter og blåmejser. Pludselig kom fasankokken under stort ståhej flyvende ind i haven, og han gav den gas med en larmende morgenvelkomst. I det samme kom en ræv i lav højde i skarp trav direkte mod fasanen. Men den opdagede mig, da jeg bevægede mig bag ruden. Det er nok den største ræv, jeg længe har set! Og flot, flot pels! Jaaaaa, den vil nok ikke se så tosset ud rundt om min hals. Hm, Hr. Ræv, jagten er jo gået ind.....

Nu vil jeg ind og sætte en godt krydret gryderet over og så ellers gøre en gevaldig indsats for at slippe af med dette her snot-halløj! Jeg har ikke tid til det! Jeg skal op og se til mit føl, og jeg får snart besøg af revisoren, som skal ha' diverse til årsregnskabet. Og så er det jo snart Jul!!! Kalenderlyset bliver tændt - sammen med alle de andre stearinlys i køkkenet, der er tændt op i brændeovenen, og blød julemusik. Så er der skruet op for julehyggen!!!

"Chestnuts roasting on an open fire, Jack Frost nipping at your nose.." Skøn sang! Lyt til den her: http://www.youtube.com/watch?v=KFJlOxIfKEM

Hjemme igen

Sikke en fantastisk tur til Sevilla og SICAB 2011. Jeg kan varmt anbefale alle elskere af PRE racen til at tage derned og se toppen af poppen og alle de fantastiske heste! Og ja, det er altså de absolut bedste af de bedste heste, der er samlet, og det er i den grad med til at sætte ens egne heste og avl lidt i perspektiv! Vi er jo glade for vores heste og avler efter det, som vi mener er rigtigt, men alligevel - det er altså sundt at komme til hovedlandet og se absolut topklasse.

Jeg tog afsted sammen med en god veninde, som jeg har kendt i en del år efterhånden. Og det har været gennem PRE sammenhænge her i Danmark, at jeg har lært hende at kende. Og ikke nok med det - Gunvor, som hun hedder - og jeg har samme blodlinier i vores heste, eftersom vi begge har købt heste fra samme stutteri i tidernes morgen.

Vi ankom til Sevilla onsdag aften og checkede ind på vores hotel, som lå et kvarters buskørsel fra den store kongreshal, hvor SICAB bliver afholdt. Vi var godt sultne, og spurgte receptionen efter en god restaurant. De anbefalede et sted, som hedder Vinacle og reserverede bord til os, mens vi pakkede ud. Da vi kom derhen, var vi ved at fortryde, for det så farligt fint ud - og meget dyrt! Men det var ikke så galt, og tjeneren var helt fantastisk og med en god portion humor! Vi fik en fiskesuppe kogt på skaldyr og andet godt, og som indeholdt de skønneste rejer og lidt pasta. Da jeg så portionen, troede jeg, at den var meget lille - lige indtil, jeg opdagde, hvor dyb tallerkenen var! Og så bemærkede Gunvor, at terrinen med suppen stod bag mig, så det var bare om at spise op! Vi kunne trille derfra og gik lige på hovedet i seng!

Torsdag morgen blev vi hentet af min veninde Debora, som var lykkelig for at se os (og omvendt! Jeg har ikke set Debora siden SICAB 2009!). Og så blev der ellers fortalt sladder, politik, heste og meget andet. Og så var det ind og se alle herlighederne, og der foregik jo alt muligt, så hovedet snurrede rundt! Vi så bl.a. showkonkurrence og alta escuela, som er den høje, spanske skole. Og mange de ryttere kan altså ride! Vi så også noget af küren, og det var lidt blandet med ridningen. De spanske heste lærer meget hurtigt, og der er altså en tendens til, at de spanske ryttere ikke har så meget tålmodighed. Det ender ud med, at hesten ikke er gennemarbejdet og kun gør øvelserne halvt. Rigtig ærgerligt! Men så er det fedt endelig at se en rytter, som har gjort sit hjemmearbejde ordenligt med god grundridning og langsom opbygning til de svære øvelser.

Fredag kunne vi så koncentrere os lidt bedre og begynde at pinde ud, hvad vi havde lyst til at se, og ved middagstid stødte to danskere mere til. Vi endte i den internatinale bar, hvor der var fri bar alle dage - hele dagen! Det var Mexico, der havde sponsoreret det, så vi slap altså ikke for mexicansk trut-trut-trutterut i stor stil - og tro mig! Er de først begyndt, holder de altså ikke op igen!!! Jeg gik derfra med tinnitus på højre øre!

Men det var yderst interessant at bruge lidt tid på at være på den Internationale ANCCE stand. Der var altså en vis stolthed i at se væggen med alle mulige fotos af champions fra hele verden, men også en stor indrammet plakat med logoer fra alle de foreninger, som er godkendt under ANCCE. Og der stod vi - Dansk P.R.E. Avlsforening - på øverste linie! I ANCCEs øjne er der ikke noget, der hedder stort eller småt. Er man en forening, der tager tingene seriøst og arbejder godt for racen og er godkendt, så er man også inde i varmen!

Vi mødte mange interessante mennesker fra bl.a. andre foreninger rundt om i verden. Vi udvekslede erfaringer og div. nyheder fra vores lande (ja, det er altså ikke gået Europa næsen forbi, at DK har fået en Socialdemokratisk regering!). Og derudover mødte vi også eliten inden for avl af spanske heste, så som "El Rey" - Kongen - Miguel Angel de Cardenas Osuna og Doña Maria Escalera, som straks slæbte os afsted for at se hendes heste. Hun er nok noget af det mest karismatiske menneske, jeg har mødt!

Og så var der jo hestene, som var af virkelig topklasse i år! Skimlerne dominerer igen, og der er kommet størrelse, højde og luft under hestene - og alligevel har avlerne formået at beholde racepræget. Og vi har set gangarter, vi kan sukke efter og rigtig god ridning.

Og så var der jo den store hal med alle standene med tøj og andre gode sager, og jeg fik da også købt noget af det, som jeg kom efter! Først købte jeg en ponygrime til mit uartige føl, som er vokset så meget, at følgrimen nu må på lager! Dernæst lykkedes det mig at finde de spanske leggings i sorte, og jeg glæder mig til at komme ud at ride i dem. Og sidst - men ikke mindst - så fik jeg endelig et Traje Corte - original spansk drag i en farve, som ikke er helt traditionel. Men jeg blev draget af den, og skæbnen ville ha' det sådan, at det sad, som var det syet på mig! Og så blev jeg ikke engang flået i pris!

Dagene bare fløj afsted, og vi har fået så meget god mad! Og det har været skønt at være afsted med 3 andre PRE entusiaster og ikke mindst møde andre PRE elskere fra andre dele af verden, herunder vores svenske venner. Dejligt at se jer alle!!!

Jeg kan fortælle meget mere, men der skal også være lidt til bloggen de næste par dage ;-) Jeg havde jo også købt nyt kamera dagen før, og det er altså noget hø! Jeg fik slet ikke lært det at kende, så jeg havde store problemer med at fotografere indendørs. Det kan jeg så lege lidt med de næste måneder. Nu får I lidt fotos fra SICAB og klik på dette link, så får I musik til : http://www.youtube.com/watch?v=5vzN_ARBIso



En hingst af rent Cartujano blod blev trukket ind i hallen med stande for ANCCE, stambogen og alle stutterierne. Læg mærke til, at man er ret ligeglad med, at der er tæppe på gulvet!

 

Den Internationale stand, hvor alle kunne mødes og få gratis drikkevarer. På plakaten på væggen kan man se alle de foreninger verden over, som er godkendt af ANCCE. Den danske forening står på øverste linie, nr. 2 fra højre.

 

Meget mærkeligt med høj, blå himmel, 20 grader og akacietræer med blomster og blade - og så julemusik fra indkøbscenteret!





Den store hal med konkurrence i Cobra - 3 hopper. Alle hopper føres i halsremme med stutteriets logo i messing, og der er store klokker på. Så det var det helt store jule-bimleri!



Denne helt vidunderlige klassehoppe af stor størrelse blev fremvist i mønstringskonkurrencen. Der konkurreres nemlig også i, hvem der er bedst til at mønste en hest. Og ja, hun og hendes mønstrer vandt selvfølgelig :-)



Spanien er eminente, når det kommer til kørsel. Her en en-spænder med en brun PRE hingst, der gik passage hele vejen!




Om søndagen er der uddeling af specialtitler - og der er mange! Hele den store hal var spækket af heste og vogne. Det er hingste og hopper. Og ikke så meget som én eneste hingst rokkede med ørerne! Sådan! Prøv lige det med varmblodsheste her i DK!!


 

Cobra med brune hopper.

 

Den Internationale stand, der fik besøg af et mexicansk band!



Toppen af poppen besøgte den Internationale stand. Jeg sidder yderst til højre, og dernæst mod venstre er det Gunvor Ejstrup, "El Rey" Miguel Angel de Cardenas Osuna og fra Israel, Carmen Deville. Bag mig som nr. 2 fra højre står Doña Maria Escalera.



Doña Maria Escalera syntes, at det var helt fantastisk, at vi ville tage et foto som minde.



En cobra på 3 hopper står og venter på at få nogle "goodies" fra Pavo vognen med hestefoder.



Skimmel hoppe fra stutteriet Cardens Osuna - meget specielt prikket a la en knabstrupper, som vi kender herhjemmefra.



Fra showkonkurrencen - hest og ild. Og den var ret ligeglad - hesten!



Endnu en dejlig cobra med 3 hopper. De er vant til at blive ført i halsremme, så der er plads til at tale i mobilen!



Imellem konkurrencerne er der plads til at lave "show off" mellem hallerne. Her 3 vaquera ryttere (spansk western ridning) på deres velgående heste.



Smukke vaquera heste!



Denne duo blev nr. 3 i showkonkurrencen. Fører og hest i linier - meget smukt program! Der blev endda vist fri trav! Han løb hurtigt, men det var også tydeligt, at hesten trak ham afsted! Her laver han show-off med hingsten, som står i en smuk piaff.



Dejlig cobra med 3 brune hopper.



I en stor hal står alle hopperne - og læg mærke til, at der er gulvtæppe på gulvet!

  

Velreden fuks PRE til küren.



SICAB kalder

Så kom endelig dagen, hvor jeg skal afsted til Sevilla og opleve den årlige store hestemesse, SICAB. Det afholdes i et stort kongrescenter, og alle vegne står der heste. I en stor hal med gulvtæppe står alle hopperne. Det er fine forhold! Mellem hallerne står der række efter række med bokse, og her står alle hingstene. Ude langs kanten af grunden står der flere bokse, og her står kørehestene og showhestene. Flere store telthaller indeholder vaskepladser og træningsbaner. Inde i hallerne er der tæt pakket med stande, som har rideudstyr, tøj, lædervarer, vin og champagne (cava), boghandler osv. osv. Det er simpelthen et mekka for heste elskere!

Hvert år vælger ANCCE et land som tema, og i år er det Argentina. De har en stor 130 m2 stand, og de har importeret 2 tons oksekød for at reklamere for deres helt fantastisk kødkvæg. Har I ikke prøvet at smage argentisk oksekød, så skal I gøre jer den tjeneste. Metro har som regel argentisk oksekød, så det er til at få fat i.

Der er også forskellige foredrag, man kan melde sig til, og jeg skal også til et møde med konkurrenceafdelingen og dernæst en tur ned til den Internationale stand, som i år byder på frie drikkevarer, og så kan man købe mad. Og det er alle dage og hele dagen! Vi går altså hverken sultne eller tørstige hjem!

Jeg har været så heldig, at en af pigerne i stalden straks tilbød at passe mine heste, mens jeg er væk, og jeg er hende så taknemmelig! Så i går fik begge heste en ordentlig strigletur, og Jarapa fik børstet hele sin hale igennem. Det er utroligt, så kraftigt hår hun har! Hun nød det i fulde drag, mens hun spiste af sin wrap og skulle ind imellem lige nusse mig igen med mulen. Til sidst rensede jeg hendes hove, og hun løftede pænt hovene efter tur, når jeg bare nærmede mig hendes ben. Hun er altså bare en god pige! Så fik de begge et kys på mulen og et par hestebolscher, og så var det hjem og begynde at samle lidt tøj sammen til kufferten.

Nu er det onsdag morgen, og jeg har pakket. Katten var skidesur, da jeg hentede kufferten, for hun ved udmærket godt, at der så vil gå et stykke tid, før jeg er hjemme igen. Hun hoppede demonstrativt op i kufferten og langede ud efter mine ben, når jeg gik forbi. Og i går - i sjov - truede min mand mig med en ekstra regning, for nu skulle han jo passe katten og selv lave mad! Skal han tømme kattebakken, måtte det gå under det, der kaldes smudstillæg!

Nu skal jeg lige lave et par småting her på kontoret, og så er det på hovedet i bad. Nøj, hvor jeg glæder mig!!!

Birketræsuhyret i tågen!

Det var mig, der havde morgenvagten i stalden, så det var tidligt op og en kande kaffe under armen. Hestene hilste mig sultne velkommen i stalden, og mens de tyggede i sig, tog jeg mig en stor kop varm kaffe. Tågen lå tungt igen i dag, og det dryppede af væde fra alle træerne. Det er klart, når der lige pludselig kommer varme, og vi har haft et par kolde dage, så skabes der kondens i den helt store stil.

I dag er det den 20. november, og det er lidt sjovt at sammenligne dagen med præcis for 1 år siden! Sidste år: Dyner af sne og frost. Nu: +7 til 11 grader og tåge. Sne er da smukt, men den kan tids nok komme og gøre livet besværligt for os alle sammen.

Så jeg har ikke taget nogen fotos i dag - det kunne være helt lige meget, for der ville bare være en firkant med noget grynet grå/hvidt indeni!

I går tog jeg de sidste krukker ind for vinteren, og så fik jeg sat foderbrættet op til fuglene og hængt cylinderen med mejsebolde op. Der gik ikke ret lang tid, så kom de første besøgende. Fasanerne fodrer vi også nu, og de går i flok for vinteren. Det ser altså godt ud med 5 flotte fasankokke, der spankulerer gennem haven.

Og så i dag var det også dagen, hvor Baronesa og Jarapa skulle ha' en ormekur! Det har været voldsomt med orm i år, og selv de stærke stålmaver må bøje sig for orme-okkupationen! Mine havde lige nøjagtigt så mange, at de skulle behandles - og tro mig - det er IKKE populært! Og jeg skulle jo ha' det overstået, så jeg startede med Baronesa, som ikke er så frygtelig glad for at blive rode-rage-pillet på mulen. Hun spottede straks hade-sprøjten i min hånd og pustede næseborene op og lod mig vide, at DET DER kunne jeg GODT GLEMME!! Det endte med, at jeg måtte tage fat i hendes mule, så jeg kunne få stukket den lille pasta-sprøjte ind i hendes mund, og så var jeg godt klar over, at der skulle bestikkelse og overtalelse til, før hun gad snakke med mig igen!

Lettere svedende gik jeg så ind til Jarapa. Hun kunne jo både høre og se, hvad der foregik, og hun lignede en lille forskræmt mus, da åbnede hendes boksdør. Men hun vil så gerne være dygtig, og hun var godt klar over, at hun slap altså ikke. Hun fnøs og bakkede, og jeg var hurtig - fat over næseryggen, ind med sprøjten og trykke til - færdig slut. Og FØJ, hvor må det smage ulækkert! Jeg kunne se væmmelsen i hendes hovede. Men Jarapa er noget af det mest tilgivende væsen, og der gik ikke længe, før hun nussede mig på kinden og gav mig et hestekys - med ormekur på!

Da hestene være færdige med at spise, begyndte jeg at lukke dem ud. Jeg starter altid med hopperne. Først mine egne, som jeg tager samtidigt. Ind til Baronesa først, og hun var overbevist om, at træktovet i min hånd var endnu en ormekur! Fnys og prusten, indtil jeg bad hende om at komme ned på jorden og følge med. Nå okay, så meget for det spil fra galleriet! Hen og hente Jarapa, og så traskede vi ud til folden.

Det gik tjept med udeboksene, og så var det hestene i indestalden. Først en araber og dernæst en 3 års frieser vallak, ved navn Cæsar. Det er den mest rare hest - intet ondt skabt i den - men det er også den største kylling, jeg har mødt! For der findes mange farlige ting derude i den store verden, mener han, så det er altid godt at gemme sig bag ved et menneske (600 kg kulsort Frieser? Helt sikkert!)! Og i dag var han sikker på, at NU var hans korte hesteliv slut! For DER lå en MEGET FARLIG bunke-et-eller-andet-ubestemmeligt. Det var såmænd et birketræ, som var blevet fældet i går, og nu lå i nydelige bunker med småkvas, grene og stammen skåret op. Jeg har aldrig set en hest spærre sine øjne så meget op, som Cæsar gjorde i dag! Han zig-zaggede bag mig og prøvede at undgå det farlige, som garanteret ville springe direkte i struben på ham hvert øjeblik. Selv ikke, da jeg fik ham så tæt på, at jeg kunne lægge en hånd på nogle af grenene, ville han tættere på og snuse. Han blev en hel meter lavere og krabbede forbi bunkerne ud til folden.

Da det var traver-frieser plagens tur til at komme ud, kiggede han også, men han var i det mindste så modig, at han snusede til grenene - og fandt ud af, at man også kunne tygge i dem! Det kunne han så gå ud på folden og prale af overfor Cæsar.

Og så var det ellers udmugning, strø halm, veje wrap af, lave mad - og endnu en tår kaffe.

Og lige om lidt vil jeg ha' mig noget frokost og vaske endnu mere tøj!! SICAB i Sevilla nærmer sig med hastige skridt! God søndag derude!

Ny pige i klassen

I sidste uge ankom der en ny hest til stalden. En af pigerne har købt en hoppeplag, men den kommer først til stalden i starten af næste år. Og pigen vil jo gerne ride, så hun fik lov til at låne en 4-5 års varmblodshoppe af en god veninde.

Hoppen hedder Victoria og er skimmel. Så hun falder meget godt ind sammen med mine to hopper. Efter et par dage på en fold alene, lukkede vi hende ind til mine to tanter. Rapse blev straks ellevild og med vrinsken satte hun afsted for at møde den nye. Men Victoria var ikke sådan lige med på et mule-til-mule møde med det samme og stak afsted med Baronesa og Rapse lige i hælene. Rapse bliver ofte lidt for ivrig, og det ender altid med, at hun får indkasseret et spark. Det fik hun også - lige i bringen, men ikke noget hårdt heldigvis. Så kan hun lære det! Baronesa behøvede bare lige at markere, at det var hende, der bestemte, og så gik hun hen til sin halmbunke igen og forsynede sig. Og så kunne Rapse ellers få lov til at bruge tid på Victoria. Og hun forsøgte meget ihærdigt! Flere gange inviterede hun Victoria til at komme ind til sig, men Victoria har masser af erfaring fra en stor hesteflok, så hun gjode sig kostbar.

Jeg har endnu ikke set, at de har stået tæt sammen eller har kløet hinanden. Victoria har i hvert fald uden piv accepteret, at hun er nederst i hierakiet indtil videre. Det er dejligt med en hoppe mere på folden, så der ikke er noget hyl, når jeg tager den ene af mine heste ud for at tage ud at ride.

Dagene bliver kortere og kortere, og det er meget få blade, der er tilbage, og som krampagtigt hænger fast i træerne - endnu. Fasanerne har indfundet sig i flokke i vores have og på resten af ejendommen, så dem er vi også begyndt at fodre. Jeg har været ude og købe solsikkefrø og mejsekugler, og så vil jeg sætte foderhuset op i morgen.

Dagen i dag startede meget tåget, men op ad dagen brød solen igennem, og det blev ualmindeligt smukt vejr. Solen varmede faktisk også. Og kl. 16 er solen gået ned bag bagboens træer og nypløjede mark. Ude i øst er månen stået op, og den er farvet knaldrød af solen, der er på vej ned. Meget flot syn.

Og nu tæller jeg dage! Den 23. november tager jeg og en veninde afsted til Sevilla til den årlige konkurrence og hestemesse, SICAB. Over 1000 heste deltager i forskellige konkurrencer; men primært til de morfologiske konkurrencer, hvor der skal findes spanske champions. Derudover er der konkurrencer i kørsel fra 1-spand og op til 8 spand, marathon kørsel, dressur, spring, doma vaquera (den spanske western form), alta escuela (den høje skole), shows hver dag og ikke mindst haller fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af rideudstyr, tøj, sko, tasker, nips, kunst osv. Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig?

Jeg glæder mig også meget til den skønne mad, som jeg ved, at vi skal smage. Det er altså et hit at kende nogen, som bor i området. De kender alle de små snedige steder, hvor der aldrig kommer turister. Og himmel - noget skøn mad! Min veninde, Debora, som bor udenfor Sevilla oppe i bjergene har allerede booket bordet på en lille bar i Valencina. Når man træder ind, er det som at blive beamet tilbage til 1970'erne! Der er klinker på gulvet, nogle få ting som pynt på de rustikke, hvidmalede vægge. Og i midten troner nok det største ildsted med "hat" over. Borde og stole er rustikke træmøbler, og der bruges ikke midler på hvide duge og fancy opdækning. Det er jo heller ikke det, der får maden til at smage så godt, og baren har ingen problemer med at lokke kunderne til, skulle jeg hilse at sige!

Nu er der ikke engang 8 dage til. Sevilla here I come!

Solnedgang i november.

Forude venter Spanien

Oktober gik og november kom - stadig med tørvejr. Dog har mange af dagene været enten med tyk tåge, diset eller bare gråt! De dage har været lidt irriterende, for vi har været meget afhængige af dagslyset, mens vi var i gang med at fuge de sidste vinduer. Vi måtte stoppe tidligere og tidligere, og det nyttede ikke at bruge en lampe, for den gav bare genskin i den glittede fugemasse.

Nå, men vi blev endelig færdige med at fuge vinduerne, og vi kunne aflevere platformen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg fra august, så var det en godt brugt og møgbeskidt lift vi fik leveret, med forknoklede stik og løse installationer. Men på trods af det har den holdt hele vejen (heldigvis!), og det var rart at få den afleveret. Farvel din gamle møgpram!

Nu er husbonden så i gang med det indvendige - sætte lister på vinduerne og efterisolere brøstninge og lægge nye vinduesplader på. Det er helt sikkert, at beboerne kommer til at mærke en meget stor forskel - både hvad angår varme i lejligheden, men så sandelig også på varmeregningen!

Og vi er blevet dus med mange af beboerne: Anette, Claus, Frank, René og Michael (af beboerne kaldet tvillingerne), Finn, Marianne, Lizzie med cyklen - og så er der de to eneste beboere, som har været en anelse modarbejdende - Tudsen og Fru Suresen, blev de kaldt. Det har været et godt sted at arbejde, men Københavnere er og bliver et besynderligt folkefærd!

For et lille stykke tid siden blev min mand bedt om at "eliminere et par byrotter"; læs: skyde nogle by-duer. Trods alle mulige foranstaltninger blev to duepar ved med at vende tilbage til de samme altaner og sidde de samme steder og overskide alt! Det var afsindigt ulækkert - og faktisk også ret sundhedsskadelig for mennesker. Og eftersom man godt må regulere skadevoldende vildt - og at duejagten gik ind 1. november, ja så tog husbonden sin luftbøsse med. Den skyder et lille hagl afsted ved hjælp af trykluft.

Men det skulle vise sig, at disse her by-rotte-duer er mere skudstærke end skovduer! Skovduerne dratter døde ned, når de bliver ramt af sådan et hagl - men by-duerne! De flyver helt op til 35 meter, før de klapper vingerne samme og ryger til jorden! Og det skete så med nr. 3! Den blev ramt klokkerent, men fløj de der 35 meter mod lyskrydset. Lige før hjørnet faldt den til jorden og landede lige for fødderne af en fuld stodder, som åbenbart var på vej hjem fra den lokale beverding! Han gloede noget, da duen landede med et klask foran ham, og han udbrød: Hva' hælved! Nu skyder de kraftstajl'me også ænder inde i byen! Jeg var netop på vej hen for at samle duen op, og jeg hørte udmærket godt den udtalelse. Bare du ikke er en and, svarede jeg ham - og så kunne han selv spekulere over, om jeg mente fuglen eller udtrykket, man bruger om noget, der ikke er sandt/sat i ved en fejl i aviserne.

Og nu varer det ikke længe, før jeg stikker en tur til Sevilla til den årlige hestemesse, SICAB! Jeg glæder mig SÅ meget. Mere om det senere, for nu må jeg hellere se at få smidt en steg i ovenen - ellers får vi da aldrig aftensmad!

Den smukkeste oktober

Jeg må sige, at oktober måned i år har været ualmindelig smuk! Og det er den stadig, selvom den nu synger på sidste vers.

Endnu engang stod jeg op til en tyk tåge, og den var endnu tykkere end forleden dag. Nu var sigtbarheden helt nede på 30 meter - og stadig kørte bilisterne rundt uden tågelyterne tændt. Jeg er egentlig rystet over, hvor sjuskede og tankeløse de danske bilister er, og da jeg skulle handle et par småting i Netto, var der da også en, der var pottet ind i en anden bil på parkeringspladsen. Flot! Og så stod der 4 mennesker og gloede på bulerne og kløede sig i nakken.

Min mand er blevet syg, og det var hans mening at tage på arbejdet. Men han blev beordret ind på sofaen, og det protesterede han sjovt nok ikke imod. Jeg tog ud til hestene, ordnede bokse og foder og så ud at ride. Og det er altså specielt og meget hyggeligt at ride i en tyk tåge. Alt er helt tyst, og det er kun lyden fra dalende blade og fugt fra træerne, man kan høre. Hestene er som altid glade og arbejdsvillige, og på denne årstid er der en ekstra bonus - nemlig et æble fra æblelunden, når de skal ud på folden igen.

I berberishækken sidder rødkælken og synger sine yndige triller. Hannen synger også om efteråret, og det gør mig lidt vemodig, for så synes foråret så langt væk.

Da jeg kom hjem, måtte jeg en tur ud med kameraet, for det er nu, man skal fange de fantastiske efterårsfarver. Se bare her:

Mine store hortensia i krukker skal snart i vinterhi.



Berberishækken står i de mest fantastisk farver lige nu med røde bær.





Vores amerikanske tulipantræ med de meget store blade er lige facinerende at se efterårsfarven på hver år.



Rytteren i tågen

Udsigten fra vores baghave, som i dag ikke rakte særligt langt.

Der har ligget en tyk tåge over landet hele dagen, og visse steder var sigtbarheden nede på 100 meter. Da jeg kørte i byen for at handle, undrede jeg mig over, hvor mange bilister der tilsyneladende har glemt, at deres biler er udstyret med tågelygter. Mange af dem - selv dem med xenon lygter - var svære at se på afstand.

Jeg fik handlet ind, og inspireret af en kommentar på Facebook, står den på Stegt flæsk med persillesovs i aften! Jeg skulle også forbi dyrehandlen og købe en pose Hills tørkost til vores kat. Jeg skal passe godt på hende nu, for hun er 14 år og har brug for noget ekstra. Hun er ellers i rigtig fin stand, og ingen vil gætte på, at hun er så gammel. Hun kan stadig lege og være fræk, og hun spinder højt, når vi begge er kommet hjem og sætter os på gulvet foran brændeovnen og giver hende noget kvalitetstid. Hun har også alle sine tænder endnu, og der er stort set ikke spor af tandsten. Hun er en sund kat og har altid været det. Og sådan skal det helst blive ved med at være, så derfor har jeg ingen skrupler over at købe noget foder til hende, som koster kassen! Passer man godt på sin kat, er det ikke usædvanligt, at de runder de 20 år.

Efter indkøbet kørte jeg ud til hestene. Der var ikke en sjæl i stalden - udover hestene og kattene selvfølgelig. Jeg mugede begge bokse, fik vejet wrap af og lavet foder. Mens jeg mugede tænkte jeg på, hvor heldig jeg egentlig er med mine heste. De er nøjsomme og meget, meget nemme at fodre på. De får en müesli blanding med alle de vitaminer og mineraler, de har brug for - og så skal de kun ha' 600 gram pr. hest om dagen. Dertil får de 8 kg wrap hver fordelt over 3 måltider og byghalm på folden. Det lyder måske ikke af meget, men der er ikke nogen kanter på mine heste! Alt er rundt!

Og så ville jeg prøve, om jeg kunne sidde i en sadel i dag. Så det blev Baronesa, der kom på staldgangen. Jeg fik jo dette her modbydelige sorte/blå mærke sidste torsdag på arbejdet, og det sad selvfølgelig lige over venstre knæ på inderlåret - lige der, hvor man har knæsluttet i sadlen. Men det gik. Det er stadig lidt ømt, men jeg kunne da ride uden at være synderligt generet.

Efter en omgang på banen, skridtede vi en tur. Baronesa var i højt humør i dag, og hun prustede ivrigt og fornøjeligt. Vi red ned omkring sommerfoldene, og det dryppede fra bøgetræerne af fugt. Tågens små dråber lagde sig som perler i Baronesas man, og det puslede hyggeligt fra bladene, der langsomt faldt fra træerne. Vi red igennem en tågebanke, og jeg fik fornemmelsen af at være med i en uhyggelig film - spøgelsesrytteren i tågen! Men der var ikke nogen i nærheden, vi kunne skræmme livet af, så vi skridtede videre og snusede duften ind af våde blade og muld. Store flokke af sjaggere og vindrosler kaster sig over tjørnebuske og rønnebær, så nu kan det ikke vare længe, før der også kommer flokke af den smukke silkehale.

Silkehalen er en trækfugl. Og når den kommer i flok, lyder det som et helt kor af bjælder. Foto lånt fra nettet.

Det var en skøn ridetur, og så gik turen hjemad for at tænde op i brændeovnen og se på lidt mails. Vores amerikanske tulipantræ og hængebirken står i flotte efterårsfarver, så det måtte jeg lige ha' et foto af.

I weekenden står den på vintertid - så kan vi sove en time længere. Til gengæld bliver det mørkt endnu tidligere. Ja, det går jo den vej, men i det mindste har vi ikke sne - endnu! Sidste år fik vi den første sne den 21. oktober! Jeg håber så sandelig ikke, at vi får en lige så slem vinter, som dem vi har haft de to foregående år. Det er simpelthen for besværligt, når man ikke har moderne fornødenheder i en hestestald.

Nu må jeg se på lidt stegt flæsk - til min mands store jubel!

Min sorte prinsesse

Endelig fik jeg mulighed for at køre til Nordsjælland og se til mine piger. Vejret var ellers lidt kedeligt og skyet, men på vejen derop brød solen igennem. Til gengæld blæste det en halv pelikan, og vinden var virkelig kold!

Autentica er nu 4 måneder gammel, og hun er vokset godt! Hendes farve er fantastisk. Genetisk er hun sort, men hendes farve virker mere dyb mørkebrun. Hun er det, man kalder lys sort. Meget flot farve.

Hun er ekstremt kælen og kommer gladeligt helt hen til hegnet, når man kalder. Det synes jeg er et rigtigt godt karaktertræk. Hun ligger bestemt heller ikke på den lade side, må man sige. Der er spilopper for alle pengene, og hun elsker at fræse afsted alt det, hun har lært! Hun lægger ørerne helt ned ad nakken, når der bliver trådt på speederen, men det er ikke fordi hun prøver at se rasende ud. Hun har da fundet ud af det der med vindmodstand og aerodynamik! Og du godeste en fart, hun kan skyde!

Hun har det herligt med sine 3 andre veninder, så det er nogle trætte piger, der kommer på stald om aftenen.

Her lidt fotos fra besøget: